Anmeldelse
Ekspedition Shakespeare af Erlend Loe & Petter Amundsen
- Log ind for at skrive kommentarer
Dette er ikke en roman, men en fagbog - Er man interesseret i Shakespeare og ikke mindst i hemmelige koder og skjulte hemmeligheder kan bogen dog byde på både spænding og underholdning.
Forfatteren Erlend Loe, som har en lang række finurlige og morsomme romaner bag sig, opsøges af organisten Petter Amundsen, som hævder, at han sidder inde med nøglen til en af de største skatte, verden kender til.
Amundsens påstand bygger på en omfattende gennemgang af portfolie udgaven af Shakespeares samlede værker (fra 1623), som angiveligt skulle indeholde en lang række koder og hentydninger.
Undervejs er han også kommet frem til, hvem personen Shakespeare i virkeligheden var, og at det faktisk er især Francis Bacon, men også forskellige rosenkreuzere, som har skrevet alle de kendte skuespil.
Denne teori er Amundsen nu ikke alene om, men hans konklusioner og det endelige ræsonnement om noget skjult på øen Oak Island (i nærheden af den canadiske Nova Scotia) er i hvert fald noget helt nyt og, hvis det viser sig at være rigtigt, helt epokegørende.
I første omgang var Amundsens opdagelser tænkt som et filmprojekt, men forfatteren Erlend Loe beslutter i stedet at skrive en bog, som omhyggeligt beskriver Amundsens nøje gennemgang af alle teksterne, og de konklusioner disse fører frem til.
Amundsen anvender både geometri, numerologi, bagvendt læsning, forskellige kodelæsninger og ikke så lidt frimureri, og bogen er velforsynet med diverse tekstuddrag, billeder og fotografier, som understøtter teorierne.
Det er i mine øjne en bog, som det ikke er helt let at blive klog på. I første omgang virker det som om Erlend Loe ved at lægge navn til bogen har sat sig mellem to stole. Hans normale romanlæsere vil i hvert fald blive uhyre skuffede, og de mennesker som sætter pris på spændingsbøger bygget på hemmeligheder og gåder vil slet og ret kede sig ihjel.
Som ren og skær fagbog virker historien nu både sober og redelig nok, men grundigheden og den langsommelige og omhyggelige gennemgang af teksteksempler og talkombinationer er ikke ligefrem med til at fremme læsbarheden.
Hvis nu bare teorierne og Amundsens omfattende viden i det mindste bare havde været skelettet bag en ny historie med Dan Browns professor Langdon, så havde det været noget ganske andet!
- Log ind for at skrive kommentarer
Dette er ikke en roman, men en fagbog - Er man interesseret i Shakespeare og ikke mindst i hemmelige koder og skjulte hemmeligheder kan bogen dog byde på både spænding og underholdning.
Forfatteren Erlend Loe, som har en lang række finurlige og morsomme romaner bag sig, opsøges af organisten Petter Amundsen, som hævder, at han sidder inde med nøglen til en af de største skatte, verden kender til.
Amundsens påstand bygger på en omfattende gennemgang af portfolie udgaven af Shakespeares samlede værker (fra 1623), som angiveligt skulle indeholde en lang række koder og hentydninger.
Undervejs er han også kommet frem til, hvem personen Shakespeare i virkeligheden var, og at det faktisk er især Francis Bacon, men også forskellige rosenkreuzere, som har skrevet alle de kendte skuespil.
Denne teori er Amundsen nu ikke alene om, men hans konklusioner og det endelige ræsonnement om noget skjult på øen Oak Island (i nærheden af den canadiske Nova Scotia) er i hvert fald noget helt nyt og, hvis det viser sig at være rigtigt, helt epokegørende.
I første omgang var Amundsens opdagelser tænkt som et filmprojekt, men forfatteren Erlend Loe beslutter i stedet at skrive en bog, som omhyggeligt beskriver Amundsens nøje gennemgang af alle teksterne, og de konklusioner disse fører frem til.
Amundsen anvender både geometri, numerologi, bagvendt læsning, forskellige kodelæsninger og ikke så lidt frimureri, og bogen er velforsynet med diverse tekstuddrag, billeder og fotografier, som understøtter teorierne.
Det er i mine øjne en bog, som det ikke er helt let at blive klog på. I første omgang virker det som om Erlend Loe ved at lægge navn til bogen har sat sig mellem to stole. Hans normale romanlæsere vil i hvert fald blive uhyre skuffede, og de mennesker som sætter pris på spændingsbøger bygget på hemmeligheder og gåder vil slet og ret kede sig ihjel.
Som ren og skær fagbog virker historien nu både sober og redelig nok, men grundigheden og den langsommelige og omhyggelige gennemgang af teksteksempler og talkombinationer er ikke ligefrem med til at fremme læsbarheden.
Hvis nu bare teorierne og Amundsens omfattende viden i det mindste bare havde været skelettet bag en ny historie med Dan Browns professor Langdon, så havde det været noget ganske andet!
Kommentarer