De sidste fire ting af Andrew Taylor

Hvilket sygt sind kan gøre små piger fortræd? Hvor meget skade kan en forælder forvolde sit eget kød og blod? Og kan Gud slet ikke passe på os? Nervepirrende thriller som tager os ind under huden på en psykopat .. 

Sally og Michael Appleyards i forvejen noget skrøbelige ægteskab bliver sat på en umenneskelig hård prøve, da deres 4-årige datter Lucy bliver kidnappet. Snart dukker der afskårne lemmer op på forskellige religiøse steder, og Sally, som er præst, prøver at finde en sammenhæng samtidig med, at hun kæmper en indre kamp med sin gryende tvivl på Gud.

Eddie er vokset op med en pædofil far og en mor, som stiltiende så til. Den misbrugte bliver misbrugeren, og sammen med babysitteren med det noget misvisende navn, Angel, kidnapper han små piger, som han så frit kan forlyste sig med.

Andrew Taylor giver os et kig ind i en psykopats tankegang, men gør det ikke på den sort-hvide måde. Alt går i ring, og Eddie er ikke født med den sygelige trang til små børn.

Med Tønder-sagen i tankerne er man ikke just indstillet på overhovedet at se formildende omstændigheder ved en pædofils tankegang, men som Eddies barndom langsomt afdækkes, forstår man, hvor syg en hjerne kan blive, når den i den grad mishandles.

Men hvad får så den smukke Angel til at gøre disse frygtelige ting? Den virkelige psykopat finder vi i hende. Gådefuld og med skjulte motiver, som end ikke bliver afdækket i dette bind.

Svaret er måske at finde i andet bind af Roth-triologien, hvoraf ”De sidste fire ting” er det første, men også det sidste rent kronologisk.

Hvor denne foregår i nutidens London foregår bind 2 ”De fremmedes ret” samme sted, men i 1970’erne, og endelig 3. bind ”De dødes messe” i 1950’erne.

Det hele hænger uløseligt sammen, og hvis man vil vide mere om Angels fortid, må man grave dybere. Jeg griber straks fat i skovlen. I dette tilfælde: ”De fremmedes ret”

Oversat fra engelsk af Ib Poulsen efter 'The four last things'. Forlaget Klim, 1998. 297 sider. - (Roth-trilogien ; 1. bind)