Blottet for bødlen

Gedigen og underholdende roman fra engelsk krimimesters hånd.

At tale om idylliske engelske landsbyer i kriminallitteraturen er vel snart en skrøne. Det forekommer mig, at det er langt farligere at bo der, end i en storby.

Det må kriminalinspektør Thornhill da også sande i denne 8. bog i Lydmouth serien, hvor fortiden indhenter ham.

Thornhill var i sin tid udstationeret hos Palæstinapolitiet. Her var han vidne til adskillige ting, som ikke tålte dagens lys. Ting han siden har prøvet at fortrænge. En kollega fra denne tid dukker pludselig op og i hælene på ham "en dødens engel" – eller måske snarere "en hævnens engel".
Men det er ikke kun Thornhill, som har problemer. Et bal skal afvikles - unge som knap så unge skal forelske sig og ikke mindst skal mysteriet om den forsvundne lille røde skindpung løses!

Alt dette afvikles i et til tider temmelig adstadigt tempo.
Der bliver snakket og snakket. Kørt frem og tilbage og tændt et utal af cigaretter. Det er jo i 50’erne.

Til tider havde jeg lidt lyst til kun at skimme siden, når jeg anede at en given samtale ikke rigtig førte noget sted hen. Og sådanne samtaler er der en del af. Man kunne godt have undværet nogle af dem.

Vores hovedperson er der ikke megen fut i. Som en skygge af sig selv. Helt atypisk lader det til, at Thornhill har resigneret, og kun hans journalistveninde og hans kone prøver at forstå og hjælpe ham.
Regnen vælter ubønhørligt ned hele bogen igennem. Personerne i bogen er det meste af tiden enten gennemblødte eller har lige skiftet til noget tørt - stemningen i bogen er så grå og våd, at man som læser til sidst sidder og fryser.
Jeg tør dog godt afsløre, at solen helt symbolsk bryder frem til allersidst!

Det er måske ikke Andrew Taylors bedste bog, men han har altså et talent for at snedkerere et godt engelsk krimiplot. Det er svært at lægge et Lydmouth-mysterium fra sig, og det gjorde jeg bestemt heller ikke denne gang.

Oversat af Ib Poulsen. Klim, 2007. 373 sider.