Bog

Tryghedsnarkomaner & Hold kæft og vær smuk

Af (
2013
)

Anmeldelse

Tryghedsnarkomaner & Hold kæft og vær smuk af Vita Andersen

Digte og noveller fra 1970’erne, hvor ensomhed og ensformighed står som fællesnævner for kvinder, der er ofre i en mandsdomineret verden.

Tryghedsnarkomaner udkom i 1977 og solgte på daværende tidspunkt mere end Yahya Hassan og Hold kæft og vær smuk, der udkom i 1978, blev også en kæmpe salgssucces. Nu er de to værker af Vita Andersen samlet i en nyudgivelse, hvor en af vor tids unge digterinder, Olga Ravn, har suppleret værkerne med et forord. Vita Andersen bruger sin egen opvækst, som var præget af svigt og mangel på tryghed og stabilitet i hele sit forfatterskab og disse digte og noveller er ingen undtagelse.

Når man læser eller genlæser såvel digte som noveller nu mere end 30 år efter, de er skrevet, giver de et billede af en tid, der på mange måder er meget langt væk. Den kvindetype, Vita Andersen beskriver, er uden undtagelse den kærlighedshungrende, behagesyge, usikre kvinde, der søger tryghed hos en mand. Det er kvinden, der drømmer om tøj, ting og ferie på Costa del Sol, og for hvem jobbet kun er en nødvendighed, indtil hun finder den mand, der tjener penge nok. Ingen af kvinderne drømmer om uddannelse eller karriere.

Opfattelsen af kvinden som offer er på mange måder er symptomatiske for tiden.  Mange af de kvinder, der begynder at skrive i 1970’erne, beskriver således kvinden som offer, og adskillige af tidens børnebøger fortæller den samme historie. Første udgave af Kvinde kend din krop (1975) ser kvinden som offer – både i indholdet og på omslaget, og i en film som Ta´ det som en mand, frue (1975)bliver budskabet skåret helt ud i pap.

Digte såvel som noveller handler om kvinder og piger, der bliver udsat for svigt, og de mænd, der optræder, er uden undtagelse usympatiske. Jeg synes helt klart, at det er de noveller, som fortæller om pigebørnene, der udsættes for massivt omsorgssvigt, der står stærkest og er mest gribende. Portrætterne af de voksne kvinder virker lidt mere antikverede, og jeg måtte tage mig selv i at blive en smule irriteret på nogle af dem. Kun ét digt er set fra en mands synsvinkel. Digtet hedder Ude at skide og fortæller om en mand, som efter at være blevet forladt af sin hustru, sidder på tønden og i sin indre monolog tordner mod rødstrømper og kvindefrigørelse.

Sproget hos Vita Andersen er enkelt, uden metaforer og fremmedord. Ind imellem kommer der oven i købet en ekstra forklaring i parentes. Da digtsamlingen udkom, var det epokegørende, at digtene var skrevet uden rim. Knækprosaen var født.

Olga Ravns forord, som jeg læste både før og efter Vita Andersens tekster, giver en fin analyse af indholdet krydret med personlige betragtninger. Da Olga Ravn skulle skrive forordet til denne bog, følte hun sig fuldstændig så ynkelig som den forsmåede kvinde, der står udenfor huset til den mand, som har forladt hende i digtet Jeg er forelsket i dig. Et gammelkendt tema som vi også kender fra visen Solitudevej, som Elga Olga sang i 1953. For Olga Ravn, der er født i 1986, repræsenterer Vita Andersen, der er født i 1944, en helt anden generation, men følelsen af at blive forsmået og forladt er til hver en tid den sammen. Fordi jeg er et helt andet sted i livet, kan jeg blot trække på smilebåndet – og huske!

Analyse

Andersen, Vita - Tryghedsnarkomaner

26 maj.04

Vita Andersen debuterede i 1977 med digtsamlingen Tryghedsnarkomaner, som er en af Danmarks mest solgte digtsamling nogensinde.

Allerede i første digt slås de overordnede temaer an: kvinde overfor mand, søgen efter kærlighed overfor selvhad, familie overfor ensomhed, håb overfor uindfriede forventninger, det ydre overfor det indre. Vita Andersen debuterede i 1977 med digtsamlingen Tryghedsnarkomaner, som er en af Danmarks mest solgte digtsamling nogensinde. Er den så lige så aktuel nu som i 70’erne? Ja, det er den. Temaerne behandles i dag i såvel dagspressen, som på tv og i ugebladene. Det, der var tabubehæftet i 70’erne, er blevet udtalte emner i det offentlige rum. Men her opnås aldrig den magi, digte kan fremkalde.

Hvert digt kan stå for sig selv, og hele digtsamlingen giver et billede af en kvinde, der ikke kan finde sin egen identitet uden at skulle spejle sig i andre – specielt mænd. Digtene om barndommen viser os den ensomme pige som higer efter kærligheden, men skubbes bort fra moren, til adoption, tilbage til moren, videre til opvækst på børnehjem eller hos tilfældige mennesker, alt imens moren forsvinder ind i sin sindssyge. Hun lærer fra barnsben, at kun ved at være på en bestemt måde, nemlig den hun tror modparten ønsker,  kan hun opnå belønningen: kærlighed. Det er hjerteskærende, at følge hende i det voksne liv, hvor trøstekøb og –spisning skal fylde barndommens tomrum. Udseendet, de startende rynker, de hængende bryster, den konstante fedmeangst bliver fokuspunktet, og dermed hendes væsentligste midler for at kunne nå målet: absolut bekræftelse og accept. Man efterlades med et spørgsmål, om hun nogensinde vil komme til at føle sig god nok, smuk nok, rigtig nok - også selvom hun fik alle ønsker opfyldt. Tomrummet er der konstant. Dette understreges gennem digtenes monotont konstaterende tone, som kryber ind under huden på læseren, som her i 1. strofe af digtet Depression:

Der var ikke det hun ikke havde forsøgt
ejerlejlighed
skifte type
kassebukser
et smukt smil
krydderurter i lerpotter
kærlighed
skifte job
håndbøger i filosofi
hun klarede sig dårligere og dårligere
jo ældre hun blev
mere uegnet til alting
hun følte at lige meget hvad hun gjorde
spildte hun tiden
på den ene eller anden måde
andre spildte ikke tiden tænkte hun
der var noget hun skulle nå
hun vidste ikke hvad
hun havde prøvet det meste

Knækprosaen bruges igennem hele digtsamlingen og limer hver linie til hinanden og understreger derfor de mange dobbelttydige udsagn. Det er enkel og let forståelig lyrik uden svære ord eller snørklede vendinger. Den opremsende tone og det ukomplicerede sprog fremkalder et nøgtern syn på en kvindes liv – en realistisk hverdagslivsskildring. Vita Andersens liv er tæt på digtsamlingens lyriske jeg, så tæt, at Tryghedsnarkomaner må placeres i bekendelsesgenren. Dog er der også ført mange af kvindefrigørelsens temaer igennem digtene. Disse er tidstypiske for 70’ernes digtning og ses også hos fx Charlotte Strandgaard, Dea Trier Mørch og Herdis Møllehave.
Forfatterskabet er belønnet med en række hædersbevisninger: De Gyldne Laurbær, Kritikerprisen, Søren Gyldendal-Prisen og Henrik Pontoppidans Mindefond. Vita Andersen er højaktuel med romanen Get a Life (2003), som netop er nomineret til Radioens Romanpris 2004. Igennem hele sit forfatterskab kredser Vita Andersen om spillet mellem kvinden og manden, og hvordan barndommen står som en skygge bag og imellem dem.

Andre udgivelser er digtsamlingerne Næste kærlighed eller Laila og de andre (1978) og Det er bare ærgerligt (1981), novellesamlingen Hold kæft og vær smuk (1987), romanerne Hva’for en hånd vil du ha’ og Sebastians kærlighed (1992), samt skuespillene Elsk mig (1980), Kannibalerne (1982) og Brændende kærlighed (1996) og børnebøgerne Petruskas laksko (1989) og Coco (1997).

stud.mag. Tine Enger, maj 2004

 

 

Litteratur om bogen

Afsnit i bøger

04.6
Jørgen Gustava Brandt: Vente på et pindsvin. Broget prosa, personlige essays. - Borgen, 1981.
(heri s. 180-183: A som i Vita).
En studie i digtsamlingen Tryghedsnarkomaner og novellesamlingen Hold kæft og vær smuk.

Artikler i tidsskrifter

02.05
Bogens verden : tidsskrift for litteratur og kultur. - Danmarks Biblioteksforening : Det Kongelige Bibliotek : Danmarks Biblioteksskole.
(heri 1983, nr. 1, s. 6-11: Erik Skyum-Nielsen: 80'ergespenstet - om en tendens i ny dansk lyrik).
Især s. 8-11 om Vita Andersens digt Depression fra samlingen Tryghedsnarkomaner i forhold til Søren Ulrik Thomsens digt Levende fra samlingen City Slang.

80.5
Kritik. - Gyldendal.
(heri 1979, nr. 49, s. 133-157: May Schack: Kvinderollens manglende psykiske rummelighed: - om rolle, identitet og narcissisme i Vita Andersens forfatterskab).
Artiklen tager udgangspunkt i Tryghedsnarkomaner og i forskellige teorier.

Artikler i aviser

Politiken
(heri 27/2 1977: Jens Branner: Jeg ved jo ikke hvad der er mig selv).
Interview i anledning af Tryghedsnarkomaner.

Politiken
(heri 31/7 1977: Vita Andersen: Kunstnerører og rigtige servietter).
Kronik i anledning af Tryghedsnarkomaner.

Anmeldelser i aviser

4/3 1977 Ole Hyltoft i Aktuelt
4/3 1977 Poul Borum i Ekstrabladet
4/3 1977 Bettina Heltberg i Politiken
9/3 1977 Claus Grymer i Kristeligt Dagblad
17/3 1977 Hans-Jørgen Nielsen i Information
17/3 1977 Eske Kaufmann Mathiesen i Land og Folk
13/7 1977 Jørgen Johansen i Berlingske Tidende


Generelt om forfatteren


Afsnit i bøger

81.5
Nordisk kvindelitteraturhistorie / redaktion Elisabeth Møller Jensen. – Rosinante, 1993-1998. – 5 bind.
(i bind 4, s. 374-381: Anne Birgitte Richard: Lidelsens oprindelse : om Vita Andersen og Charlotte Strandgaard).
Om Vita Andersens forfatterskab s. 374-378.

81.6
Litteraturens stemmer : Gads danske forfatterleksikon / redigeret af Benedicte Kieler og Klaus P. Mortensen. – Gad, 1999.
(heri s. 21-22: Johannes Nørregaard Frandsen: Vita Andersen).

81.64
Danske digtere i det 20. århundrede. – 4. udgave / redigeret af Anne-Marie Mai. – Gad, 2000-.
(i bind 3, s. 232-237: Anne Toft: Vita Andersen).

81.65
Jørgen Gustava Brandt: 80 moderne danske digtere : præsentation & portræt : essays / af Jørgen Gustava Brandt og Asger Schnack. - Gyldendal, 1988.
(heri s. 17-18: Vita Andersen).

81.65
John Chr. Jørgensen: Forfattere for folket. – Fremad, 1990.
(heri s. 47-55: Det udsatte barn).
Artiklen findes også i Politiken 24/9 1989.

99.26
Dansk kvindebiografisk leksikon / redaktion Jytte Larsen …. – Rosinante, 2000-. – 4 bind.
(i bind 1, s. 56-57 : Anne Birgitte Richard: Vita Andersen).

99.381
Dansk forfatterleksikon / redigeret af John Chr. Jørgensen under medvirken af Thomas Bredsdorff. – Rosinante, 2001. – 2 bind.
(i Biografier, s. 12-13: Vibeke Blaksteen: Vita Andersen).

Artikler i tidsskrifter

80.5
Kritik. - Gyldendal.
(heri 1987, nr. 78, s. 86-109: Allan Olsen: Vita Andersen og rollen).
Mytologiseringen omkring forfatteren Vita Andersen set i sammenhæng med motiverne i forfatterskabet.

80.5
Kritik. - Gyldendal.
(heri 1979, nr. 49, s. 133-157: May Schack: Kvinderollens manglende psykiske rummelighed: - om rolle, identitet og narcissisme i Vita Andersens forfatterskab).
Artiklen tager udgangspunkt i Tryghedsnarkomaner og i forskellige teorier.

80.5
Tidskrift för litteraturvetenskap
(heri 1980, årg. IX, s. 106-124: Allan Olsen: Vita brevis? Om Vita Andersens forfatterrolle).
Tekst på dansk.

Artikler i aviser

Jyllands-posten
(heri 26/11 2006: Annelise Bistrup: Når kvinder lider).
Interview.

Politiken
(heri 17/3 1979: Vita Andersen: Hvis jeg havde haft en mor og en far).

Politiken
(heri 25/11 2006: Lotte Thorsen: Superlykkelig klokken 16.00).
Om Vita Andersens liv og forfatterskab.

Video, bånd, CD

99.1
Pigebørn / tilrettelæggelse Mette Winge. - Danmarks Radio, DR video, [1993]. - 4 kassetter (VHS). - (DR video fakta)
Vita Andersen (video) / producer Nikolaj Buchardt. - 1 kassette (25 min.).
Vita Andersen fortæller om en smertefuld barndom med en psykisk syg mor, der i lange perioder ikke kunne tage sig af hende, om opholdet på forskellige børnehjem og hos plejeforældre.

Links

Forfatterweb
Dansk BiblioteksCenters forfatterportrætter. Kræver abonnement, men kan benyttes gratis på de fleste folkebiblioteker.

Den Store Danske
Artikel om Vita Andersen


Bibliotekar Anne Otkjær, Guldborgsund-bibliotekerne

Bogdetaljer

Forlag
Samleren
Faustnummer
50759466
ISBN
9788763829595
Antal sider
318

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer