Anmeldelse

En fridag til fru Larsen

Det gør faktisk lidt ondt at læse om Evelyn Larsen. Hun har fra barnsben af været skubbet ud i kulden, som var hun et misfoster. Dum og tyk. Hendes egen familie, og skolen har ikke helt anerkendt hendes rettigheder og har hellere været fri for hendes selskab. Hun har levet med prædikatet ’dum’ hele livet.

”Men ikke så meget dummere igen. Ikke mere end at hun altid fuldt ud vidste hvordan det var og ligesom forstod og accepterede det rimelige i at man ikke kunne have alverdens brug for hende til nogen ting.”

Og hun opdager efterhånden at ’de andre’, som er klogere end hende kan være flinke. Hun formår at tage sin skæbne i egne hænder da hun, trods omgivelsernes protester, vælger at gennemføre sin graviditet. Hendes egen familie vender hende ryggen. Fru Larsen og hendes mand Hr. Frederiksen, arbejdsmanden, der kan lide at tage sig en øl med kammeraterne, er ikke fine nok at være sammen med. Hun formår at passe sit arbejde på fabrikken, og sønnen Jimmys barndom virker tilsyneladende ukompliceret og almindeligt, indtil en dag, hvor Jimmys lærer kommer på besøg og fortæller, at der er noget galt med knægten.

Der opstår hos læseren et ønske om at kunne gå aktivt ind og ændre historiens retning, for det er ikke til at bære at se hvorhen vinden blæser, godt hjulpet af velmenende institutions- Danmark. 

Analyse

Christensen, Martha - En fridag til fru Larsen

En fridag til fru Larsen er en specialiseret beskrivelse af, hvordan almindelige menneskers liv og psyke påvirkes af de sociale vilkår og omgivelser.

Martha Christensen (1926-95) debuterer i 1962 med romanen Vær god mod Remond. Det er imidlertid først i 1970’erne hun opnår et læsergennembrud med romaner som I den skarpe middagssol (1970), Som de vil ha’ dig (1974), Vores egen Irene (1976) og En fridag til fru Larsen (1977). Højdepunktet i forfatterskabet indtræffer med ægteskabsromanen Dansen med Regitze (1987) godt hjulpet på vej af filmatiseringen med Ghita Nørby og Frits Helmuth i hovedrollerne. Christensen har specialiseret sig i at beskrive, hvordan almindelige menneskers liv og psyke påvirkes af de sociale vilkår og omgivelser. Selv har hun inddelt forfatterskabet i fire grupper: samvittighedsbøgerne, de sociale bøger, familieromanerne og resten. I de sociale bøger – det gælder også En fridag til fru Larsen – er udgangspunktet samfundets behandling af de svagest stillede, sociale outsidere, f.eks. retarderede børn og unge, som udsættes for forældresvigt og andre former for omsorgssvigt, trods diverse institutioners forsikringer om at varetage barnets tarv.

Larsen-romanen starter i en uheldssvanger stemning, som varer ved hele romanen igennem. Fru Evelyn Larsen bliver kaldt fra sit arbejde ved samlebåndet op på værkførerens kontor, hvor en politibetjent meddeler hende en nyhed, som ikke afsløres for læseren, men som har en lammende virkning på romanens hovedperson. Værkføreren tilkalder en taxa, som skal ud på en lang køretur med fru Larsen. Hvorhen afsløres heller ikke. Undervejs i taxaen får vi så fortalt fru Larsens historie og baggrund i en serie af flash-backs. I sin barndom blev hun stemplet som anderledes af omgivelserne; hun er lidt sen i opfattelsen og temmelig naiv. Hun bliver gravid uden at være gift, og trods familiens pres vælger hun at få barnet, drengen Jimmy. Senere bliver hun gift, med en mand, der i romanen kun omtales som Manden. Det viser sig, at Jimmy er retarderet. Han bliver fjernet fra hjemmet og lever sit liv på forskellige institutioner. Sådan som romanen er tilrettelagt ved vi fra begyndelsen, at det må og skal gå galt. Bogen slutter med, at fru Larsen husker, hvad det var politibetjenten fortalte og gør sig klar til konfrontationen med det værste mareridt i enhver forælders liv: at se sit døde barn. Der er et skærende misforhold mellem romantitlens løfter om fritid, hygge og afslapning og handlingens afdækning af det enkelte menneskes afmægtighed som brik i et formynderisk samfundssystem.  

Bogen er fortalt i en stil, der er ligefrem og afdæmpet, trods beskrivelsen af den sociale uretfærdighed, som griber ind i og former menneskers liv og skæbne. Fortælleren er hundrede procent solidarisk med sin hovedperson, historien er fortalt fra hendes synsvinkel. Martha Christensen bruger desuden ofte en dramatisk fremstilling, det vil sige at handlingen fortælles gennem personernes replikker og gestik. Vi kender den fortællemåde fra Herman Bangs forfatterskab, der jo også er kendt for at have skabt portrætter af ensomme, isolerede eksistenser. Christensens forfatterskab placerer sig da også indenfor en dansk realisme-tradition, dog uden at tilføre traditionen nye genrer eller former.

adjunkt Anne Borup, maj 2004

 

Litteratur om bogen


Afsnit i bøger

81.64
Danske digtere i det 20. århundrede / redigeret af Torben Brostrøm og Mette Winge. - Gad, 1980-82. - 5 bind.
(i bind 5, s. 106-112: Åse Hiorth Lervik: Martha Christensen).
Især s. 109-110 lidt om romanen.

Artikler i tidsskrifter

05.6
Kredsen : teologi, æstetik, filosofi.
(heri 1981, nr. 1, s. 11-26: Kjeld Holm: LIdenskab og fællesskab).
Heri s. 18-23 om Martha Christensens romaner Vores egen Irene, En fridag til fru Larsen og Borgmesteren sover. Familien og den sociale solidaritet tages op til behandling.
Især s. 21-22 om  En fridag til fru Larsen.

Artikler i aviser

Berlingske Tidende
(heri 26/11 1977: Søren Krarup: Historien om fru Larsen).
I anledning af En fridag til fru Larsen.

Anmeldelser i aviser

6/9 1977 Svend Heinild i Aktuelt
6/9 1977 Jens Kistrup i Berlingske Tidende
6/9 1977 E.Chr.R. Bernhardsen i BT
8/9 1977 Erhardt Larsen i Jyllands-Posten
10/9 1977 Claus Grymer i Kristeligt Dagblad
20/12 1977 Fredrik Martner i Land og Folk
4/9 1977 Bent Mohn i Politiken
23/12 1977 Marie-Louise Paludan i Weekend-avisen




Generelt om forfatteren


Bøger

99.4 Christensen, Martha
Bruno Rasmussen: Mennesker imellem : eksempler fra Martha Christensens forfatterskab. - Unitas, 1997. - 64 sider.
Bibelens budskab om næstekærlighed belyses gennem Martha Christensens forfatterskab og kommentarer til bibeltekster.

99.4 Christensen, Martha
Birger Reker Holm: Martha Christensen 1926-95. - Birgers Bøger, 1995. - 47 sider.
Kort præsentation af Martha Christensen , 2 noveller med opgaver, anvisninger til at lave forfatterportræt, arbejdsforslag til Dansen med Regitze og Når mor kommer hjem ... samt bud på projektopgaven.
Beregnet til almen voksenuddannelse i dansk.

Afsnit i bøger

81.17
Nålevende kvinnelige forfattere fra mange lande. - Universitetsforlaget, 1979.
(heri s. 11-51: Åse Hiorth Lervik: Martha Christensen).

81.5
Nordisk kvindelitteraturhistorie / redaktion Elisabeth Møller Jensen. -  Rosinante, 1993-1998. - 5 bind.
(i bind 4, s. 280-287: Anne Birgitte Richard: Båret af indignation: Om Martha Christensen, Dea Trier Mørch og Anne Marie Løn).
Især s. 280-282 om Martha Christensen.

81.6
Stig Dalager: Danske kvindelige forfattere : udvikling og perspektiv. - Gyldendal, 1982. - 2 bind.
(i bind 2, s. 148-149: lidt om Martha Christensens forfatterskab med særligt henblik på Vores egen Irene).

81.6
Litteraturens stemmer : Gads danske forfatterleksikon / redigeret af Benedicte Kieler og Klaus P. Mortensen. - Gad.
(i 1. udg.  s. 110-111; i 2. udg. s. 85-87: Johannes Fibiger: Martha Christensen).

81.6
Litteraturhåndbogen / redigeret af Ib Fischer Hansen ... [et al.]. - Gyldendal Uddannelse. - 2 bind.
(i bind 2, 6. udg., s. 38-39: om Martha Christensen). 

81.64
Danske digtere i det 20. århundrede / redigeret af Torben Brostrøm og Mette Winge, Gad, 1980-82. - 5 bind.
(i bind 5, s. 106-112: Åse Hiorth Lervik: Martha Christensen) .

81.64
Danske digtere i det 20. århundrede. - 4. udgave / redigeret af Anne-Marie Mai. - Gad, 2000-.
(i bind 2, s. 307-311: Knud Bjarne Gjesing: Martha Christnesen).

81.65
John Chr. Jørgensen: Forfattere for folket. - Fremad, 1990. 
(heri s. 29-37: Vi hænger sammen : Der er eksplosiv spænding under Martha Christensens velfærdsrealisme).
Artiklen findes også i Politiken, 10/9 1989.

81.65
Anne Birgitte Richard: Kvindeoffentlighed 1968-75 : om kvindelitteratur og kvindebevægelse i Danmark. - Gyldendal, 1978.
(heri s. 79-84: Om Martha Christensens forfatterskab med særligt henblik på romanen Som de vil ha' dig).

99.26
Dansk kvindebiografisk leksikon / redaktion Jytte Larsen ... [et al.]. - Rosinante, 2000-2001. - 4 bind.
(i bind 1, s. 316-317: Anne Birgitte Richard: Martha Christensen).

99.381
Dansk forfatterleksikon / redigeret af John Chr. Jørgensen ; under medvirken af Thomas Bredsdorff. -  Rosinante, 2001. - 2 bind.
(i Biografier s. 87: Thorkild Borup Jensen: Martha Christensen). 

Artikler i tidsskrifter

05.6
Kredsen : teologi, æstetik, filosofi.
(heri 1981, nr. 1, s. 11-26: Kjeld Holm: Lidenskab og fællesskab).
Heri s. 18-23 om Martha Christensens romaner Vores egen Irene, En fridag til fru Larsen og Borgmesteren sover. Familien og den sociale solidaritet tages op til behandling.

05.6                                                              
Samvirke. - FDB.
(heri 1989, nr. 11/12, s. 80-81: Helle Høgsbro: De anonymes pennefører).
Interview.

20.5
Fønix.
(heri 1981, nr. 2, s. 201-215: Niels Holger Petersen: Teologiske spor i Martha Christensens forfatterskab).
Om forfatterskabet og en fortolkning af Som de vil ha' dig (s. 207-214).

26.205
Præsteforeningens blad.
(heri 1982, nr. 15, s. 265-277: Nils Holger Petersen: : Kristendommen og Martha Christensens forfatterskab).

27.67 Fyns Stift                                                  
Fyens stiftsbog.
(heri 1986, s. 62-68: Nils Olav Olsen: En samtale med Martha Christensen).
Martha Christensens forfatterskab set fra et kristent synspunhkt.

27.67 Ribe Stift                                                  
Ribe stiftsbog.
(heri 1989, s. 48-56: Vagn Kvist: Behandler - medmenneske : belyst ud fra Martha Christensens forfatterskab).

30.5                                                              
Social kritik : tidsskrift for social analyse & debat. - Selskabet til fremme af Social Debat.
(1995, nr. 35, s. 32-34: Benny Lihme: Vores egen Martha).
Nekrolog.

38.405
Socialpædagogen. - Socialpædagogernes Landsforbund.
(heri 1979, nr. 5, s. 172-177: Tabita Wulff: Pædagog-forfatteren med den skarpe pen : syndebukke mejes let ned - og de findes i alle grupper!). 
Interview.          
Artiklen findes også i Alternatur 1978, nr. 7,  s. 16-24 med titlen: Syndebukke mejes let ned - og de findes i alle grupper!

Artikler i aviser

Berlingske Tidende
(heri 11/3 1988: Marianne Juhl: Det er os der er flest af)
Interview i anledning af at forfatteren hædres med boghandlernes Gyldne Laurbær. Jyllands-Posten
(heri 10/6 1986: Annelise Vestergaard: Den mindst kendte af de betydende forfattere).
Portræt af Martha Christensen i anledning af hendes 60-års-fødselsdag.

Kristeligt dagblad
(heri 20/5 1989: Helene Moe: Det tavse flertals talerør).
Interview bl.a. om angsten for det hvide papir, om grænser for godhed og om social indignation.

Politiken
(heri 16/9 1977: Else Cederborg: Gruppepres og undertrykkelse).
Oversigtsartikel om temaer og værker i  Martha Christensens tidlige forfatterskab frem til En fridag til fru Larsen.

Politiken
(heri 17/8 1990: Elias Bredsdorff: Billede af dem velfærdsstaten svigtede).
Tale ved overrækkelsen af H. C. Andersen-legatet.

Politiken
(heri 4/1 1995: Ole Schierbeck: Sidste brune kuvert fra Martha Christensen).
Nekrolog

Politiken
(heri 7/1 1995: John Chr. Jørgensen: Undskyld jeg var her).
Nekrolog - om en forelæsning forfatteren holdt over sine bøger.

Links

Forfatterweb
Dansk BiblioteksCenters forfatterportræt. Kræver abonnement, men kan benyttes gratis på de fleste folkebiblioteker.

Hvert eneste sind er en verden - citatmosaik af Johnny Hedegaard Madsen
i tidsskriftet Sentura.
Klip og citater om og af Martha Christensen.

 

Bibliotekar Hanne Thusgaard Madsen, Vejle Bibliotek

Bogdetaljer

Forlag
Fremad
Faustnummer
05175844
ISBN
9788755738553
Antal sider
159

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer