Bog

Babettes gæstebud

Af (
1952
)

Anmeldelse

Babettes Gæstebud af Karen Blixen

Historiens glimtende magi ligger i det åbne tolkningsfelt og det fællesmenneskelige, i oprøret mod konventionerne. Den afgiver livsfølelse og livsfylde til lange tider!

Firehundredetreogfyrremillioner-syvhundredefireogtredivetusinde-femhundredenitten. Mindst. Bøger, der skal læses i ferien. Hvis du har det bare en lille smule som jeg, har de sidste år budt på talrige genopdagelser af store klassikere, talrige inspirerende udgivelser og nyudgivelser og ikke mindst: talrige indkøb på det alt for brede bogmarked. Den ene historie efter den anden, der er blevet lagt på ventehylde til sommeren.

Letflydende poesi, dybsindig filosofi, vitale skæbneberetninger, farvestrålende historiske og sociale indblik, underfundige og magiske fortællinger fra syv forskellige verdensdele. Og nu, hvor nogle sølle ugers ferie nærmer sig, må man sande, at de fleste historier kommer til at vente mange somre endnu.

I år har jeg imidlertid løst problemet på genial vis, når jeg selv skal sige det. Allerede nu har jeg foretaget en undvigemanøvre, der skal hindre de frustrerede overvejelser foran bogreolen om "måske den ene, måske den anden", mens taxaen venter eller bussen hastigt nærmer sig stoppestedet på hjørnet. Jeg har nøje udvalgt en fortælling, der overgår alle de andre. En fortælling af vores allesammens Baronesse, et kunststykke af forfatterinden Karen Blixen - der (apropos ferie) havde det bedst langt hjemmefra, under Afrikas vældige horisont. Og, ifølge en gammel anekdote, skrev fortællingen for at ernære sig efter en rejse til Venedig, der blev dyrere end forventet!

Fortællingen om Babette, Babettes Gæstebud (Babette's Feast, 1950), er een af Blixens dejligste. Den foregår "Ved Fjeldets Fod" i et snævert univers i den lille norske Berlevaag By, og består af en række mindre historier, der er flettet ind i hinanden som kinesiske æsker. Historierne er indrammet af mindet om Berlevaags afdøde Provst og hans mentale livsværk: en asketisk udlægning af kristendommen og betoningen af, at der ikke eksisterer hverken harmoni eller sammenhæng mellem jordisk og guddommeligt. Alt håndgribeligt er en tom illusion, den sande virkelighed et himmelsk ideal. Denne holdning sættes imidlertid afgørende i perspektiv, da Babette efter 14 år i Berlevaag inviterer menigheden til en middag, der er så overdådig, at den antager karakter af symbolsk nadver.

Fortællingen er magisk fra start til slut. Dette skyldes primært, at Babettes person opleves fra Berlevaags puritanske indbyggeres synsvinkel, og derved omgærdes af mystik. For dem ankommer hun uventet til Berlevaag en "Regnvejrsnat i Juni" og forandrer den velkendte dagligdag blot ved sin tilstedeværelse. Hun optræder i en række forskellige roller, har en uudgrundelig fortid og fremstår foruroligende og gådefuld som "en Flaskens Aand i Eventyret". Hun er heks og gudinde, revolutionær og kokkepige. Berlevaags indbyggere ser ikke, at Babette er en fortryllende madkunstner, der udfordrer sin skæbne, da hun forener alle kræfter - hedenske, djævelske, men også guddommelige - i tilberedningen af en ægte fransk middag.

Under historiens lette og ligefremme overflade ligger en række mangetydige og sammensatte lag, der gør fortællingen kompleks og abstrakt, og i sidste ende hæver den fra det gængse ind i kunstens verden. Babettes Gæstebud handler nok om mad, men i overført forstand. Maden såvel som Babettes karakter er egentlig springbrætter for en diskussion af store begreber og sammenhænge som retfærd og fryd, liv og skæbne, fysisk og åndeligt.

Det er helt centralt, at Babettes udsøgte middag og fremragende vin indvier menigheden i en sublim verden. På den måde bliver det tydeligt, at provstens forestilling om en uoverstigelig modsætning mellem jordisk og guddommeligt er uholdbar. Det er gennem sanserne mennesket kan skimte den guddommelige verden.

Babettes Gæstebud er på samme tid sprudlende uregerlig og nøje formmæssigt defineret. På den måde udfolder fortællingen sit højeste betydningsniveau, når den læses som en allegori over kunstens væsen. Det siges om Babette, at hun "er i Stand til at forvandle ethvert Maaltid til en Art Kærlighedsaffære - et Elskovsforhold af den ædle og romantiske Slags, hvor man ikke mere skelner mellem legemlig og sjælelig Appetit og Mæthed."

Det skyldes, at hun opfatter madlavning som en kunstart. I bredere forstand bliver altså kunsten i alle dens former midlet, der kan genskabe den tabte forbindelse mellem materie og ånd, himmelsk og jordisk. Denne tanke, tematisk formet som et spil mellem etik og æstetik, udgør i øvrigt en rød tråd i Blixens forfatterskab som helhed.

For mig at se er der mange grunde til at fejre sol og vand og frihed langt fra hverdagen i selskab med Babettes Gæstebud. Blixen er en særegen og helt unik forfatterinde, der samler sit stof alle vegne fra. Det afspejles med al tydelighed i historien om Babette, der nok er let tilgængelig og hurtigt læst - sanselig som en feriedag - men bliver ved med at give stof fra sig, uanset hvor mange gange den læses og genlæses.

Fortællingen samler det store i det små; gennem den komplekse komposition i kinesiske æsker udgør den en fin mosaik af poesi, psykologi, miljøbeskrivelse, underfundighed og vitalitet. Dens glimtende magi ligger i det åbne tolkningsfelt og det fællesmenneskelige, i oprøret mod konventionerne. Den afgiver livsfølelse og livsfylde til lange tider!

Gyldendal

Romannet - 1. juni 2001

Analyse

Blixen, Karen - Babettes gæstebud

24 maj.02

Fortællingen om den franske flygtning Babette, der er strandet i et afsides norsk sogn, er et fremragende eksempel på Karen Blixens ’storytelling’, når den er bedst.

Babette’s Feast blev første gang trykt i Ladies Home Journal i 1950. Bogen udkom første gang på dansk under pseudonymet Isak Dinesen i 1952. Senere blev den genoversat af Karen Blixen selv og udgivet i novellesamlingen Skæbne-Anekdoter (1958). Babettes gæstebud blev filmatiseret af Gabriel Axel i 1987.

Efter et langvarigt ophold i Kenya bosatte Karen Blixen (1885-1962) sig i begyndelsen af 30’erne i sit fødehjem Rungstedlund, og det blev her langt størstedelen af hendes forfatterskab tog form. Baronessens særligt eksotiske liv, personlighed og forfatterskab har placeret hende solidt i den danske litteratur og offentlighed. Forfatteren høstede også megen international berømmelse for Syv fantastiske fortællinger og Den afrikanske farm.

Karen Blixens Babettes gæstebud er, som de fleste af hendes fortællinger, henlagt til en fortidig sfære, som i dette tilfælde kan fastsættes til begyndelsen af 1870´erne. Den nordnorske landsby Berlevåg udgør den geografiske scene, hvori en spartansk religiøs menighed lever sit afholdende og strenge liv. To gammeljomfruelige søstre lever under samme tag og opretholder denne religiøse menighed, som deres afdøde fader, en provst og profet, var ophavsmand til. Søstrene har endvidere en eksileret fransk kokkepige boende, som de godhjertet har taget til sig efter hendes flugt fra den franske opstand, Pariserkommunen.

Hendes navn er Babette, og det bliver denne kvindes skæbne og indtrædelse i det puritanske miljø, fortællingen drejer sig om.
Babette har i sit hjemland været en tilbedt og berømmet gourmetkok, men har i sin tid i Berlevåg ikke haft mulighed for at udfolde sine særlige talenter. Muligheden opstår dog mirakuløst, idet to begivenheder viser sig sammenfaldende: en lotteriseddel beriger Babette med 10.000 franc, og mindedagen for den afdøde provst nærmer sig. Babette sætter sig for at udleve sin skæbne som (mad)kunstner, og tilrettelægger en sofistikeret og udsøgt middag, der ville indgyde respekt og applaus fra feinschmeckere. Middagsgæsterne er imidlertid de lokale nordnorske bønder, der ikke har nogen anelse om, hvad der stimulerer deres smagsløg. Ikke desto mindre tager middagen form som en symbolsk nadver hvor himlen kortvarigt bringes ned til middagsgæsterne; gamle fjendskaber opløses, kærlighed, forståelse, lykke og forløsning breder sig, mens maden fortsat lader englene synge. På den måde fremtræder fortællingen både som en udpræget skæbnefortælling og en allegori over kunstens væsen.

Babettes gæstebud kan karakteriseres som et fremragende eksempel på Karen Blixens ’storytelling’. Fortællingen anvender mange stilistiske virkemidler fra den klassiske fortælling, men applicerer alligevel disse med en særlig fornyende effekt. Skæbnemotivet og den mærkbare spænding mellem det mytiske og det almenmenneskelige bliver en del af den fantasme og det enigmatiske slør, der uvilkårligt lægger sig over fortællingen.

Babettes gæstebud indskriver sig i den danske 50’er litteratur som en atypisk fortælling, der ikke opfanger mange af tidens i øvrigt samfundsdebatterende eller åndeligt indadvendte tendenser. Hverken verdenskrigene, industrialiseringen eller moderniseringen finder vej til Karen Blixens forfatterskab, og hendes stil bliver dermed tidløs.

stud.mag. Nanna Goul, september 2002

 

Litteratur om bogen

Afsnit i bøger

04.53
Borgen, Johan: Dronningen nikker. Gyldendal, 1974.
(heri s.34 – 44: Babettes Gæstebud)

29.1
Roed, Susan: Visdommens Sophia. En bog om det kvindelige. Tiderne Skifter, 1996
(heri s. 165 - 172: Babettes gæstebud)

99.381
Dansk forfatterleksikon. Redigeret af John Chr. Jørgensen. Værker. Rosinante, 2001.
(heri s. 17: Babettes gæstebud)

99.4 Blixen, Karen
Bjerg, Svend: Karen Blixens teologi. Anis, 1989.
(heri s. 33 – 38: Babettes gæstebud – den store nadver)

99.4 Blixen, Karen
Engberg, Charlotte: Billedets ekko. Om Karen Blixens fortællinger. Gyldendal, 2000.
(heri s. 219 - 236: Anretning og fortæring ”Babettes gæstebud”)

99.4 Blixen Karen
Langbaum, Robert: Mulm, stråler og latter. Gyldendal, 1964.
(heri s. 272 – 279: Babettes gæstebud)

99.4 Blixen, Karen
Leander Hansen, Frantz: Babette og det aristokratiske univers. C.A.Reitzel, 1998. –217 sider
(heri s. 89 – 120: Babettes gæstebud)
Med omfattende analyser af ”Ringen” og ”Babettes gæstebud” gives en hel-hedsfremstilling af Karen Blixens forfatterskab.

99.4 Blixen, Karen
Rostbøll, Grethe F.: Længslens vingeslag. Analyser af Karen Blixens fortællinger. Gyldendal, 1996.
(heri s. 276 – 282: Babettes gæstebud)

99.4 Blixen, Karen
Selboe, Tone: Karen Blixen. Gyldendal Norsk forlag, 1999.
(heri s. 99 – 104: Babettes gave)

99.4 Blixen, Karen
Selboe, Tone: Kunst & erfaring: En studie i Karen Blixens forfatterskap. Odense Universitetsforlag, 1996.
(heri s. 105 – 119: Babettes gæstebud)

Artikler i tidsskrifter

37.1489605
Meddelelser fra Dansklærerforeningen
(heri 1965, s. 97 – 114: Frimodt-Møller, Inger: Fortolkning af Karen Blixens fortælling ”Babettes gæstebud”)

80
Nordica – tidsskrift for nordisk teksthistorie og æstetik.
Odense Universitetsforlag.
(heri 1989, bind 6, s. 141 – 162: Dagerklint, Bernth: Anorexia nervosa i Karen Blixens liv och författerskap)

81.17
Standart
(heri 2005, nr 3, s. 31-33: Tolbod, Anne Marie Brun: "Babettes gæstebud" som kulinarisk Jakobsstige : om offerets hermeneutik i Blixens måltid)

81.6505
Spring – tidsskrift for moderne dansk litteratur
(heri 1996, nr. 10, s. 118 – 130: Engberg, Charlotte: Anretning og fortæringvanitasmotivet hos Blixen)

Artikler i aviser

Kristeligt Dagblad
(heri den 09.12.1995: Laursen, Bent: Alt er muligt – om general Loewenhielm i
Babettes gæstebud – Kronik)

Kristeligt Dagblad
(heri den 08.01.1996: Brundbjerg Else: Blixen, Babette og kristendommen –Kronik)

Kristeligt Dagbald
(heri den 12.01.1999: Kjærsig, Anders: Måltidet og dets mission som det kommer til udtryk i "Babettes gæstebud")

Politiken
(heri den 10.10.1987: Møllehave, Johannes: Lyst, pligt og øllebrød – Kronik)

Anmeldelser

28/01 1953 Hans Brix i Berlingske Aftenavis
11/02 1953 Niels Kaas Johansen i Information
27/02 1953 Comment by Niels Lyhne Jensen i Information
16/12 1952 Vagn Risager i Kristeligt Dagblad
19/12 1952 Otto Gelsted i Land og Folk
19/12 1952 Frederik Nielsen i Socialdemokraten

 

Generelt om forfatteren

Bøger

99.4 Blixen, Karen
Andersen, Leif : Karen Blixen - et forfatterportræt, en magisk fortæller. -Gullhoj, 2006. - 32 sider
Om forfatteren Karen Blixens (1885-1962) liv. Med korte uddrag fra forfatterskabet

99.4 Blixen, Karen
Brix, Hans: Karen Blixens eventyr med Excurs om Pierre Andrézel. Gyldendal, 1949. – 284 sider
Analyse af forfatterskabet til og med Gengældelsens veje fra 1944.

99.4 Blixen, Karen
Brundbjerg, Else: Kvinden, kætteren, kunstneren Karen Blixen. KnowWare, 2.udg., 1995. – 317 sider.
Ud fra Karen Blixens litterære produktion forelægges de overordnede begreber
i hendes digteriske univers.

99.4 Blixen, Karen
Henriksen, Liselotte: Blixikon: Karen Blixen fra A til Å (Afløser Karen Blixen - en håndbog, 1988)
Alfabetisk opstillet guide til karen Blixens forfatterskab. Gylden,1999. – 359 sider

99.4 Blixen, Karen
Henriksen, Aage: Det guddommelige barn og andre essays om Karen Blixen
Gyldendal, 1965. – 148 sider
Litteraturprofessor Aage Henriksens essays om Karen Blixen og hendes for-
tællinger har udgangspunkt i hans nære bekendtskab med forfatteren.

99.4 Blixen, Karen
Holmberg, Hans: Ingen skygge uden lys. Om livets veje og kunstens i nogle fortællinger af Karen Blixen. - C.A.Reitzel, 1995. – 121 sider
Om æstetik og moral i Karen Blixens forfatterskab med udgangspunkt i fortolkninger af 8 af hendes fortællinger.

99.4 Blixen, Karen
Juhl, Marianne: Dianas hævn. To spor i Karen Blixens forfatterskab.- Af Marianne Juhl og Bo Hakon Jørgensen. -Odense Universitetsforlag, 2.udgave, 1981. – 278 sider
De to litteraturforskere undersøger forfatterskabet med vægt på, at de er skre-
Vet af en kvinde, og at værkerne dermed beskriver tilværelsen set ud fra en
kvindeproblematisk synsvinkel.

99.4 Blixen, Karen
Jørgensen, Bo Hakon: Siden hen – om Karen Blixen. - Odense Universitetsforlag, 1999. – 323 sider
Den første danske doktordisputats i Karen Blixens forfatterskab.
Gennem en analyse af ”Drømmerne” med vægt på tidssyn og tidsrytme åbnes
Der til andre af hendes fortællinger, hvor tidssynet forekommer.
Med en gennemgang af Karen Blixen-forskningen.

99.4 Blixen, Karen
Langbaum, Robert: Mulm, stråler og latter: en studie i Karen Blixens kunst. - Gyldendal, 1964. – 317 sider
Den første store udenlandske fremstilling af hovedtemaer i Karen Blixens
forfatterskab skrevet af en amerikansk litteraturprofessor.

99.4 Blixen, Karen
Leander Hansen, Franz: Om Karen Blixens forfatterskab : tekst og opgaver. -
Karen Blixen Museet, 2004. - 47 sider . - 2. udg.

99.4 Blixen, Karen
Pahuus, Mogens: Karen Blixens livsfilosofi. En fortolkning af forfatterskabet
Aalborg Universitetsforlag, 2001, 2. oplag. – 209 sider
En analyse af Karen Blixens forfatterskab der sigter mod en klarlægning af
den ”sammenhængende livsanskuelse” som Karen Blixen selv hævdede at
skrive ud fra.

99.4 Blixen, Karen
Selboe, Tone: Karen Blixen. Gyldendal, 199. – 126 sider
Introduktion til Karen Blixens liv og kunst med hovedvægten på de enkelte
Værker og forfatterskabets centrale temaer.

99.4 Blixen, Karen
Selboe, Tone: Kunst & erfaring: en studie i Karen Blixens forfatterskap.
Odense Universitetsforlag, 1996. – 180 sider
Den afrikanske farm samt andre udvalgte fortællinger fra hele forfatterskabet
danner rammen om dette studie af refleksionen over kunst og digtning i Karen
Blixens forfatterskab.

99.4
Blixen, Karen
Thurman, Judith: Karen Blixen –en fortællers liv.
Gyldendal i samarbejde med Karen Blixen Selskabet, 1983. – 608 sider
Biografi om Karen Blixens liv med litterære tolkninger, der viser, hvorledes hen-
des liv afspejles i fortællingerne.

Afsnit i bøger

Blixen, Karen
Et udvalg. Ved Merete Klenow With. Udgivet af Dansklærerforeningen. Gyldendal, 1964. – 256 sider
Heri side 178 –221: Om Karen Blixen og hendes forfatterskab.

81.5
Nordisk kvindelitteraturhistorie. Red. Elisabeth Møller Jensen. Bd. 3: Vide verden 1900 – 1960. Rosinante, 1996. – 608 sider
Heri side 260-273: Jette Lundby Levy: Når Don Quijote er en kvinde

81.6
Dalager, Stig
Danske kvindelige forfattere: udvikling og perspektiv: Fra Adda Ravnkilde til Kirsten Thorup, bd. 2. Af Anne Marie Mai og Stig Dalager. Gyldendal, 1982. – 224 sider
Heri side 93 – 104: Karen Blixen – kvindelighed som mulighed

81.6
Litteraturens stemmer. Gads danske forfatterleksikon.
Redigeret af Benedicte Kieler og Klaus P. Mortensen. Gad 2000. –717 sider
Heri side 57 – 64 om Karen Blixen

81.64
Danske digtere i det 20. Århundrede, Bd. 3: Fra Karen Blixen til Frank Jæger
Redigeret af Torben Brostrøm og Mette Winge. Gad, 1981, 3. udgave
Heri side 11 – 35: Elsa Gress: Karen Blixen

99.381
Dansk Forfatterleksikon.
Biografier. Redigeret af John Chr. Jørgensen under medvirken af Thomas Bredsdorff. Rosinante, 2001.
Heri s. 42 – 43 om Karen Blixen

Video, DVD, bånd, CD

99.4 Blixen, Karen
Karen Blixen story-teller. Ved Christian Braad Thomsen
Kollektiv Film i co-produktion med Statens Filmcentral, Danmarks Radio
Og Undervisningsministeriets Mediekontor, 1996 (vhs & dvd)
Dansk tale, samt engelsk og sporadisk fransk tale med danske undertekster.

99.4 Blixen, Karen
Karen Blixen : en fantastisk skæbne, ved Marcus Mandal og Anna von Lowzow
Det Danske Filminstitut, 2006. (dvd)
Om forfatteren Karen Blixens (1885-1962) liv


Links

Forfatterweb
Dansk BiblioteksCenters forfatterportræt. Kræver abonnement, men kan benyttes gratis på de fleste folkebiblioteker.

Karen Blixen - Isak Dinesen Information Site
Privat engelsksproget hjemmeside, ret omfattende, indeholder bl.a. biografi, bibliografi , artikler og elektroniske tekster.

Karen Blixen Museet
Link til museets hjemmeside med informationer og billeder.

Litteraturpriser
Privat hjemmeside med oplysninger om væsentlige perioder i forfatterens liv.

 

Ulla Skovgaard Andersen, 26/5 2006

Bogdetaljer

Secondary title
Fremads folkebibliotek
Forlag
Fremad
Faustnummer
01678477
ISBN
9788755702677
Antal sider
62

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer