Bog

En anden gren

Af (
2017
)

Anmeldelse

En anden gren af Jesper Wung-Sung

31 aug.17

Personlig, gribende og velskrevet slægtshistorie fyldt med atmosfære og fortalt med stor indlevelse i et sansemættet og malende sprog.

Jesper Wung Sung har skrevet flere romaner og noveller. I denne roman skriver han for første gang om sine oldeforældres utrolige kærlighedshistorie. I 1902 ankommer San Wung Sung sammen med en flok kinesere til København for at blive udstillet i Tivoli. Blandt tilskuerne er Ingeborg, der forelsker sig intenst i den unge kinesiske mand trods kulturforskelle og sprogbarrierer. Det er en roman om at turde følge sit hjerte, selv om parret kommer til at betale en høj pris for deres kærlighed. Det er ikke en rosenrød kærlighedshistorie, men historien om at holde fast i kærligheden trods fordomme, trængsler og ydmygelser. Ikke mindst er det historien om en modig og selvstændig kvinde.

Det kræver en hel del indfølelse og takt at digte med på de kendte facts og skabe en troværdig slægtshistorie. Det lykkes til fulde for forfatteren. Han beskriver sine oldeforældre som mennesker, der har én ting til fælles, som bygger bro over de to vidt forskellige kulturer. De er anderledes. Ingen af dem passer ind i den familie og det samfund, de er født ind i. De søger noget andet i livet. For Sans vedkommende konkretiseret ved ønsket om at åbne sin egen restaurant. Selv om de hverken forstår hinandens kultur eller sprog, drages de derfor mod hinanden og holder sammen hele livet. Det er en lidenskabelig kærlighed, især fra Ingeborgs side.

Ingeborgs familie slår hånden af hende, men hun tåler alt for Sans skyld. Hun beskrives som den stærke i det forhold. San er spinkel og sart og egner sig ikke til hårdt arbejde, så derfor må Ingeborg tage fat. Hun bærer over med Sans ludomani, og hans barn med en anden kvinde tager hun uden videre til sig. Det kan lyde, som om Ingeborg er et offer, men sådan fremstilles hun ikke, fordi forfatteren også forlener San med fine, menneskelige egenskaber, som gør Ingeborgs kærlighed troværdig. Han er en kærlig ægtemand og en uendelig tålmodig far for sine børn. Han bevarer sin sindsligevægt i alle situationer, også de mest ydmygende, til stor frustration for sine børn.

Familiens omflakkende liv, ofte i usle boliger og dyb fattigdom, fra København til Frederikshavn, til Berlin og tilbage til København beskrives levende. Ind imellem oplever de lidt fremgang, som da San for en tid ejer sin egen lille restaurant i Berlin, indtil 1. Verdenskrig sætter en stopper for den, men altid lurer fordommene, og aldrig bliver de betragtet som fuldgyldige medlemmer af samfundet.

Bogen er fyldt med atmosfære. Først og fremmest København træder meget levende frem med alle byens forskellige miljøer. Ikke kun de fattige kvarterer, men også udviklingen med de mange nybyggerier, de nye automobiler og meget mere, sådan som San og Ingeborg oplever det på deres vandringer i byen. Det føjer en særlig dimension til en velskrevet familiesaga, der vil gribe mange læsere.

Analyse

Wung-Sung, Jesper - En anden gren

'En anden gren' er fortællingen om Jesper Wung Sungs egen familiehistorie og om danskernes første møde med kinesisk kultur

Med 'En anden gren' har Jesper Wung Sung skrevet en atmosfærefyldt historie om sin oldefar, kineseren San Wung Sun, der kom til Danmark i 1902 og senere giftede sig med danske Ingeborg. Den 553 sider lange roman indledes med et citat fra udstillingskataloget ’Kina i Tivoli’ fra 1902: ”Der gives ingen kortere Definition på en Kineser end den, at han er det stik modsatte af en Europæer”. Herefter skildrer romanen i korte kapitler Sans rejse mod og ankomst til Danmark, hvor han skal indgå som en del af udstillingen i Tivoli i København, en udmattende og fortumlende rejse mod et ukendt land, hvor han håber at kunne tjene penge til sin mor og sine mindre søskende, efter at hans far og bror er forsvundet under bokseropstanden i Kina. I et parallelt spor skildres Ingeborgs tanker og hverdag i en bagerbutik i København, mens der langsomt bygges op til det skæbnesvangre møde mellem den danske kvinde og den kinesiske mand en sommerdag i Tivoli 1902. De forelsker sig og vælger at følge forelskelsen og forsøger at bygge en tilværelse op sammen, et valg, der har store konsekvenser for dem begge, for San, der aldrig kommer tilbage til sit hjemland, og for Ingeborg, der mister kontakten til sin familie og sit danske statsborgerskab for sit ønske om at gifte sig med San.

En skrift, der gør alting langsomt

Jesper Wung Sungs skrivestil er sansemættet og fuld af atmosfære, som her, hvor San for første gang sætter benene i København: ”Han glor op på den slørede, stjerneløse himmel over vognen. Så er der lugtene, alle eksotiske, om det er en sødlig em fra en allé af træer eller et skarpt strejf af pis fra en rendesten, selv røgen fra skorstenene lugter anderledes". Her er en skarp og præcis beskrivelse af, hvordan det kan have været for en fremmed i starten af 1900-tallet at opleve København for første gang.

Passagen med beskrivelsen af dette møde begynder dog allerede mange sætninger før det anførte citat og når omkring bl.a. hestenes stålsko, jernbeslåede vognhjul, mennesketomme gader, flakkende lys i et stuevindue, strofer fra en harmonika og meget mere. Det er med andre ord et skrift, der tager sig tid til at dvæle ved detaljen og ikke lader sig forcere frem mod dramatiske højdepunkter. Roligt og sikkert bygges karaktererne op, og fortællingen skrider kronologisk frem mod mødet mellem de to unge mennesker, som en mere rastløs ”in-medias-res”-fortæller kunne have ladet være fortællingens startpunkt. Som det siges om San adskillige gange undervejs i romanen, ”San gør alting langsomt. Han kan bare ikke skynde sig”, sådan gør skriften også tingene i sit eget tempo og skaber på den måde et særligt nærvær i fortællingen og giver læseren ro og tid til at være i selskab med karaktererne.

Kærligheds- og kulturmøderoman

'En anden gren' er en kærlighedsroman om mødet med den kærlighed, der rammer fra en ganske uventet kant, og som skaber et afgørende brud på de elskendes livsbaner. Og om det mod, der skal til for at turde at følge kærligheden. Karaktererne er skildret med ømhed af en fortæller, der lader synsvinklen skifte mellem de to hovedpersoner, og som interesserer sig mere for at være sammen med karaktererne end for at fremmane dramatiske højdepunkter.

Samtidig er romanen også en vellykket kulturmøderoman om et set med nutidige øjne nærmest bizart stykke Danmarkshistorie, hvor kinesere i starten af det tyvende århundrede blev hentet til Danmark for at blive udstillet i Tivoli. Romanen skildrer behersket og veltimet omgivelsernes barske reaktioner på San og Ingeborgs samliv, som ud over vold, krænkelser, forfølgelse, fratagelse af statsborgerskab samt bristede familierelationer også kommer til at betyde et økonomisk presset liv som randeksistens på kanten af samfundet.

Wung Sung på det litterære Danmarkskort

Jesper Wung Sung debuterede i 1998 med novellesamlingen 'To ryk og en aflevering', der vandt Bogforums debutantpris. Hans første roman 'Kender du ikke akkusativ' udkom året efter. Wung Sung er en yderst produktiv forfatter med mere end 30 udgivelser bag sig. Hans forfatterskab dækker både novellesamlinger, romaner, et filmmanuskript og adskillige børne- og ungdomsbøger. Jesper Wung Sung er blevet omtalt som en af Danmarks stærkeste litterære mandeforskere. Med både humor og realisme skildrer han forskellige faser af den mandlige tilværelse.

Med 'En anden gren' bevæger Jesper Wung Sungs forfatterskab sig i en ny retning og ind på det biografiske og det historiske felt. Romanen kan læses som en vigtig brik i den danske postkoloniale litteratur, forstået i bredeste forstand som litteratur, der kaster et civilisationskritisk blik på tidligere kolonimagters tilgang til mødet med fremmede kulturer. Hvor Jakob Ejersbos Afrika-trilogi beskriver konsekvenserne af den europæiske kolonisering af Afrika, og Kim Leines 'Profeterne i Evighedsfjorden' skildrer tabet af den danske uskyld i Grønland, er 'En anden gren' et portræt af danskernes møde med kinesisk kultur. Romanen kaster et nyt og anderledes blik på danskernes historie og tilgang til mødet med det fremmede. Men hvor Ejersbo og Leine skildrer kultureksporten, danskernes adfærd i det fremmede, beskriver Wung Sung importen af den fremmede, kinesiske kultur til Danmark.

Jesper Wung Sung modtog De Gyldne Laurbær 2017 for 'En anden gren'.

Kilder, links og centrale værker

11 jan.18

Bogdetaljer

Forlag
Rosinante
Faustnummer
53369685
ISBN
9788763850247
Antal sider
553

Tema

Tema

Exofiktion

Den nye litterære tendens exofiktion vinder frem - også i danske samtidsromaner. Men hvad dækker dette lidt fjernt klingende begreb egentlig over?
Læs mere

Artikel

Deltag i debatten

16 indlæg
AfErling Lykke
tor, 03/05/2018 - 11:11

Jeg vil gerne sige tusind tak til Jesper Wung Sung, som har taget sig tid til at svare på spørgsmål fra læserne

Erling Lykke

ons, 25/04/2018 - 11:24

De to DR Romanlæseklubber på Ishøj bibliotek er begejstrede for En anden gren og giver bogen mange lovord med på vejen: Det er både en vidunderlig kærlighedshistorie, et stærkt kvindeportræt, et tankevækkende tidsbillede og en meget fin beskrivelse af mødet mellem ikke blot to unge elskende, men også mellem to kulturer. Sans zen-agtige ro er beundringsværdig men også en lille smule provokerende. Vi talte også om, hvordan man kan føle sig anderledes på mange forskellige måder, og at San og Ingeborg måske er fælles om at føle sig anderledes, men også fælles om at turde gå deres egne veje.

Mange var optaget af det fattige og slidsomme liv, San og Ingeborg levede (selvom det mere var Ingeborg end San, der arbejdede) – noget af en kontrast til det liv, de fleste af os lever her i år 2018.

Eneste lille anke mod En anden gren er dens længde. Nogle synes fx at der er for mange og for lange beskrivelser af Københavns gader i bogens første del. Andre er netop særligt begejstrede for de levende beskriver af datidens København i bogens første del. Nogle ville gerne have undværet tiden i Berlin, mens andre var glade for den var med. Og så videre.

Alt i alt var vi dog enige om, at En anden gren gør indtryk og er en stor læseoplevelse (uanset bogens længde).    

Vi havde mange spørgsmål til Jesper Wung Sung, men mange af dem er allerede besvaret. Vi vil dog rigtig gerne høre Jesper Wungs Sungs svar på følgende:

  1. Hvorfor hedder din bog En anden gren?
  2. Du har noget viden fra dine oldeforældres datter, men er der andre overleveringer fra familien eller evt. andre efterkommere af ’Tivoli-kinserne’?
  3. På side 508 står der at San taler fyldende dansk. Gjorde han det i virkeligheden?
  4. San og Ingeborg beskrives på en måde, så vi får den opfattelse, at de er evigt forelskede. Tror du på evig forelskelse?

Anne Munch Terkelsen/Ishøj bibliotek

 

man, 30/04/2018 - 10:09

Som svar til af Anonym (ikke efterprøvet)

Kære DR Romanlæseklubber på Ishøj Bibliotek. Stor tak for jeres ord og spørgsmål! Sidstnævnte:

Romanen hedder En anden gren af forskellige årsager, men blandt andre fordi mange dengang stadig troede på ideen om et "racetræ", hvor mennesker befandt sig på hver sin gren alt efter race. I toppen var hvide europæere - som Ingeborg - og på en anden, lavthængende gren var kineserne - altså San - og de grene måtte ikke blandes, for så blev racen degenereret. Desuden henviser titlen også til den længsel som både San og Ingeborg havde - nemlig efter et andet liv, end det der af samfund og familie blev stillet dem i udsigt.

Jeg har også informationer fra min farfar, far og farbror.

Der står ikke noget på side 508 om, at San taler flydende dansk.

Ja, jeg tror på "evig forelskelse"!

De bedste hilsner

Jesper Wung Sung

 

 

 

 

 

tir, 17/04/2018 - 10:40

På Fredericia bibliotek har vi selvfølgelig også læst ”En anden gren” af Jesper Wung-Sung.

Vi var glade for bogen som vi både betegnede som en kærlighedsroman, samfundsroman men også en familiekrønike. Sproget flyder let med mange smukke beskrivelser, som måske også var en anelse for lange. Det ændrer dog ikke ved, at vi var enige om, at de mange stemningsbeskrivelser i byerne især København og Berlin var meget troværdige - vi kunne næsten selv lugte København og se og mærke den multietniske kultur i Berlin.

Det vi har læst, er den ultimative kærlighedsfortælling, hvor Ingeborg ofrer alt for kærligheden til San. To utilpassede mennesker på hver sin måde. Han føler sig fremmede i et nyt og andet land mens hun føler sig fremmede i sin familie og i sit liv. Hun er jo ingen, og måske derfor drages hun mod det ukendte og fremmede.

Vi talte om det ekstremt hårde liv, som de levede, eller især Ingeborg levede. Vi var en smule uforstående over for, hvorfor San ikke tidligere ”fik noget at lave”. Nogle mente endda, at han virker lidt doven? Han går mange ture i byen, og han udvikler også en form for ludomani mens hun knokler for at skaffe penge. Hun finder sig i meget og deres hårde liv beskrives en lille smule ”rosenrødt”. Vi kommer aldrig helt derind, hvor det gør ondt!

De lever lidt i stilhed. Han får aldrig et godt sprog og Ingeborg mister sit. I familien tales der ikke om de ting der er svære og hårde i livet. Måske for at skåne hinanden selvom det går hårdt udover børnene, der ofte bliver drillet og hånet. Vi så en helt tydelig parallel til den racisme og intolerance som eksisterer i vores samfund i dag.

Andre emner, vi vendte, var spørgsmålet om ”den frie sex” på den tid, og hvad Ingeborg gjorde for at undgå at blive gravid.

Sans skrøbelige helbred og sygdom, som han alligevel lever med i så mange år.

Ingeborg betaler den højeste pris– alt det hun mister/opgiver i kærlighedens navn. Hun er mega stærk og modstår alt.

 

Spørgsmål til Jesper

Hvordan går det Ingeborg efter Sans død? Hvordan lever hun sit liv efterfølgende? - hun blev jo gammel.

Så er der fortællingen om Tranen. Hvad er den et billede på? Og hvorfor er den med? Vi analyserede os frem til, at det er San der er tranen i sit liv.

Til sidst er der billedet på forsiden af bogen, hvor er det fra?

Hilsner fra DR Romanklubben i Fredericia

ons, 18/04/2018 - 10:57

Som svar til af Anonym (ikke efterprøvet)

Kære DR Romanklubben i Fredericia. 

Tak for jeres ord og spørgsmål. Det glæder mig at høre, dog håber jeg - selvfølgelig på den måde som romanen er fortalt på - at være nået derind hvor det gør ondt - ellers er det en dårlig og mislykket bog.

Ingeborg lever med sine børn i fattigdom, indtil børnene er så store, at de kan tjene begge. Så det er blandt andet min farfar, Herbert, der er med til forsørge familien.

Tranen er ganske rigtigt et billede på San, eller nærmere på hans frygt for at ende hjemløs - og dermed også kærlighedsløs. Men San ender ikke som tranen. Han frygter, det er hans skæbne, men han snyder den, synes jeg, og får et hjem/en kærlighed i kraft af Ingeborg og børnene.

Fotografiet på forsiden er taget i Søndermarken i Købehavn i 1902 eller 1903.

Med hilsner fra

Jesper Wung Sung

 

AfConnie Mikkelsen
lør, 14/04/2018 - 10:18

Jeg er igang med denne måneds fantastiske historie for anden gang, og hold da helt maule hvor er det en god læseoplevelse. Så god at jeg overvejer at købe bogen ☺️

Vi skal desværre først debattere den i vores læsekreds d. 16.maj, derfor kommer jeg lige med et par in puts for egen regning.

Ang. Tranen 

Min øjne læser den meget poetiske historie , og mine ører fortolker kapitel 23 som en parafrase til Sans forhold til Ingeborg.

Det eneste jeg ligesom nogle fra Hillerød læseklub  også studsede over var også dette møde med Johannes V Jensen.

Hans  spørgsmål " kender du Thit?" er godt søgt, men det er er måske med for at give en ledetråd til os læsere ? for så vidt jeg erindrer står det ikke direkte at det er Johannes V Jensen der møder San. Har det møde fundet sted i virkeligheden ?

Jeg vil slutte mit indlæg af med at citere s. 209 hvor ;"San ønsker at være tilbage til de dage ,hvor de ikke kunne tale sammen.Det er sværere at mangle ord end at være blottet for Sprog" .

."Hvor længe bliver du hos mig ?"Jeg bliver her hos dig , svarede han. Hvor længe skal jeg blive ?"

"Altid" svarer Ingeborg.

Og det var jo sådan det blev. 

Jeg krydser fingre for at denne bog når finalen, den rummer så meget  tankestof, og paralleller til nutidens flygtningedebat.

Det er chokerende at læse om fortidens måde at se på fremmede kulturer, og selv om dette syn er blevet mere nuanceret, kan vi jo stadig finde mennesker der reagerer på samme uforstående måde,som de danskere der er omkring Ingeborg og San. 

Det er ikke altid at ordsproget  " om 100 år er alting glemt " holder.

Til slut lidt lokalpatriotisme.

Jeg har hørt at der for nylig har været en flok traner forbi Ærø. 

Lad os tage det som et tegn på at fremtiden bringer noget godt. 

Mange venlige hilsener

Connie Mikkelsen

 

 

tir, 17/04/2018 - 14:27

Som svar til af Connie

Kære Connie

Tak for det. Glæder mig at høre! Tak også for dine læserovervejelser. Jeg har selv forholdt mig til fx kapitel 23 (tranen) og Johannes V. Jensen i tidligere svar.

Tak for citat og traner over Ærø!

Gode hilsner

Jesper Wung-Sung

 

Afkaren marie sanden
tor, 12/04/2018 - 17:43

Også i DR romanklub - Gentofte blev ‘En anden gren’ meget vel modtaget - debatten lignede den allerede beskrevne fra Hillerød og begejstringen for bogen var stor. Så mange tak for den dejlige fortælling. 

En uafklaret ting for os er dog tranen på omslaget - hvilken betydning bærer den ? Er tranen symbol for San - men så vel ikke den fra fablen i borgen, hvor tranen har afleveret sit hjerte til rotten og derfor ikke kan give det til sin elskede - eller ? 

 

tir, 17/04/2018 - 14:22

Som svar til af kkms

Selv tak, og tak for ordene til jer i DR roman, Gentofte! Tranen - i fabel såvel som på opslag - er et billede på Sans frygt for at ende hjemløs - og dermed også kærlighedsløs. Men dermed har I jo også ret i det I antyder: At San ikke bliver som tranen. Han frygter, det er hans skæbne, men han snyder den, synes jeg, og får et hjem/en kærlighed i kraft af Ingeborg og børnene.

Mange hilsner

Jesper Wung Sung

 

AfJakob Poulsen
tir, 10/04/2018 - 10:38

Jesper Wung Sungs (med eller uden bindestreg?!) roman blev modtaget i mange positive vendinger i DR Romanklubben på Hillerød Bibliotek. Smukt sprog, godt researchet og fængende kærlighedshistorie.

Bogen blev diskuteret på flere planer: Dels giver den et godt billede på, hvad det vil sige at være fremmed i Danmark – både for 100 år siden og i dag. Kultursammenstødet mellem den gamle, forfinede kinesiske kultur og Danmarks mere plumpe opfattelse af kulturelle værdier, bliver fint beskrevet.

Opfattelsen at den europæiske – eller ariske – race er alle andre overlegne er godt fortalt. Ligeledes om den herskende racisme, uvidenhed, intolerancen og indskrænkede menneske- og ikke mindst kvindesynet i datidens Danmark er rystende læsning. I sær med tanke på at datidens fordomme kaster kedelige skygger ind over agens Danmark.

Ingeborg er på den måde en revolutionær, der ofrer alt for kærligheden til San og det fremmede, da hun selv føler sig gør fremmed i en tradtionel og forstokket verden. Prisen er høj på mange planer, men kærligheden til San ønsket om at leve det liv, hun ønsker, er absolut!

Der var dog også par negative ytringer om ”En anden gren”; at den til tider måske var lidt kedelig, og at der var lidt for mange ”som”’er. Men alt i alt var det bogen en god og givende læseoplevelse...

Klubben har følgende spørgsmål til Wung Sung:

  1. Hvor meget er fiktion og fakta (findes Ingeborgs dagbog f.eks.)
  2. Hvordan gik det efterfølgende Ingeborg?
  3. Scenen med Johannes V. Jensen i Tivoli dukkede op og forsvandt ud i det blå og virkede lidt fortænkt; hvorfor skulle den med?

Venlig hilsen DR Romanklubben - Hillerød Bibliotek

tir, 17/04/2018 - 14:16

Som svar til af Jakob Poulsen

Tak for ordene, DR Romanklubben på Hillerød Bibliotek! Jeres spørgsmål:

Der er et intakt skelet af fakta, men en del af kødet er fiktion. Fx findes Ingeborgs dagbøger desværre ikke længere, så de to steder, hvor jeg nævner dem, er det min rekonstruktion af, hvad jeg har fået fortalt i familien.

Ingeborg kæmper sig gennem tilværelsen sammen med sine børn, indtil bl.a. min farfar er gammel nok til hjælpe med at forsørge familien.

Tænkt er scenen med Johannes V. Jensen. Jeg ved, at min oldefar mødtes med forskellige mennesker, der gerne ville se en kineser ansigt til ansigt - heriblandt en dansk kunstner. Jeg har ikke fået det bekræftet, men det kunne altså have været Johannes V. Jensen, og selv om sandsynligheden måske er lille, så var han - for mig - oplagt at bruge. For det første skulle JVJ dengang selv på en rejse til Asien, og for det andet er han med sit etnocentriske og racistiske menneskesyn et billede på tiden. I hans værker er der passager, hvor for eksempel kinesere bliver beskrevet som en laverestående race. Bare se på deres pande, skriver han: De har jo ikke nogen! Han er altså ikke kun en stor forfatter, men også en grotesk levende udtryk for hele tanken bag menneskeudstillinger.

Gode hilsner

Jesper Wung Sung

 

 

AfInge Marie Moritzen
tor, 05/04/2018 - 20:38

Jeg er med i Romanklubben, søndag, i Svendborg. Stor enighed om, at dette er en fortræffelig bog, god personskildring og historisk perspektiveret. Både den personlige historie og verdenshistorien finder plads, midt i den fantastiske familekærlighedshistorie. Og jeg glæder mig til at se de mange skrevne billeddigte omsat til film...

AfErling Lykke
ons, 04/04/2018 - 09:08

Godt nyt. Jesper Wung-Sung har sagt ja til - på trods af en meget overbooket kalender - at deltage i debatten og svare på spørgsmål i det omfang, han kan overkomme. Jeg glæder mig til at læse både jeres kommentarer og Jespers input 

God læselyst

Erling Lykke

 

AfErling Lykke
tir, 03/04/2018 - 08:58

Kære læsere

Selv om foråret så sagte kommer, holder vi ikke op med at læse, og slet ikke, når der er tale om Jesper Wung-Sungs seneste roman, Den anden gren. Den er til debat i denne måned på Litteratursiden, og jeg glæder mig til at læse jeres synspunkter og spørgsmål til bogen.

Jesper Wung Sung kan i øvrigt opleves på årets Ordkraft 5 - 7 april i Nordkraft i Aalborg. Tjek programmet på www.ord-kraft.dk

god læselyst

Erling Lykke

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer