Tema
Nye historiske romaner
En bølge af historiske romaner sætter ord på mørke kapitler i danmarkshistorien og kaster samtidig lys over nutidens kriser og dilemmaer.
Olga Ravn, Kirsten Thorup, Kristian Bang Foss og Peder Frederik Jensen er nogle af vores mest markante samtidsforfattere og blandt de mange forfattere, som er aktuelle med historiske romaner. Fælles for bøgerne er, at de både gør os klogere på fortiden og får os til at se nutiden i et nyt perspektiv.
I Voksbarnet viser Olga Ravn gennem beskrivelser af de brutale heksejagter i 1600-tallet de mekanismer i samfundet, der gør, at mennesker bliver forfulgt. Og Kirsten Thorups to mørke bøger om besættelsestiden minder os om, at vi i en verden med krig skal hjælpe hinanden og undgå stærke fjendebilleder. Ligeledes tager Anne Lise Marstrand-Jørgensen i Sange om stilhed og hjem afsæt i besættelsestiden og kredser om behandlingen af flygtninge – både dengang og i dag.
En historisk roman har traditionelt handlet om både fortiden og den tid, som romanen er skrevet i, men i højere grad end tidligere får tidens historiske romaner os til at se nutiden i et nyt perspektiv. Flere af bøgerne afdækker et stykke fortiet danmarkshistorie, som gennem det litterære sprog giver os en dybere forståelse af de konflikter og dilemmaer, der udspillede sig både dengang og nu.
I De bedste familier stiller Kim Blæsbjerg skarpt på forureningsskandalen på Cheminova og får os samtidig til at reflektere over klimakrisen og klassesamfundet i dag. Ligesom Peder Frederik Jensen i Rans vilje og Jens Smærup Sørensen i Evigt i tiden tematiserer klimaet og vores forhold til naturen.
Iben Mondrup sætter med sin trilogi fokus på en anden del af danmarkshistorien, som er blevet fortiet, mere præcist de mange adoptioner i 60'erne af grønlandske børn. Bøgerne viser de dybe ar, som det satte i børnene, at de skulle glemme deres ophav. Endnu et mørkt kapitel fra 60'erne er de hemmelige LSD-forsøg med psykiatriske patienter på Frederiksberg Hospital. Det tager Malene Ravn op i romanen Den virkelige verden.
Tendensen i de aktuelle historiske romaner til at sætte ord på fortielser fra fortiden hænger sammen med den generelle litterære tendens gennem de sidste ti år til at bringe tabuer frem i lyset.
En bølge af historiske romaner sætter ord på mørke kapitler i danmarkshistorien og kaster samtidig lys over nutidens kriser og dilemmaer.
Olga Ravn, Kirsten Thorup, Kristian Bang Foss og Peder Frederik Jensen er nogle af vores mest markante samtidsforfattere og blandt de mange forfattere, som er aktuelle med historiske romaner. Fælles for bøgerne er, at de både gør os klogere på fortiden og får os til at se nutiden i et nyt perspektiv.
I Voksbarnet viser Olga Ravn gennem beskrivelser af de brutale heksejagter i 1600-tallet de mekanismer i samfundet, der gør, at mennesker bliver forfulgt. Og Kirsten Thorups to mørke bøger om besættelsestiden minder os om, at vi i en verden med krig skal hjælpe hinanden og undgå stærke fjendebilleder. Ligeledes tager Anne Lise Marstrand-Jørgensen i Sange om stilhed og hjem afsæt i besættelsestiden og kredser om behandlingen af flygtninge – både dengang og i dag.
En historisk roman har traditionelt handlet om både fortiden og den tid, som romanen er skrevet i, men i højere grad end tidligere får tidens historiske romaner os til at se nutiden i et nyt perspektiv. Flere af bøgerne afdækker et stykke fortiet danmarkshistorie, som gennem det litterære sprog giver os en dybere forståelse af de konflikter og dilemmaer, der udspillede sig både dengang og nu.
I De bedste familier stiller Kim Blæsbjerg skarpt på forureningsskandalen på Cheminova og får os samtidig til at reflektere over klimakrisen og klassesamfundet i dag. Ligesom Peder Frederik Jensen i Rans vilje og Jens Smærup Sørensen i Evigt i tiden tematiserer klimaet og vores forhold til naturen.
Iben Mondrup sætter med sin trilogi fokus på en anden del af danmarkshistorien, som er blevet fortiet, mere præcist de mange adoptioner i 60'erne af grønlandske børn. Bøgerne viser de dybe ar, som det satte i børnene, at de skulle glemme deres ophav. Endnu et mørkt kapitel fra 60'erne er de hemmelige LSD-forsøg med psykiatriske patienter på Frederiksberg Hospital. Det tager Malene Ravn op i romanen Den virkelige verden.
Tendensen i de aktuelle historiske romaner til at sætte ord på fortielser fra fortiden hænger sammen med den generelle litterære tendens gennem de sidste ti år til at bringe tabuer frem i lyset.
Kommentarer