Den sorte bog (B-sider)

Bog

Den sorte bog (B-sider)

Af (
2019
)

Anmeldelse

Den sorte bog (B-sider) af Lone Aburas

07 okt.19

Sprogligt overskud og sans for kraften i et hårdtslående udsagn kendertegner Aburas første digtsamling, der bl.a. handler om parallelsamfund og andre B-sider af vores samfund.

’Den sorte bog (B-sider)’ indledes meget apropos med en sort side, hvorpå der står ”Sådan taler det europæiske menneske”. Og det er svært ikke i den anledning straks at komme til at tænke på Nietzsches bog Således talte Zarathustra’, hvori han bl.a. erklærer, at Gud er død. Dén kan læses som en opsang til mennesket, og det samme kan man i den grad også sige om Aburas udgivelse.

’Den sorte bog’ lægger sig både sprogligt og indholdsmæssigt i fin og næsten naturlig forlængelse af Det er et jeg der taler (regnskabets time) fra 2017, hvor det jeg, der talte, var socialt indigneret og ikke sparede sig selv i sin lammetævende kritik af vores mangel på mellemmenneskelig accept og respekt. Det samme kan man sige om digtene i 'Den sorte bog' – hvor det i øvrigt stadig er et jeg, der taler.

Digtene handler bl.a. om det parallelsamfund, der er opstået:
En imam, en far og en bandeleder
er ikke starten på en dårlig vittighed
men et parallelsamfund I selv har skabt
med skamstøtteordninger…

Aburas´ sproglige overskud og sans for den kraft, der ligger i et veldrejet, hårdtslående udsagn, fornægter sig heller ikke denne gang. Hvor 'Det er et jeg der taler' var stakåndet og hektisk i sit udtryk, er digtene her i 'Den sorte bog' via formen på den ene side mere lavmeldte, men samtidig desto mere tungtvejende. Når der skæres ind til benet, kan den samme vrede og frustration leveres endnu tydeligere med få velvalgte ord:
Læste Rankine i sommerhuset.
Solen skinnede hårdt imens jeg blev
stærk i troen på at ingenting bliver bedre.

Og sådan tænker og taler altså det europæiske menneske i bogen første halvdel. I den anden halvdel blander den egyptiske far, som man møder allerede i Aburas´ debutroman Føtexsøen, sig, og tonen bliver med ét mildere, men ikke dermed mere optimistisk. Til gengæld sætter Babas (farens) stemme tingene i et andet perspektiv:
Da jeg blev vegetar og serverede mine bønner og linser
sagde han: Det spiste soldaterne.
Det spiste vi i de fattige landområder.

Vanen tro har Aburas skrevet en bog, der har noget på hjerte og kan bidrage med en stemme i den politiske debat. Men digtsamlingen kan også bruges som en indføring i genren, hvis man hører til dem, der kan synes, at digte er svære. Disse er hverken vanskelige at læse eller forstå, men efterlader ikke desto mindre et massivt aftryk.

Bogdetaljer

Forlag
Gyldendal
ISBN
978-87-02-28130-9
Antal sider
58

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer