Det kommer til at ske

Den unge Henry har nok af udfordringer og flere støder til, da han med stor succes udgiver en roman om sit eget liv. Lone Aburas har dog været i bedre form end her.

Passer det virkelig, at der ikke er noget, der er så skidt, at det ikke er godt for et eller andet? Muligvis. Og selvom en fucked up barndom (pardon my french, men det er sådan, der tales her i ’Det kommer til at ske’) ikke er noget at spøge med, så kan den måske vise sig at blive gunstig i en eller anden forstand senere hen i livet? Hvis man nu forestiller sig, at man skrev en bog om den? Og tilmed gjorde en god historie endnu bedre? Var det noget?

Hovedpersonen Henry i Lone Aburas´ seneste roman ’Det kommer til at ske’ prøver i hvert fald til – på opfordring – med det litterære. Udgangspunktet for hans debutroman er en dagbog, som han – også på opfordring – begyndte at skrive, da han som teenager går til konsultationer hos psykologiske-Karen (ikke at forveksle med psykolog-John, som han rådes og vejledes af som barn efter moderens selvmord.) Henry mangler ikke stof at skrive om. Dels har han i sin barndom skullet forsøge at navigere i det urolige farvand mellem morens sindslidelse og farens manglende forståelse af og irritation over samme, og dels har han altid haft svært ved at finde venner, og da han endelig får en, mister han ham igen. Men at skrive autofiktion har åbenbart sin pris.

Netop den autofiktive problematik er interessant: Henry konfronteres mod slut i romanen med sin egen (roman, altså), og her begynder historien at byde på noget, der i originalitet kan matche, hvad Aburas tidligere har udgivet. Denne anmelder har med stor fornøjelse læst såvel den roste debutroman ’Føtexsøen’ (2009), som ’Den svære toer’ (2011) og ’Politisk roman’ (2013), og fælles for de tre er, for mig at se, en tematisk originalitet som komplementeres storartet af et både underholdende og rigt sprog. Desværre formår historien om Henry, der som sagt har nok af udfordringer, ikke at gribe mig – hverken tematisk eller sprogligt.

Det er dog væsentlig at understrege, at ’Det kommer til at ske’ ikke er nogen mislykket roman – slet ikke. Hvis det var den første bog, jeg læste af Aburas, ville jeg måske tilmed mene, at der var grobund for noget rigtig fint, men med de tre første romaner in mente, mener jeg ikke, at denne er på niveau. Historien om den unge, hårdtprøvede og asociale nørd Henry virker lidt slidt, men det kan sagtens tænkes, at yngre læsere vil finde mere værdi i den end jeg. Det vil jeg sådant set håbe, for alt til trods fortjener ’Det kommer til at ske’ at blive læst…. Og så kan man jo efterfølgende glæde sig over, at man har det bedste fra Aburas til gode.

Oprindeligt skrevet af Maria Guldager Rasmussen, Litteratursiden.