Berus jer i poesi!
"Skøn som en sønderskudt Banegaard". "Blomstrende Slagsmål". Romantitlen Hærværk. Det er stærkt ekspressive sprogudladninger og ord, der er kendetegnende for Tom Kristensens forfatterskab. Tom Kristensens ekspressionistiske æstetik er kraftfuld, men i råheden og voldsomheden er der en rå og ren poesi at finde, som mange nok syntes var heftig, da den udkom, men som betog den smalle skare. Den optager og betager os også i dag, og at læse Tom Kristensens værker er at blive stillet over for verden i hans fortolkning og i endnu stærkere farver og stærkt optrukne linjer. Verden står som et råt, men smukt sted at være, med mange muligheder for livgivende fornyelse. Tom Kristensens poesi er stærk poesi. Den er ung, farverig og uafrystelig.
Romanen Hærværk
'Berus jer' er den danske titel på den store franske digter Charles Baudelaires (1821-67) berømte prosadigt 'Enivrez-vous' (udg. 1869). "Berus jer i vin, i dyd, i poesi, som I vil, men berus jer", skriver Baudelaire, og romanen Hærværk er - blandt andet - gennemgående båret af én lang rus transformeret til stor litteratur. Tom Kristensen var inkarneret storbypoet ligesom Baudelaire.
Vi er med hele vejen. Vi beruser os med hovedpersonen Jastrau; han indtager vin og vi poesi! Vi åbner os og bliver væk i bogen, lader os føre med, oplever det hele – tænker med Jastrau. Og beruselsen i dyd, som nævnt ovenfor, er også på sin måde med, nemlig i betydningen etik. For de færreste læsere kan vel lade være med at reflektere over det selvødelæggelsesprojekt, Ole Jastrau gennemgår.
Romanen kan læses med flere indgangsvinkler: Den kan læses som en skarp psykologisk analyse af en selvvalgt social og psykologisk deroute; som Københavner-tour-de-force eller som nøgleroman. Nøgleroman, fordi det ved udgivelsen var muligt at genkende begivenheder og personer fra bogen i det virkelige liv, ligesom bogen har selvbiografiske træk. Ingen er i tvivl om, at "Dagbladet", hvor Jastrau er ansat, kan oversættes til dagbladet Politiken, hvor Tom Kristensen var ansat i en lang årrække. Men uanset hvilken vinkel, man vælger at læse bogen fra, lader den sig ikke reducere til alene det ene eller det andet. Den er helt sin egen og den fungerer som et helstøbt og velkomponeret kunstværk.
'Hærværk' er en tredjepersonsfortælling præget af dialogens form om den fallerede digter og anmelder Ole Jastrau, som opsiger sit arbejde på "Dagbladet" og lægger sit borgerlige liv bag sig for at gå i hundene: han vil drikke sig ihjel. Han mister derfor sin kone og søn, og vi følger ham på en odyssé gennem Københavns natteliv med alkohol og kvinder på beværtninger, bl.a. "Bar des Artistes". Den første flaske hentes frem af køkkenskabet hjemme hos Jastrau allerede på side 20 og der drikkes tæt til bogens sidste sider. I det følgende citat fra bogens tredje kapitel er Jastrau på "Bar des Artistes" for første gang: "Et rødgult skær af tapeter og en blålig tobakståge drog dem straks ind i en uvirkelig verden." Den "uvirkelige verden", der for Jastrau består af "blålig tobakståge", bliver for forfatteren og for læseren kunstens verden. Vi drages ind ligesom Jastrau, og læser videre.
Jastraus projekt kan lyde dystert, og det er det også, hvis man ser bogen som en socialrealistisk roman. Men set som et abstrakt, litterært eksperiment, hvor hovedpersonens livsbane skrives helt ned til grundstenen af livet, til et absolut nulpunkt, kan noget nyt måske opstå. I hvert fald er man selv forandret og på paradoksal vis fornyet efter at have været en tur igennem Jastraus omtumlede liv. Og det skyldes den litterære kvalitet bogen har.
I 'Hærværk' lader Tom Kristensen digteren Steffensen skrive et digt på fire rimede strofer som rummer de vigtige linier: "Jeg har længtes mod skibskatastrofer/ og mod hærværk og pludselig død." Linierne er ofte citerede og kan læses som programmatiske for Jastraus projekt. Det skal ikke læses bogstaveligt, men netop som et kunstnerisk og psykologisk projekt.
Mottoet for 'Hærværk' er "Frygt sjælen og dyrk den ikke for den ligner en last." Men Jastrau dyrker sine laster. Dét går det hele ud på. I første kapitel, II del, "Se hvilket menneske" siger han: "Jeg interesserer mig egentlig kun for mig selv, (…) ja, altså for psykologien, hvad der er på bunden af sjælen, og så – ja, det interesserer mig, hvorledes jeg får en objektiv verden bygget op, en virkelighed." Ja, qua bogen bygges der en interessant verden op - Jastraus verden - af det, som fortælleren observerer, når Jastrau ser dybt ned på bunden af flasken og af sjælen.
Men bogen er også meget mere end psykologiske refleksioner, dysterhed og druk. Poesi og musik er der meget af; der er jazzens rytme der rammer os og vækker genklang. Der er stærke og smukke beskrivelser af dagens og nattens storby - København. Den ekspressionistiske digter fornægter sig ikke, og beskrivelserne er mange steder vederkvægende lyriske og stiller vores tørst efter poesi. Som når Jastrau ser ned ad Istedgade i fjerde kapitel:
"Og han [Jastrau] selv måtte stirre ned ad den lange gade. Uendelig var den. Formiddagssolen lynede i et mylder af åbentstående vinduesruder som i vanddråber, og langt ude ved Enghaveplads blev de grå og gule facader luftige som fjerne bjerge, indtil de opløstes i en flimrende tåge."
Og i starten af femte kapitel, hvor Jastrau sammen med poeten Steffensen netop er gået ud i aftenens København:
"Det blæste koldt, og Jastrau slog kraven op om ørerne; men han havde den uro og det tempo i blodet, som aftenluft og brede fortove giver. Brandrøde og gasagtigt blå neonrør flammede som navnetræk skrevet ud i ét eneste luende strøg: Scala. Blå elektriske pærer skinnede mystisk som lampioner mellem løv: Marmorhaven. Navne i gult. En lysavis jog hen langs et tag med et glødende tågeslør slæbende efter hvert bogstav. (…) Det var en af Københavns blanke aftener."
Politikens anmelder, Svend Borberg, skrev i anmeldelsen på udgivelsesdagen den 26. november 1930, at 'Hærværk' var en skuffelse og som selvbiografi afspejlede, at Tom Kristensen i den periode var kommet ind i en "Blindgyde". 'Hærværk' er kommet til at stå som et af det 20. århundredes absolutte hovedværker. Så kan man diskutere Borbergs opfattelse, at bogen var udtryk for en "Blindgyde" eftersom mange er af den mening, at det bedste Tom Kristensen skrev udkom i 1920’erne, kulminerende med romanen 'Hærværk' i 1930. Årene efter skrev og udgav Tom Kristensen også, og der er mange fine digte imellem, men generelt kommer forfatterskabet ikke på højde med den tidligere periode.
Tom Kristensen var meget begejstret for James Joyces Ulysses, da den kom, og har selv udtalt, at han afprøvede Joyce’s skrivestil i 'Ulysses', stream of consciousness (bevidsthedsstrøm), da han skrev 'Hærværk'. Forbilleder for 'Hærværk' er 'Ulysses' og dermed Homers 'Odysséen', Dantes Den guddommelige komedie og 'Det Gamle Testamente'.
Slutningen på 'Hærværk'? Nogle mener, at Jastrau faktisk tager til Berlin, hvor han er på vej hen i slutningen af bogen. Andre tolker slutningen på den måde, at Jastrau dør, forklaret derved, at han betragter billedet af den græske gud Hermes på den tids tikroneseddel. Hermes var i den græske gudeverden den, der ledsagede mennesker på deres sidste rejse til Hades, dødsriget. Atter andre tænker, at hvad Jastrau gør, da bogen slutter, er at sætte sig til at skrive romanen Hærværk. Det sidste bud er interessant, men ren spekulation eftersom der ikke kan findes belæg for det i bogen. Klaus Rifbjerg har skrevet en fortsættelse af 'Hærværk' i antologien 'Fortsættelse følger' (2000).
Bogen blev forlæg for filmen Hærværk i 1977 af Ole Roos med hans og Klaus Rifbjergs manuskript og med Ole Ernst i en flot hovedrolle. CD’en Glimtvis (1997) har også arbejdet med Tom Kristensens tekster og er blevet en spændende sammensætning af musik og gamle optagelser med Tom Kristensen, der reciterer egne digte. Begge dele kan lånes på biblioteket.
Liv
Tom Aage Kristensen blev født i London. I 1919 blev han cand.mag. i dansk, tysk og engelsk. I studietiden dannede Tom Kristensen studenterkredsen Sangforeningen Taaren. Han var anmelder ved dagbladet Politiken i 1923-63, med en afbrydelse 1927-31. I perioder var alkohol i store mængder en del af hverdagen. Tom Kristensen nåede at være gift fem gange. Han foretog mange rejser til udlandet og levede fra 1946 på Thurø.
Værk
Tom Kristensen skrev digte, romaner, noveller, anmeldelser, avisartikler, rejseskildringer, erindringer, refleksioner over litteratur og han oversatte bl.a. Freud, Joyce, Remarque, Hemingway, D.H. Lawrence og T.S. Eliot til dansk. Så der er meget godt at gå videre med, hvis man vil læse mere af Tom Kristensen. Han mestrede sikkert brugen af metriske former, rim og rytme og debuterede med digtsamlingen Fribytterdrømme (1920). Den var programsættende for ekspressionistisk digtning, og Kristensen blev ophavsmand til et nyt lyrisk sprog.
Der er musik og farver i hans sprog. Titeldigtet, ligesom et andet berømt digt fra samme samling, "Landet Atlantis – Et Symbol", er kendetegnet ved stærke farve- og kraftudladninger, voldsomme udbrud i billeder og generelt et kraftfuldt sprog. Det er fra dette digt vi kender linien, "Skøn som en sønderskudt Banegaard", som er et berømt eksempel på Kristensens ekspressionisme.
Tom Kristensen og andre kunstnere og intellektuelle reflekterede over verdens tilstand efter 1. Verdenskrig, som havde bragt død, ødelæggelse og desillusion med sig. Inden for bl.a. politik, psykologi og kunst søgte man at formulere nye forståelsesmuligheder. Tom Kristensen så det værdisammenbrud, som krigen havde ført med sig, som en mulighed for at noget nyt og bedre kunne opstå.
Filosoffen Nietzsche (1844-1900) havde stor betydning for Kristensens ekspressionistiske æstetik. Nietzsche talte for en "omvurdering af alle værdier" og dermed nedbrydning af gamle værdier og skabelsen af helt nye. I tråd med denne filosofi var ruinerne fra 1. Verdenskrig et - i menneskeliv dyrt betalt - sted at starte for at skabe en ny og bedre verden.
Det er i dette lys man æstetisk og etisk kan fortolke linien "Skøn som en sønderskudt Banegaard", og der er mange af den slags ekspressionistiske formuleringer i Tom Kristensens lyrik. Dette kunstsyn kan også siges at ligge til grund for 'Hærværk', for i takt med at Jastrau nedbrydes og går mere og mere i hundene bygges et helstøbt kunstværk op, og forfatteren navigerer sikkert i et kaos af udskejelser og en sjælens udflyden.
Af cand. mag. Mette Elsig Olsen,
Læs Tom Kristensens værker på eReolen
