J. P. Donleavy

Irsk-amerikanske J. P. Donleavy bruger New Yorks overklassemiljø til en udforskning af temaet ensomhed i en lille roman, hvis mangel på egentlig narrativ nerve modsvares af dens humor og sproglige finesse.

Efter at have modtaget afslag fra op mod femogtredive britiske og amerikanske forlag udgav J. P. Donleavy i 1955 romanen The Gingerman (da. udg. Den ustyrlige mand, 1964) på det lille franske forlag Olympia Press, og sikrede sig således en plads i det litterære parnas. Både fordi romanen var blændende god og til stadighed fremhæves som en moderne klassiker, men også fordi Donleavy efterfølgende kastede sig ud i en årelang retslig fejde om ophavsrettighederne til værket, der af dets franske forlægger Maurice Girodias - mod Donleavys ønske - var blevet udgivet som pornografi.

James Patrick Donleavy blev født i Bronx, New York i 1926, men flyttede som ung til sine irske emigrantforældres hjemland for at studere. Det var i universitetsbyen Dublins bohememiljø, at Donleavy fandt inspirationen til den senere så berømte skælmeroman Den ustyrlige mand, hvis bramfrie beskrivelser af plattenslageren Stephen Dangerfields skørlevned siden hen har henrykket sine talrige læsere.
​
Ofte sammenlignet med den store irske forfatter James Joyce (1882-1941), på grund af sit eksperimentelle sprog og forsøget på at gengive den menneskelige bevidsthedsstrøm, skulle vejen således være banet for Donleavys himmelflugt, men der synes at herske en udbredt enighed om, at Donleavys senere forfatterskab aldrig helt har kunnet leve op til de løfter, som debutromanen afgav. Det har dog ikke hindret det danske forlag Editio i at udgive en oversættelse af et af forfatterens nyeste værker, Damen der holdt af rene toiletter (2004 - Eng. udg. 1995), i et beskedent, nummereret og bibliofilt oplag.


Nedtur i New York
'Damen der holdt af rene toiletter', som bærer den endnu længere undertitel: Beretningen om en af de mærkeligste historier der nogensinde er rygtedes i New York, blev på originalsproget udgivet som en novelle, men man har på dansk valgt at udgive den under den generiske markør: en roman, sikkert fordi enkeltstående noveller ikke sælger særlig godt i vor hjemlige andedam. Af længde og specielt i udtryk er der dog god mening i at fastholde den oprindelige betegnelse; her er tale om en novelle.

'Damen der holdt af rene toiletter' er historien om Jocelyn Guenevere Marchantiére Jones, også kendt som Joy, en Ivy League-uddannet rigmandsfrue bosat i den mondæne New York-forstad Scarsdale. Joys verden ramler, da hendes mand forlader hende til fordel for en yngre elskerinde og hendes collegestuderende børn slår hånden af hende.

Alt dette forværres da hun mister resterne af sin formue - som følge af en hovedløs spekulants investeringer i et finansielt luftkastel - og Joy finder snart sig selv i et hovedkulds styrt på vej mod samfundets bund. Det der fortsat holder Joyce oppe er hendes ugentlige besøg på New Yorks kunstmuseer; hendes dobbeltløbede haglgevær samt hendes to smith & wesson-pistoler, som kan holde både dårlige tv-udsendelser og lystne rigmænd på afstand; Dét, og hendes afdøde sydstats-bedstemors gode råd om kun at benytte rene toiletter; et råd der skal vise sig at lede frem mod bogens afslutning. ​

Som antydet er der altså tale om en humoristisk lille roman - for nu at blive ved den danske genrebetegnelse – men det er samtidig også en fortælling der arbejder indenfor dannelsesromanens skematik; som læser følger man Joys bevægelse fra en klasse til en anden og, som det viser sig, tilbage igen.

I denne sammenhæng skorter det ikke på kritik af overklassens overfladiske facadespil, eller som det hedder i romanen: ”Og du gode gud når man begyndte at se nærmere på middelklassen og opefter, hvor var dog Amerika så et fandens selvbehageligt og fornærmeligt snobbet land under facaden.”

Og sådan er det jo, litteraturen har altid gjort det i kritik – implicit eller eksplicit - af dem der sidder på fedtet, det være sig præsteskabet, adelen eller overklassen. I denne sammenhæng bør man bemærke at Donleavy inddrager middelklassen, der med den vestlige verdens økonomiske boom for alvor har bevæget sig op i hierarkiet, et forhold, der i de senere år også har resulteret i en række af villavejs-satirer i det danske litterære landskab. Nidkær stræben og smålig grådighed har altid været godt stof.


​Ensomhedens sprog
Hvis Donleavys lille fortælling om Joy imidlertid skuffer en smule, kunne det anføres, at klasseproblematikken - som fylder så meget i den narrative økonomi - ikke rigtig udvikles. Joy, som plages så voldsomt af sin økonomiske deroute, løftes - hen mod værkets slutning - med et svuptag ud af sine problemer. Det er naturligvis som en følge af romanens humoristiske præmis, men det føles for læseren en smule letkøbt.

Når 'Damen der holdt af rene toiletter' alligevel udgør en god læseoplevelse, skyldes det i udgangspunktet det ironiske bid og vid, som Donleavy lægger for dagen; Joy er ikke nogen hjælpeløs stakkel, hun er en livsklog og stærk kvinde midt i fyrrerne, og det mærkes så bestemt i hendes verdensanskuelse. Dernæst skyldes det den fortællerform, som Donleavy har brugt og udviklet siden han skrev Den ustyrlige mand; med en næsten umærkelig bevægelse mellem 1. og 3. person ental skifter fortællingen mellem ydre og indre, mellem et ”objektiv” og et ”subjektiv”, der placerer læseren i en meget speciel alvidende position; som vidne til Joys balancegang på grænsen af sammenbruddet.

Det er denne sproglige finesse, dette indblik i et ensomt sind, der gør 'Damen der holdt af rene toiletter' til en flot læseoplevelse. Joys økonomiske og klassemæssige rutsjetur står i skyggen af et helt andet forhold. Ved fortællingens slutning kan hun se sig selv som: ”En uafhængig dame. Som ikke behøvede at indynde sig, bedrage eller besnakke. Som havde råd til ikke at være nødt til at blive luder eller nonne.” Men hvad nytter det, når man er ensom?​