Isabel Allende

Isabel Allende skriver magisk og farverigt om individer, der udfordrer deres tragiske skæbner i undertrykte samfund i et forsøg på at finde lykken.

Med Violeta (2022) fastholder Isabel Allende sin evne til at skildre fantastiske individer med afsæt i den store verdens historie, som vi først lærte hende at kende med Åndernes hus. I 'Violeta' følger vi Violetas liv fortalt som en historie til barnebarnet. Hun bliver født under Den spanske syge og har sine sidste år med coronavirussen og indimellem præges hendes liv af 1. verdenskrig, Depressionen, og hvad livet ellers indebærer af økonomisk og romantisk opgang og nedgang. Violetas liv afspejler på glimrende vis udviklingen i den moderne kvindes muligheder samtidig med at afspejle det 20. århundredes største begivenheder fra et Sydamerikansk perspektiv - alt med afsæt i den personlige historie, så det virkelig kan mærkes. 

Isabel Allendes karriere som forfatter startede stort og voldsomt, da hendes debut 'Åndernes hus' (1982) blev til en verdensomspændende succes, der, ligesom 100 års ensomhed, var med til at definere den magiske realistiske-genre, og endda, hvad salgstal angår, overgik "faren" til magisk realisme, Gabriel García Márquez.

’Åndernes hus’ er fortællingen om fire generationer fra Chile, der igennem romanen konfronteres med Chiles turbulente politiske historie i 1900-tallet. Slægten rummer alle sider af Chiles historie, og romanen fremstiller de politiske yderpunkter, som kunne gennemtrænge og ødelægge familier under Pinochets rædselsregime. Romanen er fortalt malerisk og med en gennemtrængende magi, på trods af dets kobling til virkeligheden. Magien giver Allende mulighed for at bearbejde Chiles forfærdelige historie, der synes lige så absurd og uvirkelig som den virkelige, og lægger et lag af mystik over fortællingens generationer, som væves sammen af spøgelser og fortællertonen, som formår at lade fortid, nutid og fremtid ske på samme tid, som læseren aldrig kan være helt sikker på noget. Sproget trækker tråde fra sydamerikansk fortælletradition, hvor kvinderne får lov til at fortælle deres side af en mandsdomineret historie.

Allendes forfatterskab centrerer sig i høj grad om den tragiske skæbne, som mange kvinder var underlagt tidligere, og som Allende i sit forfatterskab lader bekæmpe. I ’Lykkens datter’ (1998) følger vi Eliza, der drager til Californien efter eventyr, men bliver mødt af landets dystre side med ensomme mænd og prostitution. Det ses også i Inés, min sjæls veninde (2006), hvor Inés skal lære at begå sig i en mandsdomineret verden. Allendes værker har ofte et historisk afsæt, hvori hun har mulighed for at belyse de skæbner, der ikke selv havde mulighed for at tale. Hendes senere forfatterskab beholder, på trods af at bevæge sig fra det historiske til det nutidige, sin yndefuldhed i skildringen af tragiske skæbner.

Med Summen af vore dage (2008), efterfølger til Mit opdigtede land (2004), bearbejder Allende sin datters død og hendes stormfulde ægteskab og mandens tre stofmisbrugende børn. Det er en stor fortælling, der på godt og ondt skitserer en familie, der igennem sin magiske skrift trækker tråde til Allendes debut. Vi ser det også i Mayas dagbog (2012), hvor 19-årige Maya er rejst tilbage til sin familie efter år i Las Vegas i de hårdeste kredse, hvor stofmisbrug var hverdag. Familiens historie bliver omdrejningspunktet for Mayas omvending af skæbne.

Efter at bearbejde mere nutidige forhold er Allende med romanen Håbets rejsende (2020) vendt tilbage til den historiske roman. ’Håbets rejsende’ skildrer gravide Roser og hendes svoger Victor, der flygter fra det krigshærgede Barcelona under Den spanske borgerkrig, hvor de ender på skibet Winnipeg, chartret af digteren Pablo Neruda. ’Håbets rejsende’ er en familiekrønike, som man kender Allende bedst toppet med hendes fantastiske måder at male et billede af et menneske og skabe stemninger, man ikke kan slippe igen.

Foto: Lori Barra, 2014
Skribent: Emma Karlebjerg