Håbets rejsende

En fortælling om håb og drømme i en bevægende kærlighedshistorie mellem to mennesker, der er tvunget til at udholde umenneskelighed.

I august 1939 arrangerede digteren Pablo Neruda at skibet Winnipeg sejlede fra Frankrig mod Chile med 2000 spanske flygtninge ombord. Allesammen mennesker, der flygtede fra Francos fascistiske regime. Disse begivenheder benytter Isabel Allende som ramme til at spinde en magisk fortælling om den virkelige Victor Pey. En fortælling om håb, drømme og kærlighed.

Victor og Guillem Dalmau er brødre og bor hos familien, der udgøres af faren Marcel, der er musiklærer, og moren Carme. Familien er hverken politiske eller religiøse, men bruger musik og bøger, som en slags religion. Faren indpoder desuden begge sine sønner vigtigheden af at kæmpe for social uretfærdighed.

Den yngste søn, Guillem, er tætbygget, munter og elsker fest og slagsmål og tiltrækker mange unge piger, hvorimod hans tre år ældre bror, Victor, er langlemmet, alvorlig og sjældent ses uden en bog i hånden. Da de bliver ældre, beslutter Guillem, at han vil være soldat, mens Victor begynder at læse medicin. Victor forelsker sig i pigen Roser, der undervises af brødrenes far. Hun har et usædvanligt musikalsk talent, men har kun øje for Guillem.

Senere forelsker Victor sig i den schweiziske sygeplejerske Elisabeth Eidenbenz, som han møder ved fronten i Madrid, og som han genser flere gange gennem årene. Da han mister sin far, og hans bror forsvinder, må han og Roser indgå et sikkert, men kærlighedsløst ægteskab, da hun venter barn med Guillem. Victor og Roser flygter sammen fra Spanien til Chile, og på dagen, hvor Winnipeg ankommer til Chile i september 1939, bryder Anden Verdenskrig ud i Europa. I Chile skaber de to venner en hverdag sammen, selvom de ikke er forelskede. Men deres flugt er desværre ikke slut. I 1973 må Victor flygte til Venezuela i politisk eksil fra Pinochet-diktaturet. Ganske overraskende ændrer alle disse ekstreme hændelser Roser og Victors følelser for hinanden.

Bogen er en bevægende kærlighedshistorie mellem to mennesker, der er tvunget til at udholde umenneskelighed. Den udruller historien om, hvordan et platonisk forhold udvikler sig til en altoverskyggende kærlighed. De historiske figurer som Pablo Neruda, Salvador Allende og Elisabeth Eidenbenz er virkelige, mens resten af fortællingen er inspireret af sande begivenheder.

Bogens centrale tema er flygtninge og splittelsen over at føle, man ikke hører hjemme på noget kontinent. I øvrigt kunne fortællingen meget vel have udspillet sig i dag og er et bevis på, at historien har en tendens til at gentage sig selv. Isabel Allende er en blændende historiefortæller, og på trods af, at bogen er fiktion, skaber hun alligevel en fornemmelse af sandhed, både i kraft af sin egen historiske bevidsthed, kærligheden til sit hjemland samt gennem hendes levende og smukke sprog.