Bog

Rud

Af (
2017
)

Anmeldelse

Rud af Kamilla Hega Holst

21 apr.17

Kamillla Hega Holst viser nye sider af sit forfattertalent i dette uhyggelige og veldrejede familiedrama. Det er foruroligende, ret syret og uhyre godt skruet sammen.

RUD er en usædvanlig flot bog, men er på ingen måde feelgood litteratur. Det fascinerende omslag leder både tankerne hen på kroppens linjer og blodårer og på rødder og stier i den plantage, hvor en fraskilt kvinde og hendes to børn opholder sig i et sommerhus, tæt på havet. Netop her i Asserbo plantage forsvinder Kaisas teenagesøn Malte, dagen før børnene skal hentes af deres far. De foruroligende illustrationer i bogen er en gengivelse af de spor, Malte har efterladt: En stor, dyster collage med billeder, kort, tekster og linjer, som Kaisa finder,  da hun om natten bryder ind i Maltes anneks og overvældes af ildelugtende rester både fra naturen og fra drengens krop.

Kaisa finder flere og flere gådefulde og skæmmende spor i annekset: RUD, som der står skrevet med grønt på collagen, er et af dem og peger nok med Maltes fejlstavning på ROD, som forener menneske og natur, et af temaerne i romanen. Centralt står også citater fra 'Dværgen' af Pär Lagerkvist, der handler om ondskab og legens uhyggelige væsen. Flere spor henviser til filosofi og til leg og spil, som har været familiens omdrejningspunkt på godt og ondt, og det bliver mere og mere åbenbart at denne forsvinden også er en fatal leg.

Tidligt næste morgen ankommer Kaisas eksmand, den højt profilerede læge Simon. De finder Maltes  kort med punkter i plantagen, der indgår i det velkomponerende plot. De begiver sig ud i landskabet, samtidig med at Kaisas erindringer om deres betændte kærlighedsforhold fylder mere og mere i romanen. Deres forhold har været voldsomt påvirket af Simons sygelige jalousi, hvor børnene blev taget som gidsler. Nok har magtkampen og Kaisas rolle i forholdet som psykisk ustabil femme fatale været en del af deres heftige seksuelle spil helt fra starten, men den blev også brugt i Simons magt over Kaisa, ikke mindst i forhold til at hun mistede forældremyndigheden over børnene ved skilsmissen. Man fristes til at tænke, om Kaisas indlæggelser og diagnoser har været mandens værk.  Det har måske været en måde at tøjle hende på! 

Ligesom en hyppig leg i familien var at gætte om en historie var sand eller falsk, er man som læser i hvert fald et stykke af vejen i tvivl om, hvad der er fakta og hvad der er opspind i forholdet mellem Kaisa og Simon. Og måske er det i højere grad et både-og end et enten-eller. Der er ikke så lidt "Das Unheimliche" over stemningen i romanen, altså en dobbelthed af noget kendt og noget fremmed, som Freud definerer det, og det klæder den ualmindelig godt!

Sproget i RUD er direkte, råt og rapporterende, og replikkerne er helt enkle, nærmest filmiske, skåret ind til benet. Kamilla Hega Holst er eminent til at skrive om det grænseløse begær og om sindets mørke og destruktive kræfter, samtidig med at hun mestrer at opbygge suspense, og det gør romanen til lidt af en psykologisk gyser. En særdeles velskrevet en af slagsen, vel at mærke. Som læser pirres man af  illustrationerne og begynder selv at lede efter spor og linjer på kryds og tværs og indgår dermed i romanens univers  med at finde vej og fare vild på flere planer.
 
Bogen berører på subtil vis flere tabuer ligesom forfatterens tre tidligere romaner. RUD kredser især om det uregerlige begær og det voldelige kærlighedsforhold, og ligesom i Hega Holsts forrige roman På Træk stiller den skarpt på en mor, der tilsyneladende har svært ved at håndtere moderrollen. I både RUD og 'PåTræk' sker forløsningen gennem det grumme og  (selv)destruktionen ligesom navnet Kaisa minder om hovedpersonens navn Kaya i 'På Træk'. Begge navne spiller på ligheden til forfatterens eget navn, og således lægges der også drilsk spor ud til læseren. Kamilla Hega Holst har en helt særlig rå stemme og viser med denne veldrejede, psykologiske gyser nye sider af sit originale forfattertalent. 

Analyse

Kamilla Hega Holst - Rud

Forstødt organisk materiale er det gennemgående tema i Kamilla Hega Holsts intense thriller om en skilsmissefamilies sommerferiemareridt

Kamilla Hega Holsts 'Rud' er et åbent kødsår af en thriller, der fra begyndelsen mest af alt ligner et psykologisk drama om en brutal skilsmisse: Den kvindelige jeg-fortæller, Kaisa, har, efter at have forladt sin mand, Simon, mistet samværet med deres to børn, Mira og Malte, som har fast bopæl hos deres far. I korte dryp får læseren viden om, at Simon har haft rejst en samværssag og har vundet den med begrundelse i Kaisas selvskadende adfærd og gentagne indlæggelser. Romanen begynder to år efter skilsmissen på den næstsidste dag af Kaisas sommerferie med børnene, som de har tilbragt i Kaisas sommerhus i Asserbo. På cykelturen tilbage til sommerhuset fra stranden drejer Malte pludseligt af og tager vinkende en anden vej, og stemningen intensiveres i de følgende timer, mens Kaisa venter på, at Malte skal dukke op igen ved sommerhuset. Den nervøse venten når sit klimaks, da Kaisa efter mørkets frembrud bryder ind på Maltes værelse i annekset og finder en række mystiske spor, som Malte har efterladt forud for sin tilsyneladende planlagte forsvinden. Herefter fortsætter romanen som en thriller af høj intensitet, og Kaisa falder udmattet og beruset af rødvin i søvn på Maltes seng, hvor Simon finder hende næste formiddag. Sammen forsøger de at tolke sporene, og jagten på Malte sætter ind.

Naturen og det organiske

Naturen har en central plads i 'Rud', og Kamilla Hega Holst beskriver den klart og nært i en prosa præget af enkelthed: ”Et egern løber op ad træstammen. Træet er højere end de andre træer, står midt på grunden med sine knoldede rødder. Griber ind i lyngen. Jeg har ikke styr på de forskellige træsorter og plantearter, men elsker mangfoldigheden på grunden. Træerne hælder efter stormen”. Fortællerens sansende blik har særlig fin fornemmelse for detaljen, uhyggen og forfaldet: ”Der sidder døde myg på indersiden af ruden i annekset. Jeg står et stykke derfra, ser efter tegn på, om Malte er derinde. Græsset kilder under mine fødder. Det er svedet af. Er gult og tørt. Jorden er gennemvarm; lugter lidt af råd”. Med få effekter får fortælleren fremmanet en makaber stemning, og der kredses om det abjekte – om det, som hverken er subjekt eller objekt, men efterladt organisk materiale, der som det fremmede tredje kan vække afsky og væmmelse, men også fascination. Malte har om morgenen klippet sit lange hår af, og hårene ligger som fine tråde overalt på grunden. Han bider sine negle ned til kødet og samler negleresterne sammen, ligesom han også samler benene sammen fra de kyllinger, de spiser om aftenen, og gemmer dem i annekset. Eller, som her i den ultimative forstødelse: ”Malte kom ud af mig med benene først. Med navlestrengen om halsen. Ellers lignede han og Mira hinanden, det øjeblik de blev født. To klumper kød, der efter lidt tid trak vejret”. Fortælleren har en forøget sensitivitet over for det, der forlader kroppen, men også over for det, der trænger ind i den. Kaisas spisevægringer har været et redskab i kampen mod lægen Simons kontrollerende og sygeligt jaloux adfærd og hans insisteren på at tolke hendes menstruationer som aborter.

Bogens visuelle udtryk

Også bogens visuelle udtryk sætter det organiske i fokus. Forsideillustrationen vækker mindelser om vævsmateriale eller organisk materiale, der forgrener sig og fletter sig sammen. Som helhed har bogen et unikt visuelt udtryk. De spor, Malte efterlader i annekset er gengivet i bogen som mystiske og smukke illustrationer: En kæmpe, dyster kollage med billeder af træer og organer, som er klippet sammen med tekst, landkort og tabeller og overtegnet med kulørte tuschlinjer. Kollagen gengives i et koloreret indstik, der kan foldes ud, og senere følger flere billeder med detaljer fra kollagen, bl.a. et kort over plantagen med Maltes markeringer, der bliver udgangspunktet for Simon og Kaisas detektiviske jagt på sønnen.

Den rette linjes filosofi

Romanen har også et filosofisk spor, og Maltes interesse for det filosofiske anspores af bøger, han har arvet fra sin mormor, og kommer tydeligt til udtryk i de sms-er han sender sin mor: ”Har linjer ender? Hvor er man, når man drømmer? Må man slå ihjel i leg?” Især er linjen et centralt tema, på illustrationerne i form af tuschstreger. ”Der er ikke punkter … der er kun linjer” har Malte skrevet på bagsiden af kollagen med reference til Deleuze og Guattaris 'Tusind plateauer', der tænker i linjer og netværk frem for punkter og substanser, og som opfordrer læseren til at følge linjens bevægelse frem for at søge tingenes kerne og årsag. I Maltes udlægning bliver dette til en sammenvoksning af den klare, rette linje, en arv fra faderen af landkort og koordinater, og det organisk forgrenede, en arv fra moderen af kroppens efterladenskaber af blod, urin, fostre osv. Romanens titel, 'Rud', stammer fra et notat, Malte har gjort på en af illustrationerne, og som Kaisa tolker som rod stavet forkert. Med dette ord får Maltes særprægede fortolkning af sammenvoksningen af linjen og det organiske et navn, som ikke findes uden for Maltes horisont.

Hega Holst på det litterære Danmarkskort

I de seneste år har flere danske forfattere taget forældreskabets velsignelser og forbandelser til kærlig behandling i deres værker. I 2015 udgav Rolf Sparre Johansen digtsamlingen 'Søvn'. Samme år udkom Hanne Højgaard Viemoses roman 'Mado'. Og i Maja Lucas’ roman 'Mor'. 'En historie om blodet' fra 2016 skildres de tabubelagte følelser, der er forbundet med at få et barn. Ligeledes er kroppen udnævnt som et central tema for dansk litteratur i det nye årtusinde, og forfattere som Bjørn Rasmussen, Asta Olivia Nordenhof og Olga Ravn er ofte nævnte eksempler på forfattere, der arbejder med kroppen som tema. Hos Hega Holst trækkes temaerne i 'Rud' dog i deres helt egen retning, når de slippes løs i en thriller-kontekst. Stilistisk er Kamilla Hega-Holst for sin knappe og præcise prosa blevet sammenlignet med Helle Helle og den minimalistiske prosa.

Kamilla Hega Holst er en forfatter, der ikke viger tilbage for ubekvemme emner, og kroppen og dens processer er en central tematik i forfatterskabet. Hendes forrige roman 'På træk' fra 2015 er en destruktionsfortælling om en kvindes møde med sexturismens hovedstad Pattaya. Ligesom 'Rud' har 'På træk' en kvindelig hovedperson, der efter en skilsmisse kæmper med relationen til sine børn. Overalt i Hega Holsts forfatterskab møder læseren mennesker, der afviger fra normen eller har et anderledes begær. I romanen 'Sort' fra 2012 fedes en svært overvægtig kvinde, Sanne Jensen, op af sin kæreste. Under arbejdet med romanen skrev Hega Holst 12 fiktive læserbreve under navnet Sanne Jensen, som blev trykt i Dagbladet Information. Hega Holst debuterede som børnebogsforfatter i 2003 med 'Den sovende danserinde' og udgav sin første voksenroman 'En kærlighedshistorie' i 2010.

Kilder, links og centrale værker

02 feb.18

Bogdetaljer

Forlag
Rosinante
Faustnummer
53052932
ISBN
9788763851107
Antal sider
206

Tema

Artikel

Deltag i debatten

11 indlæg
AfErling Lykke
fre, 01/06/2018 - 08:09

Kære læsere

Så er maj slut. Sommeren er ifølge kalenderen begyndt og debatten om de 6 nominerede romaner er endegyldigt slut her på siden. De tre finalister er fundet, og vi kan se frem til den spændende afgørelse den 16. juni. 

Jeg vil benytte lejligheden til at sige tusind tak til Kamilla Hega Holst, som beredvilligt har løftet sløret for mange af sine tanker om romanen Rud. Den er som bekendt med i opløbet om romanprisen. Tillykke med det.

Også en stor tak til de øvrige fem forfattere, Jesper Wung Sung, Agnete Friis, Svend Åge Madsen, Maren Uthaug og Jonas T. Bengtsson for deres deltagelse i debatterne. 

Og med det vil jeg bare ønske alle læsere her på siden en god sommer og på gensyn til nye debatter i næste sæson.

Jeres tovholder

Erling Lykke

 

 

man, 28/05/2018 - 15:51

Kære Læseklubber.

Ishøjs Biblioteks TO LÆSEGRUPPER (hvor er det dog fantastisk at så mange melder sig til læseklubberne) har stillet spørgsmål til RUD, som jeg vil forsøge at besvare nedenfor:

Den sorte side i bogen optræder halvvejs som et billede på den nat, der netop er overstået og samtidig som indikator på det mørke Simon repræsenterer og det markante skifte i fortællingen, der opstår, da han dukker op i sommerhuset.

Bogens leg med linjer er inspireret af og går i dialog med en filosofisk tanke om flugtlinjen, som et billede på et brud med tankemønstre. Linjerne repræsenterer muligheden for at tænke noget andet, handle anderledes og gøre sig fri af de strukturer, der former os. Linjerne kan ses som et billede på hjernens nervebaner eller planternes rodnet, og flugtlinjen skal forstås som en linje, der løber ved siden af ‘hovedvejen’, en slags afsporing, en flugt fra de gængse, normale og vante bevægelser. I RUD bliver linjerne således et billede på muligheden for at forlade Simon, at flytte sig væk fra hans kontrol og styrende fortællinger om familien. Jeg leger i bogen konkret med en abstrakt filosofisk tanke og lader linjerne og deres forbindelse til ordet RUD være Kaisas mulighed for at bryde med Simons etablerede leg med koordinator og grene og i en overordnet forstand et brud med hans blik generelt.

Jeg tænker, at børnene, Malte og Mira, er hovedårsagen til at Kaisa bliver hos Simon så længe som hun trods alt gør, og samtidig er børnene den væsentligeste grund til, at hun til sidst finder modet og kræfterne til at forlade ham. Der står i bogen: – Har du ingen skam i livet, hviskede han, når jeg en sjælden gang alligevel skreg. At jeg insisterede på at gøre børnene til vidner, rystede ham, sagde han; var samtidig den væsentligeste årsag til, at jeg omsider tog mig sammen til at gå.”

Jeg oplever Kaisa som en meget sensitiv person. Hun er et legende menneske, som er mere optaget af at udfordre og bryde grænser end at sætte grænser op for sig selv og sine børn. På den måde er hun ikke særlig god til at passe hverken på sig selv eller sine børn og er i den forstand problematisk som mor. Jeg tænker, at livet generelt er udfordrende for Kaisa, hendes mor var en isoleret særling, og Kaisa er vel selv vokset op som lidt en særling, men jeg oplever hende ikke som psykisk syg. Hendes indlæggelser og psykiske sammenbrud ser jeg som et resultat af Simons grænseoverskridende, brutale og dominerende adfærd. Og ja, hun dæmper noget med alkohol. Det hører vi flere gange i bogen. Om hun drikker til dagligt, ved vi ikke, men vi ved, at hun er vokset op med en mor, der af og til drak sig i sænk. Noget, kan hun have lært hjemmefra på samme måde som Simon krøb under huden på hende og blev styrende for hendes liv.

Det var alt fra mig … tak for jeres mange, fine spørgsmål.

Bedste hilsner fra Kamilla

AfErling Lykke
man, 28/05/2018 - 11:22

Kære Læsere

De opmærksomme af jer har nok bemærket, at Rud er med i finalen om årets DR Romanpris. Men debatten om bogen lukker med udgangen af maj, så kom gerne med de sidste kommentarer og spørgsmål til Kamilla Hega Holsts bog.

De varmeste maj-hilsner

fra jeres tovholder

Erling Lykke

fre, 18/05/2018 - 10:42

RUD er en frygtelig bog! Frygteligt god og frygteligt frygtelig. Deltagerne i Ishøj Biblioteks to læsegrupper havde forskellige, men alle meget stærke meninger om bogen, så debatten var livlig og vi kom omkring mange spørgsmål fx – Hvad er det gode liv? - Hvad er kærlighed og hvad er begær? Vi talte også en del om fortællersynsvinklen, for hvad er egentlig den ’virkelige’ historie i RUD? Kaisa ser tingene på én måde, Simon på en helt anden måde. De fleste var enige om, at der er et godt drive i Rud, nærmest som en psykologisk thriller. Flere fik lyst til ’at læse baglæns’, for hvad var det nu der skete og hvem siger hvad? 

Vi var også optaget af det indbyrdes spil, der havde låst Kaisa og Simon fast i hinanden lige fra deres allerførste møde. Igen og igen lyder det ”Simon siger” præcis som i den børneleg, hvor en siger ”Simon siger HOP” og så hopper alle. På samme måde er det som om Kaisa har levet sig ind i Simons forventninger og måske har gjort, som han ønskede, uden at han behøvede at sige så meget. Simon siger, ja, men hvad siger Kaisa egentlig?  

Bogens illustrationer fyldt med linjer og punkter og rod og organisk affald var vi også ret optagede af. Flere mente, at den store folde ud-illustration var et billede på hele Maltes liv i familien. Og flere mente, at Malte minutiøst  havde koreograferet Simons eftersøgning af Malte ved hjælp af koordinater og andre ledetråde, og at Malte på den måde havde planlagt hele eftersøgningen og også muligheden for at han kunne myrde sin far. Malte er 14 år og derfor stadig under den kriminelle lavalder. Desuden kender Malte lovgiviningen og ved, at man ikke bliver straffet på samme måde, hvos man handler i nødværge. Osv. Vi levede os så meget ind i Maltes situation, at vi på mange måder godt kunne forstå, hvorfor han følte sig ’tvunget’ til at slå sin far ihjel.  Skræmmende.

Vi havde mange spørgsmål, men Kamilla Hega Holst har allerede svaret på mange af dem. Her er dog et par stykker mere:  
-    Betyder den sorte side i bogen noget bestemt? 
-    Hvad symboliserer linjerne?
-    Hvordan finder Kaisa modet til at forlade Simon?
-    Er Kaisa psykisk syg og alkoholiker eller er hendes adfærd en naturlig reaktion på et forskruet ægteskab?

fre, 18/05/2018 - 09:35

Kære DR Roman-læseklubber. Hvor er det fine og eftertænksomme betragtninger I gør jer om RUD. Og hvor dejligt at høre, at “den var hurtig læst, men bestemt ikke letlæst”. Jeg tilstræbte i mit arbejde med romanen at skrive en plotdrevet, hæsblæsende fortælling frem, men samtidig ønskede jeg at gøre historien så kompleks, med så mange lag, at man ikke nødvendigvis følte sig færdig med bogen, når man havde læst den til ende. Dejligt hvis jeg er lykkedes med det.

Det er rigtigt som Connie Mikkelsen nævner, at jeg for nogle år siden kørte hjem fra stranden i Asserbo Plantage med mine to børn, mine forældre har et sommerhus i plantagen, og min søn valgte at køre alene en anden vej hjem end min datter og jeg. Det slog mig, da han drejede ned ad stien, at han kunne blive væk, at han netop var i den alder, hvor jeg som forælder både skal passe på ham og lære at give slip på ham. Den følelse var udgangspunktet for min roman RUD. Nysgerrigheden på teenagebarnet og det ambivalente i, at ens barn både er en integreret del af en som forælder og samtidig er helt sin egen. Og netop det relationelle i en familie er jeg nysgerrig på, hvordan vi påvirker hinanden og bidrager til hinandens udvikling på godt og måske på ondt. I hvert fald udviklede RUD sig til en brutal historie om magtmisbrug, om leg og eksperimenteren og om muligheden for at løsrive sig og blive voksen. Jeg ser grundlæggende RUD som en roman om transformation.

Jeg oplever i høj grad hovedpersonen Kaisa som en udfordrende romankarakter. Der er noget legende i hende, et ønske om at skubbe grænserne for samvær, at bevæge sig væk fra det allerede etablerede og ind i noget nyt. Jeg oplever legen som noget potentialt nyskabende i sin eksperimenterende form, men legen kan også blive farlig netop i sin grænseoverskridende udfoldelse. Jeg er generelt i mit litterære arbejde optaget af bevægelsen mellem erkendelse og destruktion. Jeg oplever i høj grad, at Kaisa pirrer Simon, at hun ligesom ikke kan lade være, men jeg forestiller mig ikke, at hun ønsker hans fysiske og psykiske afstraffelse. Volden opstår, når Simons grænser bliver overtrådt, når han mister kontrollen med Kaisa. Kaisa kan ikke selv finde ud af at stoppe legen, men det er ikke hende, der slår. Hvis Simon magtede det kaotiske og grænseoverskridende, forestiller jeg mig, at legen kunne være blevet noget anderledes sjovt og omsorgsfuldt imellem ham og Kaisa.

På samme måde tænker jeg, at Malte har orkestreret sin leg, sin skattejagt, på en sådan måde, at han er klar over, at Simon vil blive pirret af de manglende grene, af de for få koordinater og af Kaisas tilstedeværelse i det hele taget, så han til sidst ikke magter andet end at udøve vold. Og når først Simon slår, kan Kaisas nødret og Maltes nødværge retfærdiggøres. At det ender med et mord, hvad det formentlig gør, er jo den ultimative løsrivelse, men samtidig vil mordet være et evigt traume for de efterladte og i den forstand (også) et fangeskab. Jeg tror, at Malte ønskede at tage livet af sin far, i hvert fald i overført betydning, men at han faktisk lykkes med sin leg, at hans ønske blev opfyldt, var jo ikke givet og muligvis mere en idé end et virkeligt ønske: Er leg virkelighed? spørger han. Må man slå ihjel i leg? Det er på mange måder en intuitiv skattejagt, han sætter igang, et intuitivt spor og samhørighed, der finder sted mellem mor og søn, og som i sidste ende fører moren frem til totempælen i sandet.

Jeg er selv lidt foruroliget over bogens slutning. For jeg oplever netop Maltes leg som et ønske om løsrivelse, en længsel efter at vokse op fri af sin fars vold, kontrol og overgreb, men tænker samtidig, at han mimer sin far i romanens voldelige slutning. Han taler sin fars sprog og passer på sin mor, på samme måde som Simon passede på Kaisa, han retter på hendes tøj på samme måde som Simon gjorde, og i den forstand er bogen en kommentar til et yderst slidstærkt patriarkat, og i det hele taget fremskriver bogen en tvivl i forhold til troen på at bryde med de strukturer, der former os, med den familie og de omgangsformer vi er skabt af. Dermed ikke sagt, at vi ikke kan flytte os, men helt at fralægge de mønstre, vi er spundet ind i, er forbandet vanskeligt.

Jeg håber, at jeg i ovenstående tekst har fået svaret på nogle af jeres spørgsmål. I kan også lytte til min samtale med Diana Bach fra DR - se link her: https://www.dr.dk/radio/p1/dr-romanprisen-2018/dr-romanprisen-2018-6-6-kamilla-hega-holst#!00:00:00 

Hvor jeg også taler om collagen i min bog, om mit arbejde med den (jeg har selv lavet den) og collagens betydning for historiens udvikling.

Fortsat god læsning og debat her på siden og ude i læseklubberne.

Mange kærlige hilsner fra Kamilla

AfJakob Poulsen
tir, 15/05/2018 - 15:10

””Rud” er ikke en bog til en ostemad og en kop og te”, var der en, som bemærkede i DR Romanklubben på Hillerød Bibliotek. Alle var dog enige om, at Rud er vanvittigt godt skrevet og komponeret på sin hudløse måde.

I lighed med ”Sus”, som bogen måske bedst kan kobles med i denne sæson, er der ingen moralske pegefingre; kun nøgtern beskrivelse, hvor det er op til læseren at bedømme, hvorvidt denne bog er relevant eller ej. Livet med en psykopat kan hurtigt blive en ubrydelig, ond cirkel (eller snarere celle), hvor kun radikale handlinger, kan bryde de usynlige lænker.

Der blev talt om, at ”Rud” kan læses og tolkes på flere planer (det reelle, psykologiske, symbolske, tematiske og som genre). Og den rykkede under debatten til flere af deltagernes syn på bogen.

Vi har kun et par spørgsmål til Camilla Hega Holst vedr. illustrationerne, som er mystiske og ækle, tiltrækkende og frastødende på samme tid:

Hvad er motivet for, at de skulle med i bogen?

Hvem står bag bogens illustrationer?

Med venlig hilsen

DR Romanklubben, Hillerød Bibliotek

AfConnie Mikkelsen
tir, 08/05/2018 - 20:18

Ærø læsekreds har allerede debateret maj måneds bog, og jeg bringer notater videre fra vores debat

Der var kun få af os der havde kendskab til  Hega Holst, inden vi alle fik læst Rud.
Vi startede med en runde, hvor vi hver især havde mange positive tilkendegivelser om tempoet, og spændingen i bogen.
Vi havde ikke selv fundet på at låne bogen,så med læsekreds ideen får jo udvidet vores forfatter repertoire.
Plottet med geotracking er også originalt fundet på, det må Kamilla enten have researchet godt på, eller have kendskab til.

Flere af deltagerne havde set et program om bogen med forfatteren  på DR4, og fortalte at hun havde prøvet at lede efter sin søn i Asserbo plantage, men det kan hun måske komme ind på her, hvis hun er med til maj ? - til  oplysning for alle der ikke fik set programmet.

Genren er jo endnu en samtidsroman, om en dysfunktionel familie. 
Denne gang med meget suspense,gyser effekter,og psykologisk drive.
Dramaet foregår i den højere sociale klasse, en forskel fra de forrige bøger med samme tema,der har været debateret ( Uthaugs og Bensons )
Vi fandt det fascinerende at historien hele tiden har den noget ustabile Kaisa som hovedfortæller, hvad er sandt / usandt  / fortolkninger , hendes sårbarhed og usikkerhed, mærkelige selvværd må bunde i hendes psyke, og de psykologiske følger hun døjer med.
Og sikke en mand ham lægefaderen Simon er, - eller fremstilles som, nærmest en psykopat, eller i hvert fald alt for dominerende.
Børnene og deres opvækstvilkår havde vi også en snak om, og det er tydeligt at lillesøster Mira  søger tilflugt i bøgerne,hun beskrives som meget lille og tynd, er hun ved at udvikle en spiseforstyrelse ?
medens den noget mærkelige storebror Malthe, har svært ved at leve op til deres styrende far, og derfor vælger sin egen vej. - det er ret klamt det der foregår i annekset.
Den “ perfekte” verden faderen Simon foregiver at kunne give sine børn, holder jo heller ikke i virkelighedens verden .
Han misbruger sin lægelige autoritet til at manipulerer med mor Kaisa, og hun lader sig misbruge , måske fordi deres forhold altid har været spundet ind i S/M . Er det ikke lidt søgt at han er læge for sin egen kone? Og misbruger han ikke sin stilling på det groveste i kampen om forældreretten over børnene? 
Eller har hun måske en ubehandlet fødselsdepression ?og lader hun /Kisa sig misbruge? 

Vi syntes det er svært at gennemskue om lægefaderen er så utiltalende som han fremstilles gennem Kaisa s øjne.

Hvad vil Kamilla Hega Holst med sin historie ?
Hun får i hvert fald vist at dysfunktionelle familiestrukturer ikke kun behøver at finde sted i social klasse 5.
Vi takker for er velskrevet drama, næsten med psykologiske gys i hvert kapitel, og uden at plot spoile, må vi lige nævne at slutningen var ret overraskende for de fleste af os.

tir, 08/05/2018 - 17:55

DR romanklub onsdagsholdet på Fredericia Bibliotek :)

Bordet rundt var alle ret begejstrede for denne gribende roman, men det var ikke just hyggelæsning. Vi kunne ikke hitte ud af, hvem vi ville anbefale den til, men at alle læseklubber i hvert fald skulle gribe den.

Vi kom langt omkring, men kredsede selvfølgeligt meget omkring Kaisa, hvordan hun langsomt udfoldes som person, det der er overgået hende og det forhold hun og eksmanden havde.

Vi talte om Kaisa som mor, det svigt hun har med fra barndommen, og de svigt hun udsætter sine børn for. Børn der reagerer, på forældrenes svigt, på meget forskellige måder. Malte der stammer og fysisk forsvinder igen og igen. Datteren der forsvinder mentalt ind i bøgernes verden.

Og så talte vi meget om eksmanden og hans rolle. 

Der var stor enighed om, at bogen var spændende, og man blev ligesom drevet videre mens man fortvivledes både over og med Kaisa. Den var hurtigt læst, men bestemt ikke letlæst. Flere læste den to gange for at få det hele med, og den vinder endnu mere ved 2. gennemlæsning.

 

Spørgsmål vi meget gerne vil ha svar på/ro i sindet omkring:

Var Kaisa et offer for en psykopat eller var hun en aktiv spiller i et sygt magtspil, der udviklede sig?

Var det nødret eller nødværge, eller et nøje planlagt mord?

Flere var bange for at de sidste sider i bogen antyder, at Malte overtager faderens rolle. At han hænger fast i en rolle givet af faderen. Eller læser vi for meget ind i en meget sårbar situation?

 

 

AfErling Lykke
tor, 03/05/2018 - 11:09

Kære læsere

Lige et PS fra min side: Kamilla Hega Holst har sagt ja til at deltage i debatten og svare på spørgsmål. Så fyr løs med jeres kommentarer og spørgsmål

 

Erling Lykke

AfKarin Rask Kristiansen
tor, 03/05/2018 - 10:42

Bare en ganske kort kommentar her fra mig af. Jeg synes grundlæggende, at Kamilla Hega Holst er en spændende og anderledes forfatter, der laver ret skæve tekster, og jeg har samtidig indtryk af, at hun sætter sig selv og sit liv, og det hun består af meget på spil. Hun gør absolut ikke sin hovedpersoner pæne heller ikke Kaisa i "Rud" men alligevel opnår man en sympati for personen, når man får lov at komme tæt på, og oplevelsen af, hvem der er den stærkeste personlighed og person i det hele taget vendes virkelig på hovedet. Hvem lever de rigtige liv, og hvem gør ikke. Hun står ved den, hun er dybest set er mit indtryk og mit indtryk er også, at det gør hun både med hendes hovedpersoner i bøgerne, men også med sig selv i det virkelige liv. Det er kun gisninger og mine fornemmelser, men dem vælger jeg at stole på. Jeg kan stadig huske for nogle år siden på Bogmessen, da jeg oplevede hende på scenen i forbindelse med udgivelsen af hendes roman "på træk" - feminim i sit tøj - rød kjole (kort og med vidde fra taljen) og sorte halvlange støvler, håret halvlangt og udslået, men samtidig rå og maskulin i sit udtryk. Denne dobbelthed fascinerede mig da begge dele føltes autentisk for hende og mig, der oplevede og så og hørte hende........ 
I romanen "Rud" eksperimenterer hun yderligere med landkort og billeder/tegninger - blander forskellige kunstarter, men tilsammen skaber de indholdet "teksten" - ja teksten udvides .... Godt lavet!

AfErling Lykke
man, 30/04/2018 - 11:59

Kære læsere

Kom maj du søde milde. Og du milde, hvor har vi læst i denne sæson. Men nu er vi altså nået til sæsonens sidste nominerede roman til DR Romanprisen. I ved naturligvis, at der er tale om "Rud" af Kamilla Hega Holst. Jeg ser, med forventningens fryd i maven, frem til alle jeres indlæg om denne roman. Så fat pennen og lad os få en livlig debat om Kamillas bog.

Med varm forårshilsen

Jeres tovholder

Erling Lykke

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Brugernes anmeldelser

5 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
AfBirgit Borum
man, 21/05/2018 - 09:19

Ligesom Kaisa lige så langsomt blev fanget ind i Simons net,  så bliver vi langsomt også forført og fanget ind handlingens net.

Forsiden og designet af blodårer/svampevæksten/hjerter fører os ind i Simon  - lægens - fascination af blod.

Efter den sorte side - side 80 - sker der et skift hvem der er offer/ skurken .

I begyndelsen mente vi, at det var underligt, at Malthe forsvandt, men langsomt gik ideen op for os, og det blev tydeligt, hvad hensigten med hans forsvinden var.

Layouten- og bogen med billder, kort, Malthes noter og den sorte side er virkelig fascinerende, vi føler, vi så har overblikket - det virker autentisk.

AfConnie Mikkelsen
lør, 14/04/2018 - 09:38

Ærø læsekreds har allerede debateret maj måneds bog, og jeg bringer notater videre fra vores debat .
Vi håber det er okay at lægge indlæg ind , selvom debatten først starter i maj,og vi er klar over at det er Jesper Wung Sung der debateres i denne april måned. Der er bare så meget " run" på de bøger der er udvalgt, så rækkefølgen i vores læseklub , sikkert også i andres , bliver når bøgerne er der.

Der var kun få af os der havde kendskab til  Hega Holst, inden vi alle fik læst Rud.
Vi startede med en runde, hvor vi hver især havde mange positive tilkendegivelser om tempoet, og spændingen i bogen.
Vi havde ikke selv fundet på at låne bogen,så med læsekreds ideen får jo udvidet vores forfatter repertoire.
Plottet med geotracking er også originalt fundet på, det må Kamilla enten have researchet godt på, eller have kendskab til.

Flere af deltagerne havde set et program om bogen med forfatteren  på DR4, og fortalte at hun havde prøvet at lede efter sin søn i Asserbo plantage, men det kan hun måske komme ind på her, hvis hun er med til maj ? - til  oplysning for alle der ikke fik set programmet.

Genren er jo endnu en samtidsroman, om en dysfunktionel familie. 
Denne gang med meget suspense,gyser effekter,og psykologisk drive.
Dramaet foregår i den højere sociale klasse, en forskel fra de forrige bøger med samme tema,der har været debateret ( Uthaugs og Bensons )
Vi fandt det fascinerende at historien hele tiden har den noget ustabile Kaisa som hovedfortæller, hvad er sandt / usandt  / fortolkninger , hendes sårbarhed og usikkerhed, mærkelige selvværd må bunde i hendes psyke, og de psykologiske følger hun døjer med.
Og sikke en mand ham lægefaderen Simon er, - eller fremstilles som, nærmest en psykopat, eller i hvert fald alt for dominerende.
Børnene og deres opvækstvilkår havde vi også en snak om, og det er tydeligt at lillesøster Mira  søger tilflugt i bøgerne,hun beskrives som meget lille og tynd, er hun ved at udvikle en spiseforstyrelse ?
medens den noget mærkelige storebror Malthe, har svært ved at leve op til deres styrende far, og derfor vælger sin egen vej. - det er ret klamt det der foregår i annekset.
Den “ perfekte” verden faderen Simon foregiver at kunne give sine børn, holder jo heller ikke i virkelighedens verden .
Han misbruger sin lægelige autoritet til at manipulerer med mor Kaisa, og hun lader sig misbruge , måske fordi deres forhold altid har været spundet ind i S/M . Er det ikke lidt søgt at han er læge for sin egen kone? Og misbruger han ikke sin stilling på det groveste i kampen om forældreretten over børnene? 
Eller har hun måske en ubehandlet fødselsdepression ?og lader hun /Kisa sig misbruge? 

Vi syntes det er svært at gennemskue om lægefaderen er så utiltalende som han fremstilles gennem Kaisa s øjne.

Hvad vil Kamilla Hega Holst med sin historie ?
Hun får i hvert fald vist at dysfunktionelle familiestrukturer ikke kun behøver at finde sted i social klasse 5.
Vi takker for er velskrevet drama, næsten med psykologiske gys i hvert kapitel, og uden at plot spoile, må vi lige nævne at slutningen var ret overraskende for de fleste af os.

AfErling Lykke
tir, 08/05/2018 - 10:03

Som svar til af Connie

Hej Connie

Jeg vil lige gøre opmærksom på, at du har placeret dit indlæg under brugernes anmeldelser og ikke i debatten om bogen. Kan jeg få dig til at flytte det op på den rigtige plads?

Venlig hilsen

ERling Lykke

AfConnie Mikkelsen
tir, 08/05/2018 - 20:31

Som svar til af erlinglykke

Okay ,beklager at mit indlæg er havnet som en analyse ????, men jeg er ikke gode venner med jeres nye opsætning ...

Håber jeg har fået placeret vores indlæg korrekt ??

AfConnie Mikkelsen
tir, 08/05/2018 - 20:31

Som svar til af erlinglykke

Okay ,beklager at mit indlæg er havnet som en analyse ????, men jeg er ikke gode venner med jeres nye opsætning ...

Håber jeg har fået placeret vores indlæg korrekt ??