Kamilla Hega Holst - Rud

Forstødt organisk materiale er det gennemgående tema i Kamilla Hega Holsts intense thriller om en skilsmissefamilies sommerferiemareridt

Kamilla Hega Holsts 'Rud' er et åbent kødsår af en thriller, der fra begyndelsen mest af alt ligner et psykologisk drama om en brutal skilsmisse: Den kvindelige jeg-fortæller, Kaisa, har, efter at have forladt sin mand, Simon, mistet samværet med deres to børn, Mira og Malte, som har fast bopæl hos deres far. I korte dryp får læseren viden om, at Simon har haft rejst en samværssag og har vundet den med begrundelse i Kaisas selvskadende adfærd og gentagne indlæggelser. Romanen begynder to år efter skilsmissen på den næstsidste dag af Kaisas sommerferie med børnene, som de har tilbragt i Kaisas sommerhus i Asserbo. På cykelturen tilbage til sommerhuset fra stranden drejer Malte pludseligt af og tager vinkende en anden vej, og stemningen intensiveres i de følgende timer, mens Kaisa venter på, at Malte skal dukke op igen ved sommerhuset. Den nervøse venten når sit klimaks, da Kaisa efter mørkets frembrud bryder ind på Maltes værelse i annekset og finder en række mystiske spor, som Malte har efterladt forud for sin tilsyneladende planlagte forsvinden. Herefter fortsætter romanen som en thriller af høj intensitet, og Kaisa falder udmattet og beruset af rødvin i søvn på Maltes seng, hvor Simon finder hende næste formiddag. Sammen forsøger de at tolke sporene, og jagten på Malte sætter ind.

Naturen og det organiske

Naturen har en central plads i 'Rud', og Kamilla Hega Holst beskriver den klart og nært i en prosa præget af enkelthed: ”Et egern løber op ad træstammen. Træet er højere end de andre træer, står midt på grunden med sine knoldede rødder. Griber ind i lyngen. Jeg har ikke styr på de forskellige træsorter og plantearter, men elsker mangfoldigheden på grunden. Træerne hælder efter stormen”. Fortællerens sansende blik har særlig fin fornemmelse for detaljen, uhyggen og forfaldet: ”Der sidder døde myg på indersiden af ruden i annekset. Jeg står et stykke derfra, ser efter tegn på, om Malte er derinde. Græsset kilder under mine fødder. Det er svedet af. Er gult og tørt. Jorden er gennemvarm; lugter lidt af råd”. Med få effekter får fortælleren fremmanet en makaber stemning, og der kredses om det abjekte – om det, som hverken er subjekt eller objekt, men efterladt organisk materiale, der som det fremmede tredje kan vække afsky og væmmelse, men også fascination. Malte har om morgenen klippet sit lange hår af, og hårene ligger som fine tråde overalt på grunden. Han bider sine negle ned til kødet og samler negleresterne sammen, ligesom han også samler benene sammen fra de kyllinger, de spiser om aftenen, og gemmer dem i annekset. Eller, som her i den ultimative forstødelse: ”Malte kom ud af mig med benene først. Med navlestrengen om halsen. Ellers lignede han og Mira hinanden, det øjeblik de blev født. To klumper kød, der efter lidt tid trak vejret”. Fortælleren har en forøget sensitivitet over for det, der forlader kroppen, men også over for det, der trænger ind i den. Kaisas spisevægringer har været et redskab i kampen mod lægen Simons kontrollerende og sygeligt jaloux adfærd og hans insisteren på at tolke hendes menstruationer som aborter.

Bogens visuelle udtryk

Også bogens visuelle udtryk sætter det organiske i fokus. Forsideillustrationen vækker mindelser om vævsmateriale eller organisk materiale, der forgrener sig og fletter sig sammen. Som helhed har bogen et unikt visuelt udtryk. De spor, Malte efterlader i annekset er gengivet i bogen som mystiske og smukke illustrationer: En kæmpe, dyster kollage med billeder af træer og organer, som er klippet sammen med tekst, landkort og tabeller og overtegnet med kulørte tuschlinjer. Kollagen gengives i et koloreret indstik, der kan foldes ud, og senere følger flere billeder med detaljer fra kollagen, bl.a. et kort over plantagen med Maltes markeringer, der bliver udgangspunktet for Simon og Kaisas detektiviske jagt på sønnen.

Den rette linjes filosofi

Romanen har også et filosofisk spor, og Maltes interesse for det filosofiske anspores af bøger, han har arvet fra sin mormor, og kommer tydeligt til udtryk i de sms-er han sender sin mor: ”Har linjer ender? Hvor er man, når man drømmer? Må man slå ihjel i leg?” Især er linjen et centralt tema, på illustrationerne i form af tuschstreger. ”Der er ikke punkter … der er kun linjer” har Malte skrevet på bagsiden af kollagen med reference til Deleuze og Guattaris 'Tusind plateauer', der tænker i linjer og netværk frem for punkter og substanser, og som opfordrer læseren til at følge linjens bevægelse frem for at søge tingenes kerne og årsag. I Maltes udlægning bliver dette til en sammenvoksning af den klare, rette linje, en arv fra faderen af landkort og koordinater, og det organisk forgrenede, en arv fra moderen af kroppens efterladenskaber af blod, urin, fostre osv. Romanens titel, 'Rud', stammer fra et notat, Malte har gjort på en af illustrationerne, og som Kaisa tolker som rod stavet forkert. Med dette ord får Maltes særprægede fortolkning af sammenvoksningen af linjen og det organiske et navn, som ikke findes uden for Maltes horisont.

Hega Holst på det litterære Danmarkskort

I de seneste år har flere danske forfattere taget forældreskabets velsignelser og forbandelser til kærlig behandling i deres værker. I 2015 udgav Rolf Sparre Johansen digtsamlingen 'Søvn'. Samme år udkom Hanne Højgaard Viemoses roman 'Mado'. Og i Maja Lucas’ roman 'Mor'. 'En historie om blodet' fra 2016 skildres de tabubelagte følelser, der er forbundet med at få et barn. Ligeledes er kroppen udnævnt som et central tema for dansk litteratur i det nye årtusinde, og forfattere som Bjørn Rasmussen, Asta Olivia Nordenhof og Olga Ravn er ofte nævnte eksempler på forfattere, der arbejder med kroppen som tema. Hos Hega Holst trækkes temaerne i 'Rud' dog i deres helt egen retning, når de slippes løs i en thriller-kontekst. Stilistisk er Kamilla Hega-Holst for sin knappe og præcise prosa blevet sammenlignet med Helle Helle og den minimalistiske prosa.

Kamilla Hega Holst er en forfatter, der ikke viger tilbage for ubekvemme emner, og kroppen og dens processer er en central tematik i forfatterskabet. Hendes forrige roman 'På træk' fra 2015 er en destruktionsfortælling om en kvindes møde med sexturismens hovedstad Pattaya. Ligesom 'Rud' har 'På træk' en kvindelig hovedperson, der efter en skilsmisse kæmper med relationen til sine børn. Overalt i Hega Holsts forfatterskab møder læseren mennesker, der afviger fra normen eller har et anderledes begær. I romanen 'Sort' fra 2012 fedes en svært overvægtig kvinde, Sanne Jensen, op af sin kæreste. Under arbejdet med romanen skrev Hega Holst 12 fiktive læserbreve under navnet Sanne Jensen, som blev trykt i Dagbladet Information. Hega Holst debuterede som børnebogsforfatter i 2003 med 'Den sovende danserinde' og udgav sin første voksenroman 'En kærlighedshistorie' i 2010.

Kilder, links og centrale værker