Anmeldelse
Sommertorden af Erich Loest
- Log ind for at skrive kommentarer
Østtyskland efter krigen. Kammerat Stalin er netop død – og hvilke vinde kommer nu til at blæse fra Moskva? Prisen bliver høj for dem, der tror, at statens jerngreb så vil løsnes!
En sympatisk lille familie kommer i centrum af en række dramatiske begivenheder og deres liv vendes fuldstændigt op og ned; de kommer til at betale en høj pris for det, de mener, er rigtigt.
Året er 1953 i Bitterfeld, en mindre by mellem Berlin og Leipzig. De gamle nazister er ude i kulden og de gamle kommunister sidder på magten og bogstaveligt talt også på flæsket, så det ligesom så meget andet er en mangelvare for alle andre.
De såkaldt almindelige mennesker deltager endnu engang i øvelsen sindelagsskifte - fra Weimarrepublikken over Hitlers tusindårsrige til en benhård kommunisme – og det eneste, de virkelig ønsker, er et almindeligt og godt liv uden statens massive overvågning og propaganda.
Bogens første del er som et kor af stemmer; mange forskellige personers reaktioner og tanker, småsnak - næsten en bevidsthedsstrøm. Det kan virke både langt og noget forvirrende med navne og begivenheder, der ikke er selvfølgelige for læseren, men efterhånden samler det hele sig til en baggrund for historiens velfortalte og dramatiske højdepunkt: En spontan arbejderopstand, der lynhurtigt breder sig og helt og aldeles overrumpler styret.
Én junidag fik begejstringen over forandringer og frihed lov at vare, så fungerede statsapparatet igen, godt hjulpet af de sovjetiske venner.
Det romanen egentlig handler om er menneskers reaktioner på undertrykkelse; det drejer sig om medløberi og opportunisme, om magt og afmagt – men også om civilcourage og styrke. Og det er en bog, som ud fra forfatterens egne oplevelser, fortæller om den konstante angst og mistro der prægede tilværelsen i DDR, om følelsen af DDR som ét stort fængsel - også blandt de privilegerede i Partiet og i Stasi - folk, som kun var ét fejltrin fra at miste alt.
Det er ikke den store, litterære roman om DDR, men romanen er god at læse for sin indlevelse i både de grå hverdage og i en enkelt skelsættende begivenhed - fuld af detaljer, som indimellem godt kan give læseren en myrekrybende fornemmelse af livet i DDR.
Oversat af Mikael Witte. Husets Forlag, 2007. 361 sider.
Brugernes anmeldelser