Solsorten

Sidste bind i trilogien om Poul Helweg og samtalestedet "Ærligt nærvær", men helt ærligt Lars Kjædegaard, hvad er der egentligt i vejen med tibindsværker?

Åh nej, så er det sket! Jeg har læst den sidste linje i den sidste bog om Poul Helweg og "Ærligt nærvær".

Det har været en udsøgt fornøjelse at følge Helsingørs svar på George Clooney give sin ærlige mening om store og små problemer i de tre bind: "Montebello", "Thelma" og nu i "Solsorten". Men nu er det altså slut.

Da vi forlod Poul i andet bind af trilogien, havde han lige fundet ud af, at han ventede barn med den unge smukke og rige Thelma. Det gør han stadig i begyndelsen af "Solsorten", men det går ikke så godt for parret. Thelma er skuffet over Poul og hans i hendes øjne middelmådige liv. Thelma er vant til at være omgivet af skønhed og til at blive forkælet og feteret.

Men Poul er jo bare som han er, og sådan er han over for alle. Han skelner ikke mellem høj og lav, rig og fattig. Alle kan komme og snakke med ham.

Således kommer der i denne bog repræsentanter for alle samfundslag: den unge, enlige mor, der har problemer med hashmisbrug, det midaldrende ægtepar, der har problemer med sexlivet, og så kommer der også en lang række ministre på besøg i Ærligt nærvær.

Landets sundhedsminister har nemlig til en kommunal konference om "Åbenhed, ærlighed og ordentlighed" i socialforvaltningen mødt Poul Helweg, og sundhedsministeren er blevet så begejstret for Poul, at han har fortalt sin statsminister om ham og hans ærlighed. Og Poul bliver nærmest en privat guru for statsministeren.

Det er meget underholdende læsning, især da statsministeren bestemmer sig for at bruge Pouls taktik og simpelthen svare ærligt på alle spørgsmål.

Dele af pressen betegner statsministeren som gal, og da han ved en officielt besøg af en diktatorisk general fra en afrikansk stat, fortæller generalen, at det er slut med bistand fra Danmark, så længe generalen er ved magten, ja så bliver det direkte livsfarligt for statsministeren at være så ærlig.

Serien om Poul Helweg har været en befriende ny læseoplevelse; romanerne er samfundskritiske, samtidig med de er bevægende, underholdende og vedkommende.

Jeg ville ønske, jeg stadig havde dem til gode!

2 Feet Entertainment, 2007. 301 sider.