Med kup og kaffelikør

Herligt underholdende, humoristisk svensk gavtyveroman. Historien lugter af både Olsen-banden og ’Det grå guld’, og så må man bare overgive sig.

De fem venner, Märtha, Bertil (Spaden), Oscar (Geniet), Anna-Greta og Stina, er alle efterhånden kommet godt op i årene. De har mødt hinanden gennem kirkekoret og besluttede allerede der, at de ville bo sammen, når de blev gamle nok til at komme på plejehjem. De bor nu alle på det private plejehjem Diamanten, men ingenting er, som de havde drømt om. Plejehjemmet er blevet en forretning, så der bliver sparet alle vegne, både på maden, underholdningen og den daglige motion, og oven i købet pacificeres de gamle med piller.

Märtha beslutter at gøre noget ved sagen. Forholdene er åbenbart bedre i landets fængsler, så planen er, at de skal begå nogle forbrydelser og derefter overgive sig til politiet. Med en stjålet nøgle skaffer hun sig adgang til plejehjemmets fitnessrum (ellers kun beregnet for personalet), og de fem går nu i skarp træning. Efter nogle måneder er de klar og indlogerer sig på et luksushotel midt i Stockholm, hvor planen er, at de skal røve hotellets bankboks. Kuppet lykkes så nogenlunde, og nu kaster de fem sig over næste opgave: At røve nogle malerier fra Kunstmuseet og forlange løsesum for billederne. Mere skal ikke røbes her.

Dette er slet og ret en af de rigtig gode læseoplevelser. Historien er vidunderlig, godt skruet sammen med nye og overraskende drejninger og vinkler, og forfatteren har i den grad skildret nogle hovedpersoner, som man ikke kan undgå at komme til at holde af. Langt hen ad vejen er romanen naturligvis skæg og ballade, og til tider savner historien lidt kant, men ind imellem fornemmer man forfatterens forargelse over den måde, vi behandler vores gamle på, og det giver naturligvis historien en ekstra dimension. Livet er ikke slut, når man nærmer sig de 80, for selvom man er blevet gammel, har man behov og følelser, og man vil underholdes og have respekt. Det er da i bund og grund livsbekræftende at få dette skildret så fornemt.

Sprogligt er bogen meget direkte og let at gå til, men alligevel formår forfatteren at tegne et knivskarpt billede af sine personer – især af de fem gamle naturligvis, og på trods af bogens lettilgængelighed og humorens form formår forfatteren som nævnt oven i købet at få beskrevet adskillige skævheder og tendenser i dagens samfund og folks måde at leve på. Så selvom bogens titel er lidt underlig, er det ganske enkelt fabelagtig god læsning.