Med fusk i fejemøget

Den vidunderlige historie om Rollatorbanden er nu blevet til en trilogi, og løjerne med de elskelige pensionister fortsætter ufortrødent. Skæg og ballade med et tvist af samfundssatire og samfundskritik.

Forfatteren er mest kendt for sine historiske romaner og sin ”almindelige” krimiserie, men med historierne om de fem forbryderiske pensionister lægger hun sig i stil op af andre svenske humorister som Frederik Backman og Jonas Jonasson, og en masse film lige fra 'Det grå guld', 'Støvsugerbanden' og naturligvis også 'Olsen-banden' og svenske 'Jønsson-ligaen'.

Hendes bøger er på en gang ustyrligt morsomme og underholdende, men samtidig er det også tydeligt at mærke, at forfatteren er fortørnet over samfundets måde at behandle de ældre på, og i dette bind noget så aktuelt som rige, der snyder og bedrager for at blive endnu rigere. Var det nogen, der nævnte udbytteskat?

De fem venner, Märtha, Bertil (Spaden), Oscar (Geniet), Anna-Greta og Stina, som nu bor i en gammel villa på Djursholm, har stadig brug for mange penge til deres fond til gavn for ældre, syge, kultur og andre velgørende formål.

Efter endnu et vellykket bankkup, som indbringer en del millioner skulle man tro, at de nu skulle kunne klare sig et stykke tid, men Märthas store drøm er at indrette et sted, hvor pensionister kan bo og have det godt i deres sidste år, og sådan et sted koster mange penge, faktisk milliarder.

Pensionistbanden beslutter sig for at gå efter de store fisk: De milliardærer, der lever i sus og dus i skattely i Sydfrankrig, og som i forvejen snyder og bedrager, hvor de kan slippe afsted med det. De fem tager til Saint-Tropez, men i disse kredse må pensionisterne trække på alle deres erfaringer for at overleve, og i baggrunden lurer det svenske politi.

Ingelman-Sundberg har igen leveret en vildt underholdende og morsom roman, som alene kan læses for underholdningen skyld, men tag endelig ikke fejl. Også i denne roman sætter forfatteren desuden fokus på nogle fejl og mangler ved det moderne samfund, og hendes forargelse og indignation over bl.a. den måde, vi behandler de gamle på, er tydelig og markant. I denne roman leverer hun desuden også et skarpt og lidet flatterende syn på bank- og finansverdenen. Rigtig fin underholdning med noget på hjerte.