Med rov i rollatoren

Rollatorbanden fra ’Med kup og kaffelikør’ er tilbage for fuld musik. Den samfundssatiriske røverhistorie er helt vidunderligt morsom og fuldt på højde med etteren.

Forfatteren er mest kendt for sine historiske romaner, men med historierne om de fem forbryderiske pensionister lægger hun sig op ad andre svenske humorister som Frederik Backman og Jonas Jonasson. Selvom forfatteren er svensk, kender hun tydeligvis sin Olsen-banden. Hendes bøger er på en gang ustyrligt morsomme og underholdende, men samtidig er det også tydeligt at mærke, at forfatteren er fortørnet over samfundets måde at behandle de ældre på. Det giver løjerne en vedkommende, ekstra dimension.

De fem venner Märtha, Bertil (Spaden), Oscar (Geniet), Anna-Greta og Stina er efter deres vellykkede kup mod Nationalmuseet (i første bind) flygtet til Las Vegas, hvor de planlægger et kup mod kasinoet. Deres stjålne millioner skal mangedobles, så der er penge nok på deres fond til gavn for ældre og syge. Kuppet mod kasinoet går efter planen, men tilbage i Sverige begynder problemerne. Pengene forsvinder på mystisk vis fra deres konto, og det viser sig, at naboerne i deres nyanskaffede villa er en lokal rockerbande. Det hele er lidt kompliceret, men det forhindrer ikke de gamle i først at røve en bank og siden stjæle en hel del guld fra Statens Historiske Museum.
Men både politiet og rockerne er ved at komme lige lovlig tæt på at opdage sandheden om de tilsyneladende så uskyldige fem gamle mennesker.

Dette er slet og ret en af de rigtig gode læseoplevelser. Historien er vidunderlig, godt skruet sammen med nye og overraskende drejninger og vinkler, og forfatteren har i den grad skildret nogle hovedpersoner, som man ikke kan undgå at komme til at holde af. Langt hen ad vejen er romanen naturligvis skæg og ballade, og til tider savner historien lidt kant, og alle løjerne bliver måske en tand for udspekulerede, men underholdende er det sørme. Sprogligt er bogen meget direkte og let at gå til, men alligevel formår forfatteren at tegne et knivskarpt billede af sine personer – især af de fem gamle naturligvis. På trods af bogens lettilgængelighed og humorens form formår forfatteren at få beskrevet adskillige skævheder og tendenser i dagens samfund og folks måde at leve på.