Lone Star er en selvbiografisk skildring, der handler om en fraværende far og om at søge sine slægtsmæssige rødder.
Mathilde Walter Clarks roman 'Lone Star' er en selvbiografisk roman i to dele om. Den handler om den dansk-amerikanske forfatter Mathildes forhold eller mangel på samme til sin amerikanske far. I første del, 'Lone Star – Erindringsbog', skildres Mathildes barndom og især kontakten med den fjerne far på den anden side af Atlanten. Erindringerne om faderen begrænser sig til nogle korte møder på københavnske caféer, indtil Mathilde en dag er blevet i stand til at forstå engelsk og får lov at rejse alene over Atlanten for at besøge faderen og hans nye kone og deres fire fælles børn. Her møder hun en helt anden verden bestående af et eventyrligt stort hus med nogle voldsomme og overraskende husregler, blandt andet er den nye kones filosofi om opdragelse, at børn bedst lærer at svømme ved at blive smidt i vandet, hvor de ikke kan bunde. De børn, der duer til noget, finder selv ud af at svømme.
Mathilde tilbringer de følgende somre hos faren og hans familie, indtil invitationerne på et tidspunkt i hendes teenageår hører op. I romanens anden del, 'Lone Star – Rejsebog', skildres den voksne Mathildes tur til og ophold i USA, hvor hun skal tilbringe nogle uger først alene og derefter nogle uger i selskab med sin far. Mødet med faderen er arrangeret i hemmelighed, efter Mathilde og faderen i nogle år har haft yderst spartansk kontakt, fordi faderens kone ikke længere bryder sig om, at de ses. Mathilde har besluttet sig for at skrive en bog om faderen og den amerikanske slægt, og rejsebogen forgrener sig som et slægtstræ af korte portrætter og skæbnefortællinger. Blandt andet om farmoren Gussie, der var en blændende historiefortæller, og som rejste en formue på at sælge småkager. Og om Cecil, der en dag trådte på speederen og kørte sin kone, Aunt E, ihjel. Men overalt ruger den evige længsel efter en nærværende og deltagende far, og sorgen over, at ingen af disse skæbner og fortællinger kan bringe ham nærmere.
Tell don’t show
'Lone Star' er ikke en skarpt skåret minimalistisk roman, der starter in medias res, eller en plotdrevet spændingsroman i hastigt fortælletempo. Romanen udnytter selvbiografiens mulighed for at lade fortælleren dvæle ved følelser og uddybe erkendelser. Det sceniske er i store dele af romanen trukket i baggrunden for at give plads til refleksioner og beskrivelser:
”Den fraværende far. The distant father. I min fars tilfælde er udtrykket mere præcist på engelsk. Han er ikke kun en fraværende far som i ikke til stede, men også i betydningen af at være på lang afstand. Som at kigge gennem en omvendt kikkert og måske få øje på en skikkelse i det fjerne. En lillebitte figur med hovedet skildpaddeagtigt fremskudt og den ene hånd stukket ned i en raslende lomme. Rar, velmenende og komplet verdensfjern".
Bogen bærer præg af at være en undersøgelse, drevet frem af forfatterens ubesvarede spørgsmål, sorg og længsel.
Texas Lone Star
Et af de ubesvarede spørgsmål, der driver forfatteren til at foretage slægtsundersøgelserne, er nysgerrigheden på rødderne i faderens hjemby, St. Louis, Texas. Forfatteren er optaget af at undersøge, hvordan fortællingerne om slægten og om den særlige texanske mentalitet afspejler sig i en efterkommer, der er opvokset i Europa, eller i ”one of those countries”, som Bubbas enke udtrykker det. Bubbas enke er den af de slægtsrelationer, Mathilde møder, som kommer tættest på hendes forestillinger om en rigtig texaner med sin lille, tætte figur, foragt for de kødforsagende og begejstring for Fox News, George Bush og Sarah Palin.
Den kulturelle splittelse og den kulturelle søgning, der følger med den flerkulturelle baggrund, hvor den ene kultur har stået som fjern og uopnåelig, og måske, måske ikke er indlejret i efterkommeren Mathilde, driver hende til at læse bøger om Texas og texansk historie. Men uanset hvor meget af historien, der gennemtygges og genfortælliges, og hvor mange fjerne slægtninge, der besøges, er svaret givet på forånd med titlen. Forfatteren er en Lone Star, ligesom den klassiske Lone Star cowboy.
Den onde stedmor
Et af bogens skarpeste og mest levende portrætter er af faderens nye kone, der omtales ”min fars kone”, og hvis hollandske accent charmerende demonstreres med brugen af et dansk ø: ”They cøme and they park all øver the street”, siger hun om en belgisk kirkegård: ”To visit dead people! And they bring flowers too". Faderens nye kone lever på mange måder op til forestillingen om den onde stedmor, hvis ukuelige vilje og vanvittige regler styrer og dæmoniserer en dysfunktionel familie, og som forstyrrer og umuliggør kontakten mellem Mathilde og hendes far. Under en rejse kommer hun til at impulskøbe et hus i Belgien. Den eneste, hun kender i Belgien, er en søster, som hun, efter hun flytter ind i huset, bliver uvenner med og mister al kontakt med. Om huskøbet siger hun, at reglerne for tilbagelevering var kommet bag på hende. ”They wouldn’t let me return it… Your father was furious". Faderens kone kaster en skygge hen over forholdet mellem Mathilde og hendes far. Hun lurer hele tiden i baggrunden som et spørgsmål, der ikke kan stilles mellem far og datter.
Mathilde Walther Clark på det litterære Danmarkskort
Mathilde Walter Clark debuterede i 2004 med romanen 'Thorsten Madsens ego', som er en satirisk kritik af reklamebranchen og af livet på et reklamebureau. Hendes forfatterskab er præget af filosofien, blandt andet er inspirationen til romanen 'Priapus' (2010) hentet hos Søren Kirkegaard, ligesom også det mytiske fortællinger 'Tingenes uorden' (2005) og 'Grumme historier' (2011) er filosofisk prægede. Mellem udgivelserne er Mathilde Walter Clark en aktiv debattør og klummeskribent. Hun arbejder også sideløbende på forskellige kunstneriske projekter, blandt andet kampagnen ”Mæcen søges” fra 2005, hvor forfatteres trængte økonomiske kår angribes fra en humoristisk vinkel.
Med 'Lone Star' bevæger Mathilde Walter Clark sig over i den selvbiografiske genre og tager fat om et tema, der har præget masser af mandlige forfatterskaber: den problematiske far-relation. På dansk kan som eksempler nævnes Kim Leines 'Kalak', Jens Blendstrups 'Gud taler ud' og 'Fader vor' af Morten Sabroe. Men også blandt kvindelige forfattere er der tematiske paralleller, blandt andet i Eva Tinds 'Han', hvor en kvinde rejser til Nordkorea for at finde sin rødder, og i Leonora Christina Skovs 'Den, der lever stille', der i selvbiografisk form fremstiller en problematisk relation til begge forældre.
Kommentarer