Lone Star af Mathilde Walter Clark

Lone Star er rasende flot skrevet, og ikke mindst første del svømmer over med poetiske beskrivelser af det lille barns mange følelser.

Mathilde Walter Clark er vokset op som enebarn med sin mor, men pludselig opdager hun, at hun har en større familie i USA. Mathildes far er John Walter Clark, en berømt amerikansk atomfysiker, der under et ophold på Niels Bohr Instituttet for næsten 50 år siden traf Mathildes mor, og det kom der en forfatter ud af. Hun er født i USA, men forholdet holdt ikke, og knap et år gammel vendte moderen hjem med den lille pige i den ene hånd ”og det, der kunne være i en håndtaske” i den anden.

Siden har Mathilde haft kontakt med sin far gennem årlige Københavnerbesøg, og under et af disse – da hun var otte-ni år – opdagede hun, der meget mod sin vilje var enebarn, at faren havde fire andre børn. Hun opsøger den nye familie og bor hos dem mange somre.

Bogen, som hun betegner som en roman, falder i to dele. Den første handler om hendes forhold til faren og de nye søskende og ikke mindst den mildt sagt excentriske stedmor. I anden del er hun voksen og opsøger sammen med faren den øvrige familie og prøver at gøre slægtens historie til sin egen.

Erindringerne er rasende flot skrevet, og ikke mindst den første del svømmer over af poetiske beskrivelser af det lille barns mange følelser. Romanen kan absolut anbefales, og jeg spår, det bliver Mathilde Walter Clarks meget fortjente gennembrud. Skulle jeg sammenligne med en anden (halv)dansk forfatter, må det være Maren Uthaug.