Anmeldelse
Litterære fortællinger om idræt i Norden Redigeret af Vicki Bjerre og Susan J. Bandy
- Log ind for at skrive kommentarer
Herlig og vellykket antologi om sport og sportens udøvere i nordisk litteratur.
Gennem ti temaopdelte kapitler præsenterer forskerne Vicki Bjerre og Susan J. Bandy den nordiske litteratur med idræt, sport og kropskultur som et mere eller mindre bærende element.
’Litterære fortællinger om idræt i Norden’ indeholder diverse tekster og uddrag fra så langt tilbage som de islandske sagaer og frem til i dag. Fælles er naturligvis idrætsmotivet.
Desuden er det forfriskende at se så varieret idræt og forskellige sportsgrene er repræsenteret. Det er ikke kun fodbolden, som ganske vist har sit eget kapitel, der er beskrevet. Skisporten og svømmesporten er også med akkurat som bodybuilding, der her forståeligt nok er medtaget under kropskultur.
Mange danske forfattere er medtaget i antologien, der overordnet forsøger at sætte fokus på idræt og sport i Norden og vise den fascination og dyrkelse af specielt sportens helte, der er kendetegnede for den nordiske litteratur om emnet. Derfor undrer det heller ikke at forfatteren Jørgen Leth poetisk beskriver det enestående og smukke i idrætsmennesket.
For alle såvel aktive som passive sportsinteresserede er antologien oplagt, et velfortalt og overbliksgivende indtryk af idræt og sport i nordisk litteratur. Netop antologiens tematiske opbygning giver et fint og overskueligt indblik i idrætslitteraturen set gennem skandinaviske fortælleres øjne. Antologien rummer desuden en længere litteraturliste med forslag til videre læsning – her er meget og godt læsestof at hente.
Brugernes anmeldelser