Bog
Kærlighedskrigeren
Af
(
2008
)
Bevægende, vedkommende og uhyre velskrevet roman om mænd, masker, krig og kærlighed.
Bevægende, vedkommende og uhyre velskrevet roman om mænd, masker, krig og kærlighed.
Anmeldelse
Kærlighedskrigeren af Morten Sabroe
- Log ind for at skrive kommentarer
Bevægende, vedkommende og uhyre velskrevet roman om mænd, masker, krig og kærlighed.
Kærlighedskrigeren" er en selvstændig fortsættelse af "Du som er i himlen" - og den er suveræn.
Endnu engang rejser Morten Sabroe til USA for at skrive en bog og vender hjem med en anden. Denne gang tager han af sted for at skrive en roman om en ung dansk mand, Kevin Kammer, der efter 11. 9. 2001 meldte sig til den amerikanske hær. "Kærlighedskrigeren" er ikke en roman om Kevin, og så alligevel..
Bogen er ligesom "Du som er i himlen" en fantastisk blanding af fiktion, selvbiografi, refleksion og dagbogsoptegnelser.
Den handler om Morten Sabroe. Om alle de tanker han gjorde sig lige inden og lige efter udgivelsen af bogen om moderen: Blotlæggelsen af den årelange konflikt med moderen, blotlæggelsen af moderen og af sig selv og sin sorg.
Og den handler om drengen, Morten, der blev til pinball-wizard. En dreng, der siden sin barndom har stået inde i en cirkel af svigt. Han har selv forskanset sig der. Han står der med sit sværd, og hver gang nogen kommer for tæt på ham, skærer han sig fri. Det er bedre at svigte end at blive svigtet. Det er bedre at være forberedt.
Men den handler også om alle de soldater, både amerikanske og danske, der udkæmper krige langt fra vores andres bevidsthed. Om hvorfor de vælger at gå i krig, om omverdenens syn på dem, og om det overhovedet er muligt at leve et almindeligt liv bagefter, om der overhovedet er et bagefter.
I USA møder forfatteren Kevin og hans familie, men han opsøger også en kvinde, han mødte 18 år tidligere. En kvinde, der engang skrev en bog om at kæmpe for kærligheden, men som endte med at brænde bogen. Og så tager forfatteren et større opgør med sig selv, sine selvbilleder og sine dæmoner.
"Kærlighedskrigeren" en bevægende, vedkommende og uhyre velskrevet roman, fuld af interessante og kloge betragtninger om krigen i Irak, om Afghanistan, om soldater, om svigt, om kærlighed og tilgivelse. Men også en roman om at turde kaste masken og se sig selv i øjnene!
Politiken, 2008. 222 sider.
Brugernes anmeldelser