Bog

Det 13. spil

Af (
2010
)

Anmeldelse

Det 13. spil af Morten Sabroe

20 maj.10

Tag med på en dæmonisk og mørk rejse gennem sindets yderste afkroge, i Morten Sabroes nyeste spændingsroman ”Det 13. spil”.

Vi møder første gang den 42-årige Arthur Hellman i en fjern Cambodiansk afkrog. Her lever han et dystert og grotesk liv en mere eller mindre forvirret sindstilstand.

Snart bringes vi dog tilbage til Arthurs tidligere liv i Danmark, og nu begynder forklaringen på, hvorfor vores hovedperson har valgt at gemme sig et sted i det fjerneste Sydøstasien.

Arthur Hellmans overklasseliv er ved at krakelere. Firmaet er ved at gå fallit, konen Charlotte lever sit eget liv, hvor karrieren kommer i første række, og forholdet til teenagedatteren Sofia er helt forkvaklet. Da Arthur finder en pung, trækkes han ind i et mystisk, dæmonisk spil på liv og død, hvori det viser sig at hans datter har hovedrollen. Det 13. spil er i gang!

Journalist og forfatter Morten Sabroe beskrives som oftest, som fandenivoldsk og utilpasset. I sine skønlitterære værker bruger han også ofte løs af sig selv og sit eget liv.

I 2007 vakte han stor opmærksomhed med den selvbiografiske roman ’Du som er i himlen’, som tager udgangspunkt i Morten Sabroes eget liv.

’Det 13. spil’ er en både fandenivoldsk og utilpasset roman, hvor man som læser konstant er i tvivl om hovedpersonens sindstilstand, om hvad der er virkelighed og fantasi, hvad der er op og ned.

Læs bogen hvis du ønsker at komme på en rejse ud i sindets dæmoniske udkantshjørner – der er garanteret spænding og uhygge når Morten Sabroe lukker op for ’Det 13. spil’.

Bogdetaljer

Forlag
Politiken
Faustnummer
28209665
Graphic
Poul Lange
ISBN
9788756787222
Antal sider
338

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind for at skrive kommentarer