Dengang vi var os

De sidste 60 års danmarkshistorie fortalt fra et arbejderkvarter på Østerbro. Forfatterens store bedrift ligger i romanens skifte fra hyggelig folkekomedie til socialrealisme.

René Jacobsen debuterer med denne ambitiøse kollektivroman, og sjældent har jeg set en så vellykket debut. Historien har mange referencer, lige fra velkendte tv-serier som ”Huset på Christianshavn” og ”Krøniken”, men egentlig også til etablerede forfatterskaber som Morten Ramsland, Benn Q Holm og Morten Pape. Alligevel er det lykkedes forfatteren at skabe sin helt egen fortælling. Historien, tidsbillederne og personerne overrumpler i den grad læseren, og det er i det hele taget en historie, der er svær at ryste af sig. Ikke mindst stemningsskiftet fra hyggelig folkekomedie til socialrealistisk kamp for at få det bedste ud af tilværelsen og finde en mening i hamsterhjulet og den daglige trummerum.

Romanen begynder i 1956, og selvom det måske nok mest er ægteparret Niels og Gerda og deres søn Frank, som er hovedpersonerne, er det i virkeligheden alle beboerne i boligblokken, som på skift kommer i fokus i denne tidsrejse gennem dannelsen af det velfærdssamfund, som vi kender i dag. Engang i 1950’erne var beboerne i sådan en boligblok stort set som en stor familie, hvor alle kendte alle, og der var sammenhold og nærhed.

Niels er sømand og tit på farten, men når han er hjemme, bliver han, i kraft af sin ukuelige optimisme, det naturlige midtpunkt for alle. Sønnen Frank er den mindste unge i kvarteret, men hans venskab med den lidt ældre Per styrer ham sikkert gennem alle barndommens udfordringer.

Drengene holder sammen i tykt og tyndt, også gennem skolelivet, men på tærskellen til voksenlivet vokser de i hver sin retning. Frank bliver en såkaldt mønsterbryder som konsulent og partner i sin egen blomstrende virksomhed, mens Per hutler sig gennem tilværelsen og ender som hjemløs på gaden. 

Ovnstående handlingsreferat yder ikke helt retfærdighed, i og med fortællingen faktisk består af en lang række historier, fortalt af romanens mange personer. Det er i virkeligheden alle disse mange skæbner og deres liv, der gør denne roman til noget ganske særligt.

Som læser lidt oppe i årene vil man bedre kunne nikke genkende til de mange fine historiske og på sin vis melankolske erindringsglimt, men også yngre læsere vil blive fanget af fortællingens særdeles overbevisende gennemgang af den nyere danmarkshistorie.

En rigtig vellykket roman, som man ikke lige glemmer. Herfra skal lyde en inderlig opfordring: LÆS den!