Danteklubben

Tiden er Boston 1865. En gruppe intellektuelle er i gang med at oversætte Dantes 'Guddommelige komedie'.

Samtidig er en seriemorder i færd med at praktisere Dantes Inferno på udvalgte ofre. Der er udfordring til intellektet i denne spændingsroman.

Lidet anede jeg, da jeg tog denne roman i posen som del af et 3-for-£10-tilbud i en engelsk boghandel, at det var en af sæsonens top-titler. Det viste sig, at det på engelsk ikke var en af den slags, man sluger med ét øje i bogen og ét på fjernsynet. Der var stof i denne, ikke en tynd tju-bang-sag.

Matthew Pearl er akademiker på højt plan, Dante-ekspert, udgået fra Harvard University med udmærkelse. Han har valgt at lade fem ikke-fiktive skikkelser optræde som hovedpersoner i bogen og lade plottets kulisser og hovedbaggrund udgøre af en ganske historisk og autentisk begivenhed. Nemlig den amerikanske oversættelse af Dante Alighieris "Den guddommelige komedie".

Den ovennævnte gruppe, alle betydende litteraturfolk, er i gang med at oversætte værket, de mødes jævnligt og drøfter stoffet. Læser, spids ørene her og hold øjnene på stilke!

Handlingen igangsættes af et bestialsk mord på Bostons retspræsident, året er 1865. Læseren følger forsøget på at opklare mordet med al den indre strid og kævl og fordomsfuldhed, som politikorpset kan opvise.

En af historiens helte i gulvplan er 'negerbetjenten', som han kaldes, Nicholas Rey. Han har opfattet et mønster i hændelserne, nogenlunde samtidigt med at disses gru går op for Dante-klubbens medlemmer. Der sker nemlig flere mord, og de bliver i detaljer udført efter beskrivelserne i Dantes værk. Og dét nogenlunde i takt med, at Danteklubbens oversættelse skrider frem. Ofrene skal møde helvedes pinsler her på jord. Vi står nærmest med den ultimative gyser.

En anden pointe er, at de etablerede intellektuelle kredse omkring universitetet i Boston ikke ønsker Dantes værk udbredt.

Hele fortælleformen, miljøet og bogens dialoger har Pearl tilpasset tiden. Det kan kræve sit af læseren. Men han er meget pædagogisk. Med en historisk thriller i hånden kan man komme til at tænke på "Rosens navn". Her husker jeg, at der var sider, man fristedes til at skøjte let henover. Professor Eco havde spækket bogen med teoretisk stof. Sådan gør Pearl ikke (helt), han forklarer omhyggeligt undervejs.

Her er substans, her er spænding, her er viden.

Oversat af Mich Vraa. Hr. Ferdinand, 2004. 414 sider. Kr. 299,-