I år er grænserne åbne for en ny type sommer i fordybelsen, forjættelsen og forvandlingens tegn. I Litteratursidens helt egen podcast kan du på to afsnit dykke ned i litteraturen og rejse ud i verden med to litteraturkyndige eksperter.
Sommerferie betyder tid, ro og afslapning. Men det er også nu, man har mulighed for at fordybe sig i litteraturens klassikere, som der ikke altid er tid og overskud til i en travl hverdag. Men hvor skal man begynde, når man skal #barelæse klassikere?
I stedet for selv at rejse ud i verden denne sommer kan I tage med os på en rejse ind i klassikerne. Her kan man kan bl.a. opleve Paris’ kringelkroge og Venedigs kanaler fra gondolerne. Alt I skal gøre er at lytte til podcasten "Turen går til…"
Klassikere er bøger, man kan vende tilbage til igen og igen og stadig få noget ud af; de er tidsbilleder, men taler også til mennesker på tværs af generationer.
I "Turen går til…" vil vi præsentere jer for korte klassikere gennem en samtale med begejstrede og vidende litteraturkendere.
Podcasten er perfekt at lytte til på farten eller en varm sommerdag på stranden og kan også give videre inspiration til sommerferielæsningen. Derfor håber vi, at podcasten vil give jer en introduktion til korte, klassiske værker, som kan kickstarte sommerferien i litteraturens verden.
Vi håber, I vil lytte med i løbet af sommeren og husk: at læse klassikere er bare at læse!
Hør afsnittet "Turen går til... Paris med Georges Perec" her.
Hør afsnittet "Turen går til... Venedig med Thomas Mann" her.
Del din læsestund via hashtagget #barelæse på Instagram inden 8. august og deltag i konkurrencen om at få lov til at gå amok i en boghandel for 3000 kr.
Læs mere: Spørgsmål: hvad skal du til sommer? svar: #barelæse
Produceret i samarbejde med litteraturstuderende ved Aarhus Universitet: Benjamin F. Rasmussen, Shannon Færch, Simone L. Eriksen og Mikkel-Theis Paulsen
Kommentarer