Anmeldelse
Solsiden af Merete Pryds Helle
- Log ind for at skrive kommentarer
Roman om at forestille sig det, mennesket umuligt kan forestille sig: døden og livet efter døden.
Gedske er en helt almindelig kvinde midt i 30’erne, gift og med to børn – men så dør hun, brændt op i en bilulykke sammen med ægtemanden Joakim.
Engang var det Gedskes frygt: ”At miste livet med dets alting. Joakim og børnene, og solskinnet, lyserøde æbleblomster i en kande i vinduet, kroppens tyngde og forhold til luften.” – og nu er det sket! Hun er død nu, uden fysisk krop, men stadig ved bevidsthed, eller som bogen siger: ”hun er ikketil, men stadig tanketil.”
Og hvor er hun så på vej hen? Ja, der er hverken Paradis, Vorherre eller engle – ej heller udsættes hun for djævelske pinsler i Helvede, næh, Gedskes dødsrige er den oldægyptiske nedreverden, for hun var jo ikke troende.
Denne mytologiske verden er en ”solside” med et mylder af drømmedyr. Disse fabelvæsener, andre døde og Solens øje leder hende på vej til underverdenens hersker, den solgyldne overgud Osiris, der skal fælde dom over hendes liv. Han vejer hendes hjerte og dømmer hende til et liv, der ligner det, hun kom fra. En straf eller?
I erindringsbilleder får vi historien om hendes liv: pigeliv, kvindeliv, uddannelse, ægteskab, et liv, der har rummet flere smertepunkter.
Der stilles store spørgsmål i bogen: Er der noget efter døden? Hvad er et menneske? Hvad er det gode, og hvad er syndigt i et liv, der ikke er kristent?
Gedske indser, at den gode vilje ikke var nok; hun har gjort andre uret, været utålmodig, skændtes og mange andre ikke-gode ting, så skyldfri kan hun langtfra kalde sig. Og så er der Joakim, altså kærligheden, hvad skal hun stille op med den?
Det er en på én gang bizar og poetisk, farverig og smuk lille roman. Den er kosmisk, den er banalt hverdagsagtig, og den får os til at tænke på, hvad det nu er, vi putter i vores dyrebare liv, og om de personlige valg, vi hele tiden foretager, er gode eller onde.
Og religiøs eller ej – du bliver fanget af bogens forholden sig til religion og opdager, at du, hvis du er opvokset i Danmark, er meget påvirket af kristendommens billedverden.
- Log ind for at skrive kommentarer
Roman om at forestille sig det, mennesket umuligt kan forestille sig: døden og livet efter døden.
Gedske er en helt almindelig kvinde midt i 30’erne, gift og med to børn – men så dør hun, brændt op i en bilulykke sammen med ægtemanden Joakim.
Engang var det Gedskes frygt: ”At miste livet med dets alting. Joakim og børnene, og solskinnet, lyserøde æbleblomster i en kande i vinduet, kroppens tyngde og forhold til luften.” – og nu er det sket! Hun er død nu, uden fysisk krop, men stadig ved bevidsthed, eller som bogen siger: ”hun er ikketil, men stadig tanketil.”
Og hvor er hun så på vej hen? Ja, der er hverken Paradis, Vorherre eller engle – ej heller udsættes hun for djævelske pinsler i Helvede, næh, Gedskes dødsrige er den oldægyptiske nedreverden, for hun var jo ikke troende.
Denne mytologiske verden er en ”solside” med et mylder af drømmedyr. Disse fabelvæsener, andre døde og Solens øje leder hende på vej til underverdenens hersker, den solgyldne overgud Osiris, der skal fælde dom over hendes liv. Han vejer hendes hjerte og dømmer hende til et liv, der ligner det, hun kom fra. En straf eller?
I erindringsbilleder får vi historien om hendes liv: pigeliv, kvindeliv, uddannelse, ægteskab, et liv, der har rummet flere smertepunkter.
Der stilles store spørgsmål i bogen: Er der noget efter døden? Hvad er et menneske? Hvad er det gode, og hvad er syndigt i et liv, der ikke er kristent?
Gedske indser, at den gode vilje ikke var nok; hun har gjort andre uret, været utålmodig, skændtes og mange andre ikke-gode ting, så skyldfri kan hun langtfra kalde sig. Og så er der Joakim, altså kærligheden, hvad skal hun stille op med den?
Det er en på én gang bizar og poetisk, farverig og smuk lille roman. Den er kosmisk, den er banalt hverdagsagtig, og den får os til at tænke på, hvad det nu er, vi putter i vores dyrebare liv, og om de personlige valg, vi hele tiden foretager, er gode eller onde.
Og religiøs eller ej – du bliver fanget af bogens forholden sig til religion og opdager, at du, hvis du er opvokset i Danmark, er meget påvirket af kristendommens billedverden.
Kommentarer