Anmeldelse
Fiske i livets flod af Merete Pryds Helle
Merete Pryds Helle har hidtil har været kendt for at tilhøre den generation af forfattere fra 90'erne, der skriver korte, minimalistiske bøger, så hun vakte opsigt med denne lange roman på 460 sider. Dels længden, men også den medrivende fortælling, som dele af bogen vitterligt er, var nyt i forfatterskabet.
"Fiske i livets flod" er bygget op af fire bøger. I første og tredje del møder vi arkæologen Peter og hans familie. Peter forsker i skriftens opståen, og en af hans studerende, Petrus, har opfundet et apparat, der kan "aflytte" en gammel sumerisk lerkrukke. Hvad krukken fortæller, rokker ved Peters teorier. Sammen med datteren Martha narrer han apparatet fra Petrus, og Peter høster selv den videnskabelige anerkendelse. Mens Petrus planlægger et modtræk, går Peters familie nærmest i opløsning.
Anden del udspiller sig i den sumeriske oldtidsby Ur. Mennesker med deres tros- og hverdagsliv skildres, herunder hvordan man brugte lerkugler til at meddele sig til hinanden, indtil en pottemager og hans kone udvikler den tidligste form for skrifttegn, indridset på flade lerplader.
Efter springet tilbage til nutiden i tredje del, foregår sidste del af romanen på et karteuserkloster i Asserbo i 1100-tallet. Munkene må kun tale sammen om søndagen, resten er tavshed. En fremmed munk, Broder Ord, der kommer tilrejsende sydfra, skaber uro i klosteret med sine historier fra verdenen udenfor.
Sidste del har, i modsætning til bogens andre dele, længere kapitler med lange, sammenhængende fortællinger. Her får den gode, brede historie lov at udfolde sig.
I romanens første dele føres handlingen videre i små, fortættede kapitler med et meget billedrigt og lyrisk sprog. Centralt står ordet, skriften, kommunikationen - betydningen af sprog og nærvær mellem mennesker, uanset det historiske tidspunkt.
"Fiske i livets flod" er en overflod af historier og handlingstråde, der foregår til forskellige tider og alligevel spejler hinanden. Det er en fascinerende og ambitiøs roman, der i et meget flot og billedrigt sprog fortæller om mennesker og skæbner, tro og sprog, kærlighed og galskab.
Den er uhyre stofmættet med sin flersporede handling, sit koncentrerede sprog og analogierne mellem de ellers adskilte bøger. Det gør den til tider noget tung at læse, så den fortjener en ekstra gennemlæsning. Men det kan den sikkert fint holde til uden at tabe højde. En på alle måder stor roman!
Oprindeligt anmeldt i BogWeb i juni 2001
Rosinante, 2000. 457 sider
BogWeb - 15. maj 2002
Merete Pryds Helle har hidtil har været kendt for at tilhøre den generation af forfattere fra 90'erne, der skriver korte, minimalistiske bøger, så hun vakte opsigt med denne lange roman på 460 sider. Dels længden, men også den medrivende fortælling, som dele af bogen vitterligt er, var nyt i forfatterskabet.
"Fiske i livets flod" er bygget op af fire bøger. I første og tredje del møder vi arkæologen Peter og hans familie. Peter forsker i skriftens opståen, og en af hans studerende, Petrus, har opfundet et apparat, der kan "aflytte" en gammel sumerisk lerkrukke. Hvad krukken fortæller, rokker ved Peters teorier. Sammen med datteren Martha narrer han apparatet fra Petrus, og Peter høster selv den videnskabelige anerkendelse. Mens Petrus planlægger et modtræk, går Peters familie nærmest i opløsning.
Anden del udspiller sig i den sumeriske oldtidsby Ur. Mennesker med deres tros- og hverdagsliv skildres, herunder hvordan man brugte lerkugler til at meddele sig til hinanden, indtil en pottemager og hans kone udvikler den tidligste form for skrifttegn, indridset på flade lerplader.
Efter springet tilbage til nutiden i tredje del, foregår sidste del af romanen på et karteuserkloster i Asserbo i 1100-tallet. Munkene må kun tale sammen om søndagen, resten er tavshed. En fremmed munk, Broder Ord, der kommer tilrejsende sydfra, skaber uro i klosteret med sine historier fra verdenen udenfor.
Sidste del har, i modsætning til bogens andre dele, længere kapitler med lange, sammenhængende fortællinger. Her får den gode, brede historie lov at udfolde sig.
I romanens første dele føres handlingen videre i små, fortættede kapitler med et meget billedrigt og lyrisk sprog. Centralt står ordet, skriften, kommunikationen - betydningen af sprog og nærvær mellem mennesker, uanset det historiske tidspunkt.
"Fiske i livets flod" er en overflod af historier og handlingstråde, der foregår til forskellige tider og alligevel spejler hinanden. Det er en fascinerende og ambitiøs roman, der i et meget flot og billedrigt sprog fortæller om mennesker og skæbner, tro og sprog, kærlighed og galskab.
Den er uhyre stofmættet med sin flersporede handling, sit koncentrerede sprog og analogierne mellem de ellers adskilte bøger. Det gør den til tider noget tung at læse, så den fortjener en ekstra gennemlæsning. Men det kan den sikkert fint holde til uden at tabe højde. En på alle måder stor roman!
Oprindeligt anmeldt i BogWeb i juni 2001
Rosinante, 2000. 457 sider
BogWeb - 15. maj 2002
Kommentarer