Slowboat til Kina

Den japanske mesters debutnovelle er en stilfærdig undersøgelse af hukommelsens afkroge og et kig ind i et spirende et forfatterskab.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg er fan af japanske Haruki Murakamis forfatterskab. Jeg har læst stort set alle hans bøger, og det får altid en helt særlig fornemmelse frem i mig, når der udgives noget nyt fra forfatteren.

Denne gang er det dog ikke noget nyt, der er udkommet. ‘Slowboat til Kina’ er Murakamis debutnovelle fra 1983, som her præsenteres første gang på dansk i Mette Holms oversættelse. Kamila Slocinska har illustreret bogen, og tegningerne tilføjer et mystisk og drømmende aspekt til teksten, som virker ganske passende.

I novellen følger vi et jeg, som reflekterer over tre livsforandrende møder med tre forskellige kinesere i Japan: En skolelærer, en ung kvinde og en gammel skolekammerat.

Hvis man kender bare ganske lidt til Japansk-kinesisk historie, vil man vide, at forholdet mellem de to lande mildest talt har været - og er - betændt. Så meget desto mere interessant. Men disse tre møder ser ikke ud til at have noget at gøre med den betændte fortid, hvorfor jeg ikke helt forstod, hvorfor de tre personer, nødvendigvis skulle være fra Kina. Til gengæld virker det til, at fortællingen om de tre møder forsøger at sige noget om erindring:

“Under alle omstændigheder er mine minder ekstremt upræcise. Før og efter bliver byttet om, virkelighed og fantasi skifter plads, og det sker, at jeg blander det, jeg har set, sammen med noget, andre har set.”

Netop erindringstemaet er noget, Murakami i høj grad undersøger i sine nyere værker At skille sig af med en kat i novellen "Yakult Swallows digtsamling” fra Første person ental og selvfølgelig også som underliggende tema i mange af Murakamis romaner, hvor hovedkarakteren ofte ikke kan huske, hvorfor hans liv tog den drejning det tog.

‘Slowboat til Kina’ er et meget fint kig ind i den tidlige Murakamis forfatterværksted. Alle forfattere starter et sted, og det er imponerende at tænke på, at Murakami har slået erindringstemaet an allerede i 1983. Det er dog en let forglemmelig novelle, og selvom forlaget har gjort sit med at pakke den ind i Kamila Slocinskas drømmende tegninger, så er jeg glad for, at der forhåbentlig ikke er længe til, at vi kan læse en roman fra mesterforfatterens nutidige pen.