Sallys far har mandeinfluenza

Hvis man kender Sallys far, kommer det næppe som nogen overraskelse, at han hverken er god til at være syg eller tabe i konkurrencer.

'Sallys far har mandeinfluenza' og Sallys far er en dårlig taber er ottende og niende bog i den populære billedbogsserie om Sallys far, hvor Thomas Brunstrøm trækker på egne erfaringer, for han er far til en Sally (og en Eddie) i virkeligheden. Bøgerne giver på deres egne præmisser et humoristisk kig ind i den moderne børnefamilies hverdag, og Sallys far har med sin legesyge og politisk ukorrekte tilgang til både børneopdragelse og farrollen skabt en fanskare af begejstrede læsere.

I 'Sallys far har mandeinfluenza' vågner Sally en morgen og føler sig lidt sløj. Far siger, det er noget pjat, for hvis der ikke er noget, der bløder, eller hvis der ikke stikker knogler ud af kroppen, så har hun bare ondt i pjæktarmen. Da han var barn, skulle han i hvert fald i skole, selvom han havde både pest, kolera og skørbug på én gang. Efter skole finder Sally far liggende på sofaen. Han har det simpelthen så dårligt, fordi han er blevet ramt af den berygtede mandeinfluenza. Det har Sally aldrig hørt om, men hun må alligevel bruge resten af dagen på at servicere sin stakkels syge far. Heldigvis kommer far i tanke om, at Sally faktisk også har det lidt skidt, så næste dag tager de en velfortjent pjækkedag sammen

I Sallys far er en dårlig taber er Sallys far virkelig irriterende. Han er et stort konkurrencemenneske og insisterer på at konkurrere med Sally i alt. Lige meget om de er ved at cykle i skole, lege dåseskjul, spise flødeboller eller skal handle ind. Sally synes, det er ret belastende, for far danser sejrsdanse og hoverer og blærer sig hele tiden. Han har ikke spor tilovers for Sallys brokkerier og kalder hende bare en dårlig taber. Derfor er Sally nødt til at tage kampen op og finde på et eller andet, hun kan vinde over ham i, for Sallys far er i virkeligheden nok heller ikke selv så god til at være den, der taber.

Bøgerne er sjove og medrivende, og de viser på en herlig måde charmen i det uperfekte. Selvom Sallys far både er barnlig, irriterende og fuld af overdrivelser, så er han dedikeret, og Sally er både overbærende og hjælpsom over for sin legesyge og uperfekte far. Der er far-datter-forholdet, der er i fokus i bøgerne, for Sallys mor optræder bogstaveligt talt kun perifert. Hun er der, men man ser aldrig hendes ansigt, kun en arm, et ben eller en anden kropsdel.

Billedsiden er skabt af animator og instruktør Thorbjørn Christoffersen. Illustrationerne er stemningsfulde og fulde af liv, og de formår både at ramme den humoristiske tone i historien samt at videreudvikle på den. Noget af det sjoveste i bøgerne er, at lillebror Eddie, som ikke har nogen stor rolle i fortællingen, men altid er i baggrunden og i gang med noget ballade, får skabt sin helt egen sidehistorie med skøre indfald undervejs i illustrationerne.

Forcen ved bøgerne om Sallys far er, at de rammer noget både børn og voksne kan se sig selv i, og de er et sikkert oplæsningshit for de 4-8 årige.