Anmeldelse
Lidt berømt, meget berygtet af Jesper Wung-Sung
- Log ind for at skrive kommentarer
Underfundigheden ligger konstant og lurer i denne såkaldte skolelærerroman. Den skal bare læses, for vi har jo alle gået i skole – skolen for livet!
Jesper Wung-Sung har begået en stor roman om den danske folkeskole. Universet er Belstrup, et lille lokalsamfund, men det kunne i princippet have været alle mulige andre steder.
Bogens hovedperson er Martin, skolelærer ud af 3. generation. Vi følger Martin fra mandag til fredag, samtidig med at der skues tilbage på Martin selv som elev, hans kammerater samt diverse plejebørn, som hans meget progressive lærerforældre, der konsekvent er uenige om alt, har boende.
Vi er i 60’erne. På vej mod 70’erne. Tiderne skifter, og vi når helt op til nutiden, hvor Martin takker af. Har han fået nok? Tjah, måske: "Man ser unge energiske og initiativrige lærere brænde hurtigere ud end de ville have gjort i Jægerkorpset eller på Børsen. På grund af presset. Fra eleverne, forældrene og politikerne."
Der bliver gået til den. Det her er alvorligt, men der er også plads til sjov, når Martin reflekterer: "I 7. klasse er forskellen tydelig. Det er her pigerne overhaler drengene med så mange meter at de ikke indhentes i skolen. Mændene når først op på siden af dem i spisesalen på plejehjemmet." Så fik vi dén, drenge! Og piger!
Bogen er smækfyldt med guldkorn! Alle vil kunne genkende enten sig selv eller nogen, de har gået i skole med på et eller andet tidspunkt. Det hele er med! Her har vi bogen om Skolen. Den store folkeskoleroman. Kærlig, kritisk og ind imellem komisk og sidst, men ikke mindst en anelse melankolsk. Det sidste gjorde i hvert fald dybt indtryk på undertegnede.
Samleren, 2006. 526 sider. Kr 299,-
- Log ind for at skrive kommentarer
Underfundigheden ligger konstant og lurer i denne såkaldte skolelærerroman. Den skal bare læses, for vi har jo alle gået i skole – skolen for livet!
Jesper Wung-Sung har begået en stor roman om den danske folkeskole. Universet er Belstrup, et lille lokalsamfund, men det kunne i princippet have været alle mulige andre steder.
Bogens hovedperson er Martin, skolelærer ud af 3. generation. Vi følger Martin fra mandag til fredag, samtidig med at der skues tilbage på Martin selv som elev, hans kammerater samt diverse plejebørn, som hans meget progressive lærerforældre, der konsekvent er uenige om alt, har boende.
Vi er i 60’erne. På vej mod 70’erne. Tiderne skifter, og vi når helt op til nutiden, hvor Martin takker af. Har han fået nok? Tjah, måske: "Man ser unge energiske og initiativrige lærere brænde hurtigere ud end de ville have gjort i Jægerkorpset eller på Børsen. På grund af presset. Fra eleverne, forældrene og politikerne."
Der bliver gået til den. Det her er alvorligt, men der er også plads til sjov, når Martin reflekterer: "I 7. klasse er forskellen tydelig. Det er her pigerne overhaler drengene med så mange meter at de ikke indhentes i skolen. Mændene når først op på siden af dem i spisesalen på plejehjemmet." Så fik vi dén, drenge! Og piger!
Bogen er smækfyldt med guldkorn! Alle vil kunne genkende enten sig selv eller nogen, de har gået i skole med på et eller andet tidspunkt. Det hele er med! Her har vi bogen om Skolen. Den store folkeskoleroman. Kærlig, kritisk og ind imellem komisk og sidst, men ikke mindst en anelse melankolsk. Det sidste gjorde i hvert fald dybt indtryk på undertegnede.
Samleren, 2006. 526 sider. Kr 299,-
Kommentarer