Og havet klapper

Jesper Wung-Sung debuterede som 27-årig i 1998 med novelle- samlingen "2 ryk og en aflevering", der foregår i et realistisk miljø og handler om mænd og deres forhold til øl, kvinder, fodbold og hinanden.

Året efter udkom så romanen "Kender du ikke akkusativ", der også er en realistisk gengivelse af en mand og hans sociale nedtur, efter han er blevet forladt af sin kone.

Denne realisme har Jesper Wung-Sung tilsyneladende smidt ud til højre i sin nyeste novellesamling "Og havet klapper", der udkom sidste år.
Nogle af novellerne er dog stadig realistiske, men denne anmelder mener, at de noveller, der får en til overrasket at rette sig op og tænke "hvad sker der her?", er de mest interessante.

Historiernes tema er fælles, nemlig det at være eller ville være anderledes, men handlingerne spænder vidt - lige fra novellen "Sange syd for grænsen", der handler om en ung kvindes rejse igennem Europa, og til novellen "De tre veninder", hvis hovedperson er en pige, som lider af spiseforstyrrelser. De tre veninder hedder i øvrigt Kate, Claudia og Naomi.
Der, hvor jeg synes, at forfatteren er bedst, er i hans brug af sproget. Han er meget fantasirig, hvilket kan anes allerede i novellernes titler. Min favorit-titel er "En hunsnegl er det tætteste en hansnegl kommer på at score en fotomodel". Humor, fantasi og sproglig leg går igen i både novellerne og titlerne, og kommer altså nok stærkest til udtryk i netop førnævnte titel.

Til gengæld er det så som så med dybden og intensiteten i novellerne. De glider hurtigt ned - måske for hurtigt - men de er nu en gang ikke så interessante, at de formår at hægte sig fast i bevidstheden. De er ikke dårlige, bestemt ikke, man kan sagtens få noget ud af at læse dem.
Men jeg tror nu nok, at Jesper Wung-Sung stadig gemmer på sine bedste historier.

Jesper Wung-Sung modtog BogForums Debutantpris 1998.
I 2000 motog han Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat.

Romannet - 1. april 2001