Anmeldelse
Kongens hunde af Martin Jensen
- Log ind for at skrive kommentarer
Kong Knud har overtaget magten i England, men for at bevare den får han brug for hjælp fra illuminatoren Winston og stormandssønnen Halfdan, som er halvt sakser og halvt daner.
Da Martin Jensen var så ”fræk” at afslutte sin serie om middelalderfogeden Eske Litle efter bind 7, var rigtig mange læsere godt trætte af det, inklusive mig. Så da det gik op for mig, at han nu starter en ny serie op, denne gang tidsmæssigt placeret i vikingetidens England, hvor den danske konge Knud den Store regerede, var glæden stor. Og heldigvis lever ’Kongens hunde’ op til forventningerne.
Hovedpersonerne er denne gang Winston, der arbejder som illuminator efter at have forladt klosterlivet, og den unge stormandssøn Halfdan hvis far og bror faldt i kampen mod Knud. Nu har danere overtaget slægtsgården, og Halfdan overlever på må og få. De to mødes og slår følgeskab til Oxford, hvor Winston har fået en opgave af Knuds dronning.
Men da de kommer til byen, er dronningen der ikke. I stedet involveres de i et drab på en saksisk stormand, og kongen beder dem udrede, hvem der står bag. De har tre dage, ellers mister de kongens nåde…
’Kongens hunde’ er en velfortalt og velkomponeret krimi, som alle elskere af Eske Litle straks vil tage til hjertet. Det er tydeligt, at Martin Jensen har styr på sit historiske stof, og udover en spændende krimi-intrige får læseren indblik i en periode, der i hvert fald for mig var rimelig ukendt. Jeg er lige imponeret hver gang det lykkes for Jensen at få fortiden til at stå lyslevende for læseren, uden at det føles som en forelæsning. Og så elsker jeg hans brug af gamle ord og vendinger, som er med til at gøre historien endnu mere autentisk.
Jeg var spændt på, om Martin Jensen kunne få sine nye hovedpersoner til at blive lige så levende og troværdige som Eske, men det er lykkes til fulde. Og selvom de lidt knudrede navne (som Asulf af Egetorp, Ælfgifu og Eadric den Bjærgsomme) ikke var helt så lette at få hold på, glæder jeg mig allerede til at høre mere om det umage par i de næste bind.
- Log ind for at skrive kommentarer
Kong Knud har overtaget magten i England, men for at bevare den får han brug for hjælp fra illuminatoren Winston og stormandssønnen Halfdan, som er halvt sakser og halvt daner.
Da Martin Jensen var så ”fræk” at afslutte sin serie om middelalderfogeden Eske Litle efter bind 7, var rigtig mange læsere godt trætte af det, inklusive mig. Så da det gik op for mig, at han nu starter en ny serie op, denne gang tidsmæssigt placeret i vikingetidens England, hvor den danske konge Knud den Store regerede, var glæden stor. Og heldigvis lever ’Kongens hunde’ op til forventningerne.
Hovedpersonerne er denne gang Winston, der arbejder som illuminator efter at have forladt klosterlivet, og den unge stormandssøn Halfdan hvis far og bror faldt i kampen mod Knud. Nu har danere overtaget slægtsgården, og Halfdan overlever på må og få. De to mødes og slår følgeskab til Oxford, hvor Winston har fået en opgave af Knuds dronning.
Men da de kommer til byen, er dronningen der ikke. I stedet involveres de i et drab på en saksisk stormand, og kongen beder dem udrede, hvem der står bag. De har tre dage, ellers mister de kongens nåde…
’Kongens hunde’ er en velfortalt og velkomponeret krimi, som alle elskere af Eske Litle straks vil tage til hjertet. Det er tydeligt, at Martin Jensen har styr på sit historiske stof, og udover en spændende krimi-intrige får læseren indblik i en periode, der i hvert fald for mig var rimelig ukendt. Jeg er lige imponeret hver gang det lykkes for Jensen at få fortiden til at stå lyslevende for læseren, uden at det føles som en forelæsning. Og så elsker jeg hans brug af gamle ord og vendinger, som er med til at gøre historien endnu mere autentisk.
Jeg var spændt på, om Martin Jensen kunne få sine nye hovedpersoner til at blive lige så levende og troværdige som Eske, men det er lykkes til fulde. Og selvom de lidt knudrede navne (som Asulf af Egetorp, Ælfgifu og Eadric den Bjærgsomme) ikke var helt så lette at få hold på, glæder jeg mig allerede til at høre mere om det umage par i de næste bind.
Kommentarer