Anmeldelse
Helligåndens gæster af Martin Jensen
- Log ind for at skrive kommentarer
Der er masser af atmosfære i denne danske middelalderkrimi, hvor ikke mindre end tre mord sætter Assens på den anden ende.
Det er andet bind i krimiserien om Eske Litle, byfoged i Assens. Det syvende bind ’Mand af ære’ fra 2008 afslutter desværre uigenkaldeligt serien. Mens flere andre middelalderkrimier har klerikale hovedpersoner, har Martin Jensen bevidst valgt en byfoged, en myndighedsperson der færdes overalt. Byen Assens er valgt, fordi det var en vigtig by i middelalderen med god forbindelse til omverden.
Ganske vist er det en krimiserie med et behørigt plot, men man behøver ikke at være dedikeret krimilæser for at nyde den. Bøgerne er nemlig i lige så høj grad historiske romaner. De foregår i den kongeløse tid i 1330-erne, hvor Danmark var pantsat til to holstenske grever, hvor grev Gert, den kullede greve, er den bedst kendte. Det storpolitiske aspekt udvikler sig i øvrigt i serien. Det er disse vilkår Eske Litles embede er underlagt, og han manøvrerer klogt i det politiske minefelt.
Vi er i det herrens år 1332. En streng isvinter får indbyggerne i Assens til at krybe sammen om ildstederne i de trange huse. Tre mord i det stedlige kloster forstyrrer det fredelige dagligliv. En simpel hestepasser, en fattig pige og en døende olding, tre personer der ikke har noget med hinanden at gøre, findes myrdede i deres sygesenge. Det bliver en hård nød at knække for Eske Litle. Det mest nærliggende er at lede efter den skyldige i klostret. Er det monstro præsten, en af brødrene eller en gæst fra klostrets herberg?
Martin Jensen er en god fortæller, der roligt og omhyggeligt lader handlingen udfolde sig. Der er masser af atmosfære og lokalkolorit i bøgerne. Der drikkes øl i stride strømme og spises sulemad i Stenkælderen, lovmændenes foretrukne værtshus. Vi inviteres med i de snævre, skidne gyder, ind i de små huse, på de larmende markeder og i badstuen. Vi får en fornemmelse for handel og håndværk og den skrappe retspraksis. Eske selv er ingenlunde blødsøden, men han fremstår som en retskaffen mand, der gør sit bedste for at opretholde ro og orden i byen. Oplagt læsning for historisk interesserede krimilæsere.
- Log ind for at skrive kommentarer
Der er masser af atmosfære i denne danske middelalderkrimi, hvor ikke mindre end tre mord sætter Assens på den anden ende.
Det er andet bind i krimiserien om Eske Litle, byfoged i Assens. Det syvende bind ’Mand af ære’ fra 2008 afslutter desværre uigenkaldeligt serien. Mens flere andre middelalderkrimier har klerikale hovedpersoner, har Martin Jensen bevidst valgt en byfoged, en myndighedsperson der færdes overalt. Byen Assens er valgt, fordi det var en vigtig by i middelalderen med god forbindelse til omverden.
Ganske vist er det en krimiserie med et behørigt plot, men man behøver ikke at være dedikeret krimilæser for at nyde den. Bøgerne er nemlig i lige så høj grad historiske romaner. De foregår i den kongeløse tid i 1330-erne, hvor Danmark var pantsat til to holstenske grever, hvor grev Gert, den kullede greve, er den bedst kendte. Det storpolitiske aspekt udvikler sig i øvrigt i serien. Det er disse vilkår Eske Litles embede er underlagt, og han manøvrerer klogt i det politiske minefelt.
Vi er i det herrens år 1332. En streng isvinter får indbyggerne i Assens til at krybe sammen om ildstederne i de trange huse. Tre mord i det stedlige kloster forstyrrer det fredelige dagligliv. En simpel hestepasser, en fattig pige og en døende olding, tre personer der ikke har noget med hinanden at gøre, findes myrdede i deres sygesenge. Det bliver en hård nød at knække for Eske Litle. Det mest nærliggende er at lede efter den skyldige i klostret. Er det monstro præsten, en af brødrene eller en gæst fra klostrets herberg?
Martin Jensen er en god fortæller, der roligt og omhyggeligt lader handlingen udfolde sig. Der er masser af atmosfære og lokalkolorit i bøgerne. Der drikkes øl i stride strømme og spises sulemad i Stenkælderen, lovmændenes foretrukne værtshus. Vi inviteres med i de snævre, skidne gyder, ind i de små huse, på de larmende markeder og i badstuen. Vi får en fornemmelse for handel og håndværk og den skrappe retspraksis. Eske selv er ingenlunde blødsøden, men han fremstår som en retskaffen mand, der gør sit bedste for at opretholde ro og orden i byen. Oplagt læsning for historisk interesserede krimilæsere.
Kommentarer