Tømrerens datter af Martin Jensen

Hvilke forbindelser er der mellem tømrerens datter i den engelske landsby Shere og paven i Avignon? Det fortæller denne gribende og velfortalte middelalderroman om.

"Hun løftede hovedet og så, at der kun manglede et skifte. Hun kunne ane murerens ansigt gennem hullet, så blev det mindre, og til sidst gled den sidste sten på plads. Nu var hun alene med Gud."

Christine er datter af byens tømrer, hun lever et trygt liv med arbejde og fornøjelser. Der er fred i England, høsten er god, hun er forlovet med Richard, og brylluppet skal snart stå - hendes fremtid tegner lyst.

Men da koldfeberen bryder ud, og Richard også bliver syg, lover Christine, at hvis han overlever, vil hun opgive kærligheden til ham og vie sit liv til Gud. Hun vil lade sig mure inde i et rum ved kirken, leve afsondret fra omverdenen som anchoresse og kun tjene Gud ved daglige bønner.

Samtidig følger vi paven i Avignon, Johannes XXII. Der er stridigheder inden for kirken, de såkaldte kættere sætter spørgsmålstegn ved pavens magt, og vi er også ved det engelske hof, hvor den unge konge, Edward den 3., først må skaffe sig af med moderens elsker og nedkæmpe en begyndende borgerkrig, inden han selv kan lade sig krone som konge.

Christine bliver en lille brik i dette magtspil, og hun, som ellers kun vil det gode, kommer til at gøre så mange mennesker ondt.

1300-tallet er en spændende periode med magtkampe og intriger i de herskende klaser, mens almuen lever et liv, hvor kampen for det daglige brød er det vigtigste. Fra romanerne om Eske Litle ved vi, at Martin Jensen kender perioden godt, og da han også formår at gøre fortællingen levende og personerne troværdige, er man som læser godt underholdt.

Jeg blev meget grebet af Christines sørgelige skæbne og samtidig fascineret af romanens andre portrætter, især af den snu og beregnende pave Johannes, og den unge Edward, som fra at have været en usikker dreng udvikler sig til en beslutsom konge, som nok ved hvad han vil og hvordan han får det.

Klim, 2005. 473 sider.