Anmeldelse
Edbryder af Martin Jensen
- Log ind for at skrive kommentarer
Tiden er tidlig middelalder, stedet er England, hvor regenten er Knud med efternavn ”den Store. Det skorter ikke på kampe & magtintriger, Winston og Halfdan er de gæve snushaner
Bernard Cornwell har jeg læst, en del af Candace Robb og så min (sentimentale, indrømmet!) favorit Ellis Peters. Og vist adskillige andre i genren med middelalder-krimier. Desværre har jeg endnu ikke nået Martin Jensens krønike om Byfogeden, Eske Little, men jeg vil snart læse den, for det har været en fornøjelse at træffe denne bogs to gæve snushaner Winston, illuminator så fremragende, at han kan tillade sig at være endog meget kræsen med opgaverne, og så hans håndgangne mand Halfdan, der åbenbart i bd. 1 (Herrens Hunde) har mistet sin familie og dermed sit arvegods.
De to døgenigte møder vi i Oxford, og her måtte jeg enten læse videre i al hast i embeds medfør, for det kneb en anelse at få styr på navne, magtmønstre og andre detaljer, eller også lægge bogen væk lidt.
Jeg kom videre, også fordi jeg trods alt følte mig godt underholdt som i førnævnte Cornwell´s historier (der godt nok er placeret et par århundreder før) om Uthred, Alfred den Store, splid mellem saksere, frankere og indvandrede vikinger.
Winston og Halfdan bliver sendt som sindelagsspioner til jarldømmet Mercia, under dække af at Winston skal levere noget illustrationsarbejde for et kloster.
De ender undervejs i en mordsag. En munk findes brutalt henrettet foran alteret i en klosterkirke, hvem var han? Var det en klosterintrigesag? Eller havde det noget at gøre med nationale magtkampe?
Martin Jensen får fortalt en god historie, utroligt ubesværet gennemgås alle de forskellige og indviklede handlingstråde og i et lige så ubesværet moderne sprog. Mon de sagde ”det ville han skide højt og flot på” i 1018? De sagde garanteret noget, der lignede. Forfatterens research har været grundig og er dokumenteret i et afsluttende afsnit, hvor man som (britisk)historisk interesseret læser kan få en del af sin nysgerrighed styret med redegørelser om navne, myndighedspersoner og, meget kort, dele af samfundssystemet. En konkret igangsætter for historien er en bog om en blodfejde i 1016 i det angelsaksiske England. Den må jeg jo ha’ fat i.
Fascinerende historie, jeg glæder mig til at følge Winston og Halfdan på deres videre færd.
- Log ind for at skrive kommentarer
Tiden er tidlig middelalder, stedet er England, hvor regenten er Knud med efternavn ”den Store. Det skorter ikke på kampe & magtintriger, Winston og Halfdan er de gæve snushaner
Bernard Cornwell har jeg læst, en del af Candace Robb og så min (sentimentale, indrømmet!) favorit Ellis Peters. Og vist adskillige andre i genren med middelalder-krimier. Desværre har jeg endnu ikke nået Martin Jensens krønike om Byfogeden, Eske Little, men jeg vil snart læse den, for det har været en fornøjelse at træffe denne bogs to gæve snushaner Winston, illuminator så fremragende, at han kan tillade sig at være endog meget kræsen med opgaverne, og så hans håndgangne mand Halfdan, der åbenbart i bd. 1 (Herrens Hunde) har mistet sin familie og dermed sit arvegods.
De to døgenigte møder vi i Oxford, og her måtte jeg enten læse videre i al hast i embeds medfør, for det kneb en anelse at få styr på navne, magtmønstre og andre detaljer, eller også lægge bogen væk lidt.
Jeg kom videre, også fordi jeg trods alt følte mig godt underholdt som i førnævnte Cornwell´s historier (der godt nok er placeret et par århundreder før) om Uthred, Alfred den Store, splid mellem saksere, frankere og indvandrede vikinger.
Winston og Halfdan bliver sendt som sindelagsspioner til jarldømmet Mercia, under dække af at Winston skal levere noget illustrationsarbejde for et kloster.
De ender undervejs i en mordsag. En munk findes brutalt henrettet foran alteret i en klosterkirke, hvem var han? Var det en klosterintrigesag? Eller havde det noget at gøre med nationale magtkampe?
Martin Jensen får fortalt en god historie, utroligt ubesværet gennemgås alle de forskellige og indviklede handlingstråde og i et lige så ubesværet moderne sprog. Mon de sagde ”det ville han skide højt og flot på” i 1018? De sagde garanteret noget, der lignede. Forfatterens research har været grundig og er dokumenteret i et afsluttende afsnit, hvor man som (britisk)historisk interesseret læser kan få en del af sin nysgerrighed styret med redegørelser om navne, myndighedspersoner og, meget kort, dele af samfundssystemet. En konkret igangsætter for historien er en bog om en blodfejde i 1016 i det angelsaksiske England. Den må jeg jo ha’ fat i.
Fascinerende historie, jeg glæder mig til at følge Winston og Halfdan på deres videre færd.
Kommentarer