Hval

Med Anna Jakobinas umiskendelige streg får sindsstemninger og følelser form og fylde i poetisk og abstrakt billedbog om at bearbejde sine forældres skilsmisse.

'Hval' er en særegen fortælling om svære følelser, splittelse og den indre identitetskonflikt, der kan opstå, når ens forældre skal skilles. Anna Jacobina Jakobsens poetiske univers og abstrakte fortællestil åbner for en både smertefuld og smuk fortælling om en udviklingsrejse, en pige nødvendigvis må bevæge sig ud på for at finde et nyt ståsted i livet.

Det starter med røde øjne og blide ord fra forældrene. Men så bliver ordene hårde og pigen glemmer at trække vejret og får et hul i maven. Hun sætter et plaster på, men det hjælper kun lidt.

”Tiden gik, og pigen gik fra den ene halvdel til den anden. Hver gang hun nåede frem, blev hun til den halvdel, som gjorde dem hele igen. I slutningen af deres uge sammen gik de lidt i stykker”.

Pigen drømmer stort, men ønsker samtidig at forsvinde væk til et lille sted, hvor der kun er plads til hende – og det gør hun ind i en lille lyserød hval, der flyder rundt i badekarret. I hvalens indre finder hun ro og bliver hørt, mødt og omfavnet. Tiden går og en dag mærker hun endelig glæden igen og er klar til at møde livet på ny.

En skilsmisse er en stor livsomvæltning og kan ramme hårdt. Det kan give ondt i maven eller som i denne fortælling ”huller” i maven. Omsorgsfulde forældre kan gøre meget for at støtte og lindre, men helt smertefri bliver det sjældent, og der vil være "huller”, som kun barnet selv kan bearbejde. I 'Hval' gennemlever pigen en proces og drager egenomsorg. Det tager tid, før hun kan finde sig selv i en ny virkelighed.

Fortællingen er abstrakt i sin fortælleform og symboltung, fx minder hvalens indre om en livmoder og en piges genfødsel. Måske er det en virkelighedsflugt, en drøm eller fantasi. Hvem ved, men det er ganske bestemt en form for udviklingsproces.