Mof og muren

Det er hårdt, når de voksne ændrer adfærd, og man ikke kan kende dem længere. Tænksom, smuk og taktfuld billedbog om depression. 

Morfar, kaldet Mof, sidder og stirrer ind i en mur hele dagen. Og det er helt mørkt derinde. Dengang han arbejdede, var han murer, og en af hans venner, Trikker, kalder ham Smatsmører. Når Sille snakker til ham, bliver han irriteret. Men hun vil bare så gerne opfinde noget sammen med ham. Måske en gul cykel med propel og kaffemaskine. Verden er jo fuld af ting, der ikke findes.

Mof vil ingenting og synes, hendes mange idéer er tåbelige. Silles to ben, kaldet Knud og Ib, er virkelig gode til at skabe opmærksomhed. Pludselig, mens der er allermest stille, sparker de ind i muren rigtig højt, og Mof vrisser af hende. En gang imellem kalder han på hende, og hun svarer med det samme. En dag spørger han hende, hvad det er, han kan høre. Sille kan først ikke høre noget, men lige pludselig, kan hun høre en siven eller en rislen lige der, hvor Knud og Ib har ramt tidligere. Med et giver muren sig, og Knud er på vej igennem. Nu stikker også Mof hovedet igennem hullet, og Sille hører ham sige "Hm, en to-takters på benzin". Mof når lige at gribe fat i Sille og trække hende væk, inden muren styrter sammen med et drøn. "Magen til elendigt håndværk skal man lede længe efter", skumler han. "Hvad kunne der ikke være sket?".

'Mof og muren' er en utrolig fin billedbog om depression, fortalt på en taktfuld måde. Gennem både tekst og tegninger fornemmer man morfarens tilstand, og Sille er meget påpasselig og tager hensyn. Da muren vælter, er det foråret, der nærmest kaster sig ind gennem sprækken.

Inge Duelund Nielsen er en forrygende, sanselig fortæller, og både indhold og ordvalg er helt genialt. Anna Jacobina Jacobsens unikke illustrationer er en sand lykke at kigge på. Hendes genkendelige mennesker med store hoveder og fregner i samspil med farver, der går fra mørke til lyse og lette, er intet mindre end fantastiske. Det at Sille redder sin morfar og den omvendte barn/voksen rolle ses i flere billedbøger f.eks. i Du og jeg af Synne Lea og Stian Hole.