Anmeldelse
Hjertets dannelse af Erling Jepsen
- Log ind for at skrive kommentarer
Mens flygtningedebatten raser, har Jepsen skrevet flugt ind i en skarp og satirisk roman, om hvad der kan ske, hvis vi lader vores frygt for det fremmede styre os selv og samfundet.
En fremmed kommer til byen! Sådan begynder et utal af fortællinger, og således også ‘Hjertets dannelse’. Men hvor den fremmedes besøg på det ukendte sted ofte har for vane at dreje fortællingen gennem en slidt skabelon, så formår ‘Hjertets dannelse’ i den grad at overraske, tviste og bringe nye vinkler ind i Erling Jepsens velkendte Sønderjylland.
I romanen vender vi atter tilbage til det sønderjyske, her Bramstrup, en fiktiv landsby kun få kilometer fra den tyske grænse. Jepsen tegner et klart billede af udkanten, og hele idéen om udkanten vækker alskens følelser og forestillinger i os, som Jepsen endnu en gang mestrer at lege med. Udkanten emmer på den ene side af ro og autenticitet, fællesskab og tradition og på den anden side snæversynet indspisthed.
Den romantiske forestilling kommer her til udtryk i Bramstrup i form af borgernes ekstreme sammenhold, hvor alle kender hinanden og sin plads i byen. Men der skal meget til for at blive optaget i det indspiste samfund. Her møder vi blandt andre Peder Post, det småkiksede og klodsede postbud af midtjysk herkomst, der sætter en ære i sit job som postomdeler. Han kæmper for at blive accepteret i samfundet – og af sin kone – ved at følge de lokale skikke, han falder over. Men byens beboere vil ikke lukke ham ind. Da han omsider efter 27 lange år bliver accepteret i det prestigefyldte grænseværn, får vi et førstehåndsperspektiv på, hvordan byens mænd med jagtudstyr og aggressive hunde “holder øje” med den åbne grænse mod syd. Her afsløres en anden side af det idylliske, landlige liv.
Udkants- Bramstrup, balancerer på kanten på flere niveauer, og grænseværnets styring af grænsen, ligger på kant med, hvad det danske samfunds lov og normer vil acceptere. Dermed bliver den idylliske gengivelse af det landlige liv udskiftes med et kritisk syn af kanten med al dens træghed, smålighed og skæve eksistenser
Da den fremmede Christian, som er specialestuderende i historie ved København Universitet, kommer til byen for at researche H.C. Andersens dannelsesrejse i 1800-tallet, bliver der for alvor rusket op i byen. Og i bedste Erling Jepsen-stil bliver den kollektive hemmelighed afsløret. Christian repræsenterer fremtiden med al dens hast og jag, og hans lokale allierede, Kirstine, forsøger forgæves sammen med ham at undslippe sin hjemstavn og opnå hjertets dannelse.
Romanen er holdt i en absurd tone tilsat en masse satire, som faktisk i nogen grad går ud over karakterudviklingen, som til tider er lidt vag. Romanen handler mest af alt om flugt på mange niveauer, og Jepsen formår at sætte flygtningedebatten på spidsen i denne knivskarpe samtidsroman, der rammer lige ned i det udkantsdanske mindreværd.
Originally published by Nadja Agerbak, Litteratursiden.
- Log ind for at skrive kommentarer
Mens flygtningedebatten raser, har Jepsen skrevet flugt ind i en skarp og satirisk roman, om hvad der kan ske, hvis vi lader vores frygt for det fremmede styre os selv og samfundet.
En fremmed kommer til byen! Sådan begynder et utal af fortællinger, og således også ‘Hjertets dannelse’. Men hvor den fremmedes besøg på det ukendte sted ofte har for vane at dreje fortællingen gennem en slidt skabelon, så formår ‘Hjertets dannelse’ i den grad at overraske, tviste og bringe nye vinkler ind i Erling Jepsens velkendte Sønderjylland.
I romanen vender vi atter tilbage til det sønderjyske, her Bramstrup, en fiktiv landsby kun få kilometer fra den tyske grænse. Jepsen tegner et klart billede af udkanten, og hele idéen om udkanten vækker alskens følelser og forestillinger i os, som Jepsen endnu en gang mestrer at lege med. Udkanten emmer på den ene side af ro og autenticitet, fællesskab og tradition og på den anden side snæversynet indspisthed.
Den romantiske forestilling kommer her til udtryk i Bramstrup i form af borgernes ekstreme sammenhold, hvor alle kender hinanden og sin plads i byen. Men der skal meget til for at blive optaget i det indspiste samfund. Her møder vi blandt andre Peder Post, det småkiksede og klodsede postbud af midtjysk herkomst, der sætter en ære i sit job som postomdeler. Han kæmper for at blive accepteret i samfundet – og af sin kone – ved at følge de lokale skikke, han falder over. Men byens beboere vil ikke lukke ham ind. Da han omsider efter 27 lange år bliver accepteret i det prestigefyldte grænseværn, får vi et førstehåndsperspektiv på, hvordan byens mænd med jagtudstyr og aggressive hunde “holder øje” med den åbne grænse mod syd. Her afsløres en anden side af det idylliske, landlige liv.
Udkants- Bramstrup, balancerer på kanten på flere niveauer, og grænseværnets styring af grænsen, ligger på kant med, hvad det danske samfunds lov og normer vil acceptere. Dermed bliver den idylliske gengivelse af det landlige liv udskiftes med et kritisk syn af kanten med al dens træghed, smålighed og skæve eksistenser
Da den fremmede Christian, som er specialestuderende i historie ved København Universitet, kommer til byen for at researche H.C. Andersens dannelsesrejse i 1800-tallet, bliver der for alvor rusket op i byen. Og i bedste Erling Jepsen-stil bliver den kollektive hemmelighed afsløret. Christian repræsenterer fremtiden med al dens hast og jag, og hans lokale allierede, Kirstine, forsøger forgæves sammen med ham at undslippe sin hjemstavn og opnå hjertets dannelse.
Romanen er holdt i en absurd tone tilsat en masse satire, som faktisk i nogen grad går ud over karakterudviklingen, som til tider er lidt vag. Romanen handler mest af alt om flugt på mange niveauer, og Jepsen formår at sætte flygtningedebatten på spidsen i denne knivskarpe samtidsroman, der rammer lige ned i det udkantsdanske mindreværd.
Originally published by Nadja Agerbak, Litteratursiden.
Kommentarer