Ingen grund til overdramatisering af Erling Jepsen

Erling Jepsens suveræne romandebut, hvor vi for første gang stifter bekendtskab med familien i Sønderjylland.

Åh, hvor han dog døjer med at finde ud af voksenlivet, jeg-fortælleren i Erling Jepsens romandebut fra 1999! Men åh, hvor er han dog også et kæmpefjols indimellem!

Den unge mand er flyttet fra Sønderjylland til København for at læse dansk på universitetet. Han har lånt penge til en lejlighed, men han er mildest talt ikke særlig god til det med økonomi. Han har ikke betalt terminerne på lejligheden i flere år. Han får ikke SU længere, da han er erklæret ”inaktiv”. Han kan ikke få bistandshjælp, fordi han stadig er tilmeldt universitetet. Og han er kommet til at beholde nogle honorarer fra DR, der fejlagtigt er sendt til ham. Han har skattegæld, han bliver trukket i retten, og til sidst bliver hans lejlighed solgt på tvangsauktion, og han bliver sat på gaden.

Men arbejde vil han ikke. Han vil skrive historier. Det er bare svært at få taget hul på det. Det er også svært det med pigerne. Men en dag møder han sin navnebror, den dramatiker, der skulle have haft honorarerne fra DR. Han hjælper ham i første omgang med pigerne, lidt penge og en seng at sove i. Men det er som om, den unge hovedperson hele tiden ødelægger det hele for sig selv.

”Ingen grund til overdramatisering” har som de øvrige af Erling Jepsens romaner stærke selvbiografiske træk, og i denne roman møder vi for første gang de forældre fra Sønderjylland, der senere blev så kendte i gennembrudsromanen ”Kunsten at græde i kor”: Mælkemanden, der er god til at holde sentimentale begravelsestaler, til at græde og til at afpresse familien for omsorg. Og moren, der passer købmandsbutikken og lader faren bestemme alt.

Men ”Ingen grund til overdramatisering” handler ikke så meget om forældrene og den sønderjyske opvækst, selvom det hele tiden er i baggrunden. Den handler i højere grad om den unge forfatterspire, der forsøger at finde ud af at leve livet i København. Romanen er en blanding af farce og tragedie, og typisk for Erling Jepsen har han brugt humoren og ironien, så der bliver skabt en distance til det personlige stof.

Hvis du ikke allerede har læst Erling Jepsens suveræne romandebut, så glæd dig!

Jepsen, Erling: Ingen grund til overdramatisering. 2. udgave, 2. oplag. - Valby : Borgen, 2008. - 179 sider.