Anmeldelse
Hjertet er 1 organ af Sarah Engell
- Log ind for at skrive kommentarer
Barsk ungdomsroman om at blive voksen og finde sin identitet. En indsigtsfuld historie om at turde følge sit hjerte, også når det fortæller noget, man måske ikke har lyst til at høre.
Sarah Engell er en af ungdomslitteraturens stærkeste forfatterstemmer og fik sit store gennembrud med romanen ’21 måder at dø’. Hun skriver med en indsigt og en skarphed og lægger ikke fingre i mellem, heller ikke når det ser sortest ud. Det er de tunge emner, hun tager fat på, og hun gør det med stor overbevisning og troværdighed. Forfatteren taler hverken ned til eller henover hovedet på de unge. Hun skriver tværtimod i et sprog, som er ligeværdigt og direkte. Hovedpersonen Lucca kan være hvem som helst. Hun findes derude, og hun er ikke alene. Netop dette er også med til at gøre ’Hjertet er 1 organ’ til særdeles kraftfuld læsning.
’Hjertet er 1 organ’ er en voldsom roman om selvskade, og det slås fast allerede i første kapitel, som er en yderst intens beskrivelse af Luccas behov for selvkontrol – en kontrol af følelser som for hende er forbudte og forkerte. I starten var regler, matematisk logik, kortspil og kast med terninger nok, men det er det ikke længere. Lucca udfrier sig selv med smerte, cutting, som bringer skam, og dermed yderligere behov for smerte. Ikke kun fysisk smerte men også straf, hvor Lucca fornedrer og forvandler sig selv til en brik i tilfældighedernes spil. Matematik og regler betyder så meget for Lucca, at hun ligefrem tænker i tal. Dette illustrerer Sarah Engell på helt genial vis ved at lade Luccas sprog blive omformet til tal og matematik. Alle talord skrives konsekvent med tal frem for bogstaver, og er der særlige voldsomme følelser i spil fremhæver Lucca det med brug af anden grad².
Lucca virker som en meget ægte og troværdig karakter, ikke mindst fordi hun gennemgår en stor udvikling undervejs. Efter mødet med pigen Xu, som Lucca i al hemmelighed har beundret på afstand, får Lucca sat sit liv i perspektiv, og det hjælper hende til at se problemerne i øjnene og bearbejde sin frygt. Xu er den totale modsætning af Lucca, hun ligger ikke under for regler eller normer og lever et fuldstændigt anderledes frit liv uden bekymringer, hvilket i sidste ende bliver Luccas redning.
’Hjertet er 1 organ’ er en indsigtsfuld roman om at blive voksen og finde sin sande identitet. Sarah Engell er ikke bange for at bringe de meget svære emner i spil, og hun gør det med stor overbevisning.

Kommentarer