At have og ikke have af Ernest Hemingway

”En mand der ikke har noget, der ikke har nogen, han kan ingenting, han kan godt pakke sammen” det er den sidste og bitre erkendelse Harry Morgan når frem til.

Da Hemingways roman ”At have og ikke have” udkom i 1937 adskilte den sig en del fra de foregående, bl.a. ”Og solen går sin gang” ved, at romanen havde et mere politisk indhold, samtidig med at den i grundtonen er meget pessimistisk.

Harry Morgan, som ellers er den stærke mand, der kan klare sig selv, når inden han dør frem til den erkendelse, at det kan man ikke; det er nødvendigt, at de underkuede står sammen, og dermed er romanen en hyldest til solidariteten.

Harry Morgan bor sammen med kone og 3 børn i Key West i Florida.. Han ejer en båd og tjener til dagen og vejen ved at tage turister ud på fisketure. Men en dag snyder en af hans kunder ham, efter at han har ødelagt alt Harrys fiskegrej, og Harry står nu på bar bund. I desperation går han med til at sejle nogle kinesere illegalt fra Cuba til USA, og også det ender galt. Og det bliver værre endnu, han må tage imod alle de tvivlsomme jobs, der tilbyder sig; han smugler sprit, hans båd bliver konfiskeret af myndighederne, og da han en dag ”låner” en båd for at sejle nogle cubanske revolutionære over til Cuba, ender det i et blodbad, og Harry bliver selv dødeligt såret.

Igennem Harry får vi repræsenteret den ene side af samfundet. Den modsatte side, overklassen, bliver beskrevet gennem en række personer, som har det tilfælles, at de alle er ved at gå til i druk og hor. Der er Henry Carpenter, som klistrer sig til dem, der har penge, der er den hensynsløse børsspekulant, som er ligeglad med dem, hans forretningsmetoder går ud over, og der er den kendte forfatter, som svigter sin egen kone, og i stedet springer på stort set alle kvinder i hans nærhed.

”At have eller ikke have” hører ikke til blandt Hemingways bedste romaner, og den bærer da også præg af at være fra 1937, bl.a. vil vi nok, læst med nutidens øjne, mene, at nogle af hans beskrivelser af afroafrikanerne tenderer til at være lettere racistiske.

Men den kan stadig læses, især synes jeg, for Hemingways solidariske beskrivelse af Harry Morgan.