Anmeldelse
Fortidens spøgelser af Maria Helleberg
- Log ind for at skrive kommentarer
Den historiske romanserie om adelsslægten Dane er et udmærket projekt. Har man læst serien, skal dette sidste bind selvfølgelig også læses, men bogen anbefales ikke som selvstændigt værk.
Vi møder den yngre mand Robert, der lever isoleret og alene, trukket tilbage fra omverdenen. Hans skæbne har været grum, hans forældre døde i en bilulykke, og senere mistede han også sin kone. Han lever nu alene, plaget af fortidens spøgelser.
En dag i 1995 beslutter han sig for igen at melde sig ind i samfundet - han får et job og møder den smukke Marina. Ydermere modtager han besked om, at han har arvet en formue efter en hidtil ukendt moster. Med formuen følger en slægtshistorie om adelsslægten Dane, og Robert finder nu et holdepunkt i sin ellers ensomme tilværelse.
Romanserien ’Slægten’ er udviklet i samarbejde med Det Historiske Hus og beskriver Danmarkshistorien fra 1000-tallet til vor tid gennem den fiktive adelsslægt Dane. Dette er toogtyvende og afsluttende bind i serien. Maria Helleberg startede som forfatter af første bind, og efter bidrag fra mange forskellige forfattere, afslutter hun også serien.
I begyndelsen var jeg meget begejstret for serien og så den som et spændende projekt, men desværre mistede den format, og ikke alle bind var lige vellykkede. Dette sidste bind giver en lidt fesen afslutning på en så lang slægtshistorie om slægten Dane. Har man læst serien, skal dette sidste bind selvfølgelig også læses, men som selvstændigt værk vil jeg ikke anbefale den.
Et udmærket projekt, der desværre mistede pusten undervejs.

Kommentarer