Dronningeskolen af Maria Helleberg

Denne historiske roman om Caroline Amalie har det hele - i en skøn blanding: utroskab, elskerinder, uægte børn, hofintriger og en kvindes kamp for sin kærlighed.

"Dronningeskolen" er kronologisk opbygget og tager sin begyndelse i 1801, hvor Caroline Amalie er ca. 5 år, og skildrer årene frem til 1840. Vi følger hende hele vejen gennem opvæksten med to forældre, som skændes meget. Moderen driver faderen til vanvid med sin utroskab, og de tre børn lider under alle deres skænderier. De drømmer om at komme væk, ud af deres bur, ud at opleve livet.

Caroline Amalie forelsker sig i sin 10 år ældre gudfar, som allerede er gift. Da han senere bliver skilt, tager Caroline Amalie ham som ægtemand. På trods af, at han har flere uægte børn og har haft mange elskerinder. Kongen og mange andre sætter sig dog imod, men Caroline Amalie får sin Christian Frederik, og så er hendes lykke gjort. Christian Frederik har en søn, Fritz, som er umulig at komme i kontakt med for Caroline Amalie, der gerne vil være som en mor for ham. Hun kan ikke selv føde børn og ønsker et godt forhold til denne temmelig uregerlige stedsøn. At ægteskabet forbliver barnløst medfører, at Christian Frederik begynder at få børn med sine elskerinder. Moderen spiller stadig en central rolle i Caroline Amalies liv. Hun opfører sig som en skønjomfru og har skiftende elskere, hvilket hun også opfordrer sin datter til, da hun ikke kan acceptere tingenes tilstand. Moderen er i det hele taget en meget mere nuanceret person end Caroline Amalie. Hun er ligesom Fritz beskrevet mere levende, men det er Caroline Amalies tanker og følelser, vi følger med i.

Romanen giver et godt billede af tiden og af nogle af tidens personligheder som f.eks. Grundtvig. Der er gode beskrivelser af såvel personer som omgivelser. Samtidig er også samfundsudviklingen levende beskrevet med krig, intriger og eftervirkningerne af statsbankerot. Absolut en bog, som er værd at læse, men måske lidt tung at komme i gang med p.g.a et kæmpestort persongalleri.