Anmeldelse
Druknehuset af Maria Helleberg
- Log ind for at skrive kommentarer
Der er saft og kraft i Maria Hellebergs veloplagte (kriminal)roman fra afslutningen på guldalderen og et Danmark i opløsning omkring 1807.
Maria Helleberg indleder sin historiske roman med et citat fra 2007 af sangerinden Natasja: "Grådig mand har aldrig været svær at forføre". Godt nok foregår historien i "Druknehuset" i 1807, men der er mange paralleller til vore dage: grådighed, angst for fremmede og handel med mennesker for at nævne nogle af temaerne.
Druknehuset er befolket med folk, der lever i overflod og luksus, og folk, der lever på samfundets bund. Fra samfundet top er der Ernst Schimmelmann, greve og finansminister, han er et idealistisk menneske, som har været med til at afskaffe slavehandlen. Der er Frederik Overbye, en købmand, som har arbejdet sig op fra bunden, og som nu lever i stor rigdom. Fra samfundets bund er der Terkel og Thorkild, 2 forbrydere som er flygtet fra Dansk Vestindien; Evald Bønne, som er ansat i Druknehuset; kammerpiger og kammertjenere, hustruer og bortløbne slaver. Til at binde det hele sammen er der den meget sympatiske og retskafne norske politimand Jens Evensen.
Schimmelmanns rigdom stammer fra hans besiddelser på De Vestindiske Øer, og da han har mistanke om svindel, kalder han sin forvalter hjem til Danmark. Med på det skib er Terkel og Thorkild, som mener, at de har fået alle tiders ide til, hvordan de kan skabe sig en formue i Danmark.
En dag finder man en lig uden hænder ved Schimmelmanns hoveddør og samtidig to afhuggede hænder i Peter Overbyes hus. Jens Evensen bliver tilkaldt for at finde ud af om der er en sammenhæng, og der tegner sig efterhånden et broget billede af intriger, forbrydelser og udnyttelse af andre mennesker. For Jens Evensen bliver det en svær sag, for skal forbryderen afsløres for enhver pris?
Også i denne historiske roman tegner Maria Helleberg et meget præcist billede af en historisk periode. Hendes research er som sædvanlig i toppen, og hun kan skrive, så man kan fornemme den ufattelige rigdom og frådseriet og den mest usle fattigdom med vold og stank af nød og elendighed.
Samleren, 2008. 398 sider.
- Log ind for at skrive kommentarer
Der er saft og kraft i Maria Hellebergs veloplagte (kriminal)roman fra afslutningen på guldalderen og et Danmark i opløsning omkring 1807.
Maria Helleberg indleder sin historiske roman med et citat fra 2007 af sangerinden Natasja: "Grådig mand har aldrig været svær at forføre". Godt nok foregår historien i "Druknehuset" i 1807, men der er mange paralleller til vore dage: grådighed, angst for fremmede og handel med mennesker for at nævne nogle af temaerne.
Druknehuset er befolket med folk, der lever i overflod og luksus, og folk, der lever på samfundets bund. Fra samfundet top er der Ernst Schimmelmann, greve og finansminister, han er et idealistisk menneske, som har været med til at afskaffe slavehandlen. Der er Frederik Overbye, en købmand, som har arbejdet sig op fra bunden, og som nu lever i stor rigdom. Fra samfundets bund er der Terkel og Thorkild, 2 forbrydere som er flygtet fra Dansk Vestindien; Evald Bønne, som er ansat i Druknehuset; kammerpiger og kammertjenere, hustruer og bortløbne slaver. Til at binde det hele sammen er der den meget sympatiske og retskafne norske politimand Jens Evensen.
Schimmelmanns rigdom stammer fra hans besiddelser på De Vestindiske Øer, og da han har mistanke om svindel, kalder han sin forvalter hjem til Danmark. Med på det skib er Terkel og Thorkild, som mener, at de har fået alle tiders ide til, hvordan de kan skabe sig en formue i Danmark.
En dag finder man en lig uden hænder ved Schimmelmanns hoveddør og samtidig to afhuggede hænder i Peter Overbyes hus. Jens Evensen bliver tilkaldt for at finde ud af om der er en sammenhæng, og der tegner sig efterhånden et broget billede af intriger, forbrydelser og udnyttelse af andre mennesker. For Jens Evensen bliver det en svær sag, for skal forbryderen afsløres for enhver pris?
Også i denne historiske roman tegner Maria Helleberg et meget præcist billede af en historisk periode. Hendes research er som sædvanlig i toppen, og hun kan skrive, så man kan fornemme den ufattelige rigdom og frådseriet og den mest usle fattigdom med vold og stank af nød og elendighed.
Samleren, 2008. 398 sider.
Kommentarer