Anmeldelse
Førkrigstid af Kirsten Thorup
- Log ind for at skrive kommentarer
Denne anbefaling kan gøres ganske kort: Læs "Førkrigstid"! Og oplev livet i den lille by Gelsted på Vestfyn i slutningen af 30'erne ...
Det var måske lige kort nok, men "Førkrigstid" ER en dejlig roman med fine personskildringer og en vedkommende historie. Vi befinder os på Fyn umiddelbart inden 2. verdenskrig. I centrum af romanen er Dinna. Hun er gift med Sigurd og de har 2 drenge. Alt hvad der sker i romanen, oplever vi gennem Dinnas øjne.
Romanen begynder i 1937 og slutter 2 år efter. Vi hører om livet i den lille by Gelsted og hvordan livet leves der.
Dinna får en mistanke om, at Sigurd og tjenestepigen Maja har et forhold, og denne mistanke bliver til en jalousi, der fylder utrolig meget i Dinnas liv.Krigen rykker nærmere og nærmere og bliver personificeret af de skæbner, der bliver ramt på forskellig måde i Gelsted.
Personerne i bogen er meget typiske for deres tid, men der er mange ting, som lige så godt kunne være sket nu! Dinnas jalousi og hendes konstant dårlige samvittighed overfor hendes drenge er vel noget nutidens kvinder kan sætte sig ind i. Det med den dårlige samvittighed kender jeg da kun alt for godt!
Og så er der angsten: 30'erne er angstens årti står der i bogen, men den angst er på mange måder lig den angst vi kan føle nu, angsten for en ukendt fjende, angsten for hvornår der sker noget frygteligt her!
Det er en velkomponeret roman med meget rørende personer i. Også bipersonerne gjorde et stort indtryk på mig!
Romanen er et farvel til Gelsted (hvor også nogle af Kirsten Thorups tidligere romaner har fundet sted). Det kan jeg på den ene side beklage. Jeg ville gerne have hørt noget mere om knudemanden Sigurd, Robert Hansens forhistorie og Achim og hans rejse til Palæstina. På den anden side er jeg dog ikke i tvivl om, at den næste roman fra Kirsten Thorups hånd også bliver en fornøjelse at læse.

Kommentarer