Edens have af Ernest hemingway

Romanen er ufærdig, da Hemingway skrev den op til sit selvmord, og regnes for en selvbiografisk roman om forfatterens første omtumlede ægteskab. Hemingways sprog snyder aldrig.

Det unge nygifte par, den amerikanske forfatter David Bourne og konen Cathrine, tager på bryllupsrejse i Sydfrankrig i 1920’erne. Alt er tilsyneladende lykke, solskin, vin og erotik, men langsomt begynder Cathrine at vise mørkere sider af sit sind samtidig med at David er ivrig efter at genoptage forfatterkarrieren.

Da Cathrine inviterer slangen ind i Paradis i form af den unge og smukke Marita, der er forelsket i både ham og hende, begynder ægteskabet at knage. Bedre bliver det ikke, da Cathrine beslutter sig for at prøve at styre Davids forfatterskab i en bestemt retning med fatale følger.

Det er meget anderledes for mig at læse en kærlighedshistorie, når jeg ellers kender Hemingway for de store krigsromaner samt hans fiske- og jagtromaner. David udkæmper dog i bogens start en kamp med en stor fisk, men det er en meget lille del af handlingen.

Alligevel snyder Hemingways sprog aldrig. Det er nøgternt og præcist, men overlader stadig meget til læserens meddigtning – og selv om romanen er ufuldendt, kan man nemt leve med slutningen.